Bygninger, dokumentation

1 Formål

Formålet med dette afsnit er at beskrive de standarder og formater, der ønskes anvendt i VandCenter Syd ved udarbejdelse af bygnings-dokumentation.

2 Ansvar

Projektlederen er ansvarlig for, at bygnings-dokumentation udarbejdes under hensyntagen til dette afsnit.

Det er den ansvarlige for bygningers drift i selskabet, der sammen med projektlederne fastlægger retningslinjer og omfanget for udarbejdelse af bygnings-dokumentation.

3 Arbejdsbeskrivelse

Bygnings-dokumentation omfatter tegninger mv. fra følgende faggrupper: Arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniørkonstruktioner, ventilation samt VVS- og afløbsinstallationer i bygning.

Disse tegninger mv. udgør en helhed og samtidig er der grænseflader mellem de forskellige faggruppers tegninger. Der henvises derfor til krav i følgende: Referencesystem, Tegningsformater, GIS, El, dokumentation, Navngivning af dokumenter for systemer og udstyr, samt om tegningshoveder i selskabets Designmanual.

Alt materiale i forbindelse med bygnings-dokumentation skal være til rådighed for VandCenter Syd på en sådan måde, at VandCenter Syd er i stand til at anvende dette eller lade arbejdet videreføre helt eller delvis af tredjepart.

VandCenter Syd har såvel under som efter afleveringer ret til at få udleveret kopi af alt relevant materiale, som rådgivere og entreprenører har udarbejdet for opgavens løsning, eller som er modtaget uden forbehold af rådgivere og entreprenører fra tredjepart.

Materialet afleveres på digital form og med formater efter VandCenter Syds ønske, jf. Rådgiveraftaler.

Alle tegninger og lister navngives i henhold til selskabets retningslinjer i Referencesystem, og Navngivning af dokumenter for systemer og udstyr. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der navngives i forbindelse med projektafslutningen og dertil hørende journalisering, således at det kun er ”blivende” tegninger og lister, der navngives i henhold til VandCenter Syds anbefalinger.

3.1 Tegningstype

Det tilstræbes at alle tegninger udføres som arkitekt- eller ingeniørtegninger.

3.2 Referencesystem

Referencesystemet defineres i henhold til Referencesystem.

3.3 Tegningsnumre

Projektlederen skal tildele tegningerne tegningsnumre, både til eksterne rådgivere og internt.

Tegningsnummeret skal være et 4- eller 5-cifret tal, der indsættes i feltet: tegningsnummer. Nummeret er ikke bestemmende for, hvilken slags tegning der er tale om, men et fortløbende nummer.

3.4 Lagstruktur

Lagstrukturen tegnes i henhold til bips’ lagstruktur (byggeriets informationsteknologi produktivitets samarbejde).

Dog anvendes VandCenter Syds ønsker for el, jf. El, dokumentation, og for vand- og afløbsledninger, brønde, dæksler, riste mv., jf. Tegningsformater, GIS, samt for tegningshoveder, jf. selskabets Designmanual.

3.5 Tegningsstandard

Der tegnes efter bips’ tegningsstandarder, med undtagelser af valg af fonte til tegningshoved, hvor VandCenter Syd’s standard i Designmanual skal følges.

3.6 Filformat for tegninger

Tegninger udføres om muligt digitalt som MicroStation version V8. Hvis det ikke er muligt at levere denne standard, udføres tegningerne i den nyeste AutoCad version eller som DXF-filer.

Tegningsfilerne navngives efter tegningens funktion. Dvs. at stueplan navngives stueplan etc.

3.7 Rettelser af tegninger

Ved rettelser af tegninger påføres dato for rettelse, samt en kort beskrivelse for de væsentligste ændringer.

4 Rapportering og arkivering

Projektlederen skal indsamle alle tegninger ”som udført”, og foretage arkiveringen.

Tegninger for Produktion og Distribution af vand arkiveres på G:\Data1\Vand\Tegningsarkiv\ Bygværker. Disse tegninger skal desuden registreres og indskrives i ”grøn mappe” i Plan og Projekt.

Tegningerne for Transport og rensning af spildevand arkiveres på G:\Data1\Aflob\Bygværker. Disse tegninger skal desuden registreres og indskrives i ”sort mappe” i kælderen på Vandværksvej.

Papirtegninger arkiveres i kælderen på Vandværksvej.

CD-rommer arkiveres i sagsmateriale.

5 Referencer

Der henvises i dette afsnit til:

Der henvises i dette afsnit til:

El, dokumentation  

Navngivning af dokumenter for systemer og udstyr

Referencesystem 

Rådgiveraftaler

Tegningsformater, GIS

Derudover henvises der til:

VandCenter Syds Designmanual

Internet Explorer 6 understøttes ikke fuldt

Undskyld forstyrrelsen...

men det ser ud som om du benytter en ældre version af Microsoft Internet Explorer.

VandCenter Syds hjemmeside er optimeret til Internet Explorer 7 eller nyere, samt Firefox, Safari og Google Chrome. Derfor vil nogle ting på hjemmesiden desværre ikke blive vist korrekt i din browser.

Du kan løse problemet ved at opgradere din browser til Internet Explorer 8, eller installere Firefox, Safari eller Chrome. Det er alt sammen gratis.

Luk og fortsæt til vandcenter.dk