CE-mærkning

1 Formål
Formålet med dette afsnit er at beskrive retningslinerne for CE-mærkning af maskiner og maskinanlæg, og fastlægge hvordan disse skal håndteres i selskabet.
CE-mærkning betyder, at man som fabrikant erklærer at overholde samtlige relevante direktiver for det pågældende produkt. Et produkt kan være en del af en maskine eller et komplet maskinanlæg.
Afsnittet gælder generelt for alle projekter der indeholder indkøb af maskiner.

Afsnittet beskriver hvilke direktiver og regler man skal være opmærksom på ved indkøb af maskiner, som installeres selvstændigt, og ved sammensætning af flere maskiner, fra flere leverandører, til et samlet maskinanlæg eller procesanlæg. Desuden beskrives selskabets forskellige roller i forskellige projekttyper, krav til teknisk dossier mv.

2 Ansvar
Det er projektlederens ansvar, at kravene i dette afsnit og de i afsnittet nævnte direktiver overholdes.

3 Arbejdsbeskrivelse
Når selskabet indkøber, eller selv er fabrikant, af en maskine eller et maskinanlæg, skal det sikres at alle relevante krav for maskinen er opfyldt.

Man kan formode, at maskinen opfylder kravene, når:

• fabrikanten har fremstillet maskinen i overensstemmelse med de væsentligste sikkerheds- og sundhedskrav.
• der er udarbejdet et teknisk dossier
• der er udarbejdet en EF-overensstemmelseserklæring
• der på maskinen er påsat et CE-mærke

Maskinen må dog kun CE-mærkes, hvis den er fremstillet i overensstemmelse med eventuelle andre direktiver, der foreskriver CE-mærkning.

Ved ordre eller kontraktindgåelse med en leverandør skal det afklares, hvem der har det overordnede ansvar for CE-mærkningen. Det er i denne henseende meget vigtigt, at der med omhu vælges leverandører, som forholder sig professionelt til dette arbejde, og som kan fremskaffe den nødvendige dokumentation.

Man skal forholde sig forskelligt, om man er indkøber eller fabrikant, hvilket beskrives i de nedenstående afsnit.

Følgende direktiver og bekendtgørelser kræver CE-mærkning. Resten af afsnittet er opdelt svarende til disse fire direktiver.

Der gøres opmærksom på, at der her er tale om de mest anvendte direktiver ved typiske maskiner / maskinanlæg i selskabet. Der kan være andre direktiver, der skal overholdes ved specielle maskiner / maskinanlæg. Øvrige oplysninger kan findes på den officielle hjemmeside om Maskindirektivet, se under afsnittet referencer.

1. Maskindirektivet (MD)
Omhandler indretning af maskiner, men ikke komponenter, dog sikkerhedskomponenter.

2. Lavspændingsdirektivet (LVD)
Omhandler elektrisk materiel.

3. EMC-direktivet (EMCD)
Omhandler beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser.

4. ATEX-direktiverne (ATEXD)
Omhandler bl.a. materiel til brug i eksplosionsfarlige områder og forpligtigelser.

3.1 Maskindirektivet (MD)
Dette afsnit omfatter selskabets håndtering af MD. MD er ændret i flere omgange. Seneste og gældende udgave er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 98/37/EF af 22. juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner. Dette direktiv er i Danmark implementeret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24, juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, idet Arbejdstilsynet administrerer MD.

Maskiner, der er omfattet af MD, og som tages i brug efter 1.januar 1995, skal opfylde en række sundheds- og sikkerhedskrav og være ledsaget af en EF-overensstemmelseserklæring og desuden være forsynet med et CE-mærke, som beskrevet efterfølgende.

Definition af en maskine
I henhold til MD skal en maskine i selskabet forstås som

• en selvstændig enhed, der er bestemt til en selvstændig anvendelse og som indeholder mindst en bevægelig maskindel, fx en kompressor, nødstrømsgenerator, råvandsstation
• et helt anlæg, f.eks. et vandværk, renseanlæg, pumpestation m.m.

CE-mærkning - EF-overensstemmelseserklæring
CE-mærkningen af en maskine foretages på slutproduktet. Det være sig den selvstændige maskine, beregnet til selvstændig anvendelse, eller det samlede maskinanlæg, f.eks. vandværket, renseanlægget, pumpestationen.

Før maskinen kan CE-mærkes, skal der udfærdiges en EF-overensstemmelseserklæring. Med EF-overensstemmelseserklæringen erklærer fabrikanten overfor køberen, at maskinen formodes at være i overensstemmelse med alle væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav. Erklæringen skal følge med ved leveringen af produktet, og skal foreligge på dansk.

I Bilag II til MD er der angivet tre slags overensstemmelseserklæringer:

• erklæring, der repræsenterer den færdige maskine eller det færdige maskinanlæg.
• erklæring, der drejer sig om dele fra en maskine fra en underleverandør til en slutfabrikant.
• erklæring, der vedrører sikkerhedskomponenter.

A-overensstemmelseserklæring jf. Bilag A (se BILAG 1)
Overensstemmelseserklæringen udfærdiges af slutleverandøren/fabrikanten af maskinen eller maskinanlægget, eventuelt på grundlag af en eller flere B-overensstemmelseserklæringer, udarbejdet af slutleverandøren/fabrikanten eller underleverandører.

B-overensstemmelseserklæring (komponenterklæring) jf. Bilag B (se BILAG 2)

Fabrikanter af komponenter til fabrikanter af maskiner (underleverandører) skal medlevere en komponenterklæring, som bl.a. indeholder en beskrivelse af komponenten, et forbud mod ibrugtagning inden maskinen er helt færdig og er i overensstemmelse med MD, og som skal indeholde identifikation af underskriveren.

C-overensstemmelseserklæring for sikkerhedskomponenter
Fabrikanter af sikkerhedskomponenter, der markedsføres særskilt, skal medlevere en overensstemmelseserklæring, som bl.a. skal indeholde en beskrivelse af sikkerhedskomponenten og identifikation af underskriveren.
Alle overensstemmelseserklæringer skal udfærdiges på baggrund af det tekniske dossier, se afsnit 3.1.3.

Det skal understreges, at det udelukkende er slutproduktet (maskinen), der CE-mærkes, uafhængig af, om dette slutprodukt er en enkelt selvstændig enhed, bestemt til anvendelse alene, eller om slutproduktet er et helt maskinanlæg.

Selve mærkningen foretages af fabrikanten af slutproduktet. Der er ansvarlig over for kunden, såfremt der opstår uheld i forbindelse med maskinen, og skal da kunne dokumentere, at MD’s krav var opfyldt ved leveringen. Der foretages ingen myndighedsgodkendelse eller kontrol i forbindelse med CE-mærkningen.

Leverancer, bestemt til indarbejdelse i en maskine, skal ikke CE-mærkes. For disse leverancer/maskiner udfærdiges en B-overensstemmelseserklæring (komponenterklæring) jf. BILAG 2, der overgives til slutfabrikanten sammen med leverancen/maskinen.

Importerede maskiner
Maskiner der importeres fra lande uden for EU samt Norge, Island og Lichtenstein (EØS-landene), skal opfylde kravene i MD. Det medfører, at de skal være CE-mærkede, såfremt der er tale om et slutprodukt, eller være forsynede med en komponenterklæring, hvis der er tale om en maskindel til indarbejdelse i en maskine.
Det er den, der importerer maskinen, der hæfter for maskinens opfyldelse af kravene i MD.

Brugte maskiner
Brugte maskiner, der importeres til et EØS land, fra et tredjeland, betragtes som nye maskiner og skal derfor opfylde kravene i MD.
Brugte maskiner, der er fremstillet før MD’s ikrafttræden 1. januar 1995, og som handles inden for EØS-området, behøver ikke opfylde MD, men kan følge nationale regler.

Ombygning af maskiner
Ombygning af en maskine, der er fabrikeret før 1. januar 1995, medfører ikke krav om CE-mærkning. Med mindre der er sket en så omfattende ændring, at maskinen har skiftet karakter, i form af funktion eller kapacitet.

Udbygning af eksisterende maskiner
Såfremt udbygningen udelukkende består i en udvidelse af en eksisterende ikke CE-mærket maskine, skal de nye maskindele opfylde MD, dokumenteret ved udstedelse af en komponenterklæring. Fx ved et bundfældningsanlæg. De enkelte maskindele må ikke CE-mærkes, hvis de ved udbygningen indbygges i maskinen, f.eks. det samlede anlæg, som heller ikke i denne situation kræves CE-mærket.

Ved udbygning af en allerede CE-mærket maskine skal de nye maskindele selvsagt også opfylde MD’s krav, herunder være forsynet med en komponenterklæring, og samtidig sikres, at delene integreres i overensstemmelse med den allerede foretagne CE-mærkning.

3.1.2 selskabets rolle i projekter
Efterfølgende gennemgås krav i MD afhængigt af, om selskabet optræder som

• Fabrikant

og som sådan er ansvarlig for, at CE-mærkning er foretaget af slutproduktet, uanset om dette er en enkelt selvstændig enhed til selvstændigt brug eller er et komplet anlæg. Det kunne være et nyt vandværk eller en trykforøger som selskabet selv projekterer/konstruerer.

• Udstyrsleverandør

og som sådan skal sikre, at komponenterklæringen er udfærdiget for den maskindel, der leveres til indbygning i en maskine. Dette kunne være leverance af en råvandsstation.

• indkøber/udbyder

af en eller flere entrepriser til sammenbygning.

selskabet som fabrikant
Når selskabet selv projekterer/konstruerer et maskinanlæg, er selskabet ansvarlig for at anlægget CE-mærkes. Inden mærkningen må finde sted, skal der som minimum foreligge følgende dokumentation

• teknisk dossier, indeholdende bl.a. sundheds- og sikkerhedsvurdering, drifts- og vedligeholdelsesmanual, herunder brugervejledning og nødvendige oversigtstegninger.
• EF A-overensstemmelseserklæring. Se BILAG 1.En A-overensstemmelseserklæring, der er baseret på fabrikantens dokumentation, kan tillige være baseret på komponenterklæring(er) modtaget fra fabrikantens leverandør(er).
  Udformning og indhold af komponenterklæringer fra leverandører skal kontrolleres af den ansvarlige ved modtagelsen, eksempelvis projektlederen.
  
  selskabet som udstyrsleverandør
  Når selskabet er leverandør af udstyr, der er bestemt til indarbejdelse i en større maskine, er selskabet ansvarlig for, at der foreligger følgende dokumentation.
• teknisk dossier, indeholdende bl.a. sundheds- og sikkerhedsvurdering, drifts- og vedligeholdelsesmanual, herunder brugervejledning og nødvendige oversigtstegninger.
• komponenterklæring som kan være:
  udarbejdet udelukkende af selskabet, såfremt det drejer sig om et produkt, som selskabet har ladet producere på grundlag af dokumentation udarbejdet af selskabet, eller
  en overordnet komponenterklæring, samlet af selskabet på grundlag af modtagne komponenterklæring(er) for udstyr, der indgår i leverancen, eller
  en videregivelse af en modtagen komponenterklæring i de tilfælde, hvor selskabet kun videresælger.

En komponenterklæring kan ikke alene danne grundlag for en CE-mærkning, og i ingen af ovennævnte situationer må selskabet CE-mærke.

Som ved selskabet som fabrikant skal udformning og indhold af komponenterklæringer fra leverandører kontrolleres af den ansvarlige ved modtagelsen, eksempelvis projektlederen.
selskabet som indkøber/udbyder

Når selskabet optræder som indkøber er der i MD ikke nogle krav, om hvordan man skal forholde sig, men der skal alligevel tages hensyn til MD, da der ofte er tale om indkøb af maskindele eller maskiner, der skal bygges ind i eksisterende anlæg.

Da selskabet ofte selv sammensætter maskin- og procesanlæg fra flere leverandører, og tilslutter det til en fælles styretavle er det væsentlig i tide at få fastslået, hvem der skal stå som ansvarlig slutfabrikant for det færdige anlæg.

Når selskabet indkøber/udbyder i flere entrepriser, og der ikke er valgt en hovedentreprenør eller totalleverandør, skal der tages stilling til og træffes aftale om, hvem der skal være ansvarlig for CE-mærkningen. En ansvarlig kan ud over selskabet selv, være et rådgivende firma.

Når selskabet indkøber/udbyder i en totalentreprise vil det oftest være hovedentreprenøren eller totalleverandøren, der er ansvarlig for CE-mærkningen.
Sundheds- og sikkerhedsvurdering

MD kræver, at der foretages en sundheds- og sikkerhedsvurdering med henblik på at identificere alle de risici, der knytter sig til den pågældende maskine.

Leverandøren/fabrikanten skal udover fastlæggelse af maskinens anvendelsesbetingelser også undersøge unormale, men forudsigelige anvendelser og brugssituationer i alle maskinens livsfaser.

Eksempler på unormale, men forudsigelige anvendelser er:

• Vedligeholdelse og rengøring
• Ombygnings- eller renoveringsarbejder, hvor elektriske maskindele styres manuelt i stedet for som normalt i autodrift

Sundheds- og sikkerhedsvurderingen skal gennemføres i konstruktionsfasen ved at lave en risikovurdering. Formålet er i prioriteret rækkefølge, at

• eliminere risici
• reducere risici, der ikke kan elimineres ved hjælp af sikkerhedsforanstaltninger

Kan ingen af disse to krav opfyldes, skal der

• oplyses om tilbageværende risici, hvilket skal ske i drifts- og vedligeholdelsesmanualer og ved advarselsskilte på maskinen.

I selskabet findes der p.t. ingen standard skemaer for at foretage en sundheds- og sikkerhedsvurdering, deriblandt en risikovurdering.

Arbejdstilsynet har udgivet At-Vejledning B.1.2: CE-mærkede maskiner, der i et bilag 1 indeholder en oversigt, der kan bruges som checkliste. Checklisten er ikke fyldestgørende og er udelukkende opbygget med stikord. Det betyder, at der kan være flere ting, man skal tage stilling til under hvert punkt. Der bør på sigt laves nogle interne standardskemaer i selskabet.

3.1.3 Teknisk dossier
Det tekniske dossier er fabrikantens dokumentation for, at maskinen opfylder kravene i MD. Dossieret skal som minimum opbevares i ti år efter maskinens fremstillingsdato.

Det tekniske dossier skal udleveres til Arbejdstilsynet på forlangende – det gælder dog kun den del af dossieret, som er relevant for myndighedens sag. Det kan evt. være i forbindelse med en ulykke.

Hvis fabrikanten får en henvendelse fra Arbejdstilsynet om at forevise et teknisk dossier, kan fabrikanten få en rimelig frist på ca. to til tre uger. Fabrikanten har ikke pligt til at have et teknisk dossier liggende klar til enhver tid, men skal som sagt kunne fremskaffe de nødvendige dokumenter på en given henvendelse.

Det tekniske dossier skal ifølge MD bilag V som minimum indeholde følgende: 

• Overensstemmelseserklæringer for maskinen.
  Egen erklæring
  Leverandørernes overensstemmelseserklæringer og komponenterklæringer
• Overordnet dokumentation for maskinen.
  Procesdiagram (PI-diagram), oversigtstegning, arrangementstegning(er), samlingstegning(er)
  Proces-, funktions- og styringsbeskrivelse
• Detailinformation, der gør det muligt at kontrollere, at maskinen er konstrueret i overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav.
  Sundheds- og sikkerhedsvurderinger i form af vurderingsskemaer, risikovurderinger, med tilhørende beskrivelser af de løsninger, der er valgt, for at forebygge de risici, som maskinen frembyder.
  Afprøvningsresultater. 
  Standarder der er anvendt.
  Øvrige tekniske specifikationer og beregninger, som er blevet benyttet ved konstruktionen.
  Komponenterklæringer fra underleverandør.
  Brugsanvisning for maskinen
  Drifts- og vedligeholdelsesmanualer, herunder el-dokumentation, maskin-dokumentation m.m.

I selskabet foretrækkes det, at det tekniske dossier er et selvstændigt ringbind, indeholdende:

• Overensstemmelseserklæringer
• Henvisninger til hvor den overordnede dokumentation kan findes.
• Detailinformationen
• Henvisninger til hvor brugsanvisning med tilhørende dokumentation kan findes.

3.2 Lavspændingsdirektivet (LVD)
Dette afsnit omfatter selskabets håndtering af Rådets direktiv nr. 73/23 af 19. februar 1973 og seneste og gældende udgave er Rådets direktiv nr.93/68 ”Lavspændingsdirektivet” om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, som er implementeret i Danmark ved Boligministeriets bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994 i medføre af lov nr.251 af 6. maj 1993 om elektriske stærkstrømsanlæg. LVD er gældende fra 1. januar 1997.

I Danmark er det Sikkerhedsstyrelsen og herunder Elektricitetsrådet, der er kompetent myndighed.
Definitioner og krav til CE-mærkning

Det skal bemærkes, at nedennævnte udelukkende omhandler de væsentligste forhold i forbindelse med pligten til CE-mærkning.
Overordnet for LVD gælder det, at der ”…. skal træffes nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det elektriske materiel kun kan bringes i handlen, hvis det er fremstillet i overensstemmelse med de tekniske sikkerhedsbestemmelser, som er gældende i EU. Bevis for, at disse krav overholdes, kan opnås ved henvisning til harmoniserede normer, der præciserer disse betingelser, men dette udelukker ikke anvendelse af andre beviseligheder…”.

Til harmoniserede normer hører bl.a. EN 60204-1 samt Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektrisk materiel på maskiner afsnit 204-1. De harmoniserede normer har været offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

LVD gælder kun for elektrisk materiel. (til brug ved en mærkespænding på mellem 50 V og 1000 V vekselspænding eller mellem 75 V og 1500 V jævnspænding). Stærkstømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer samt Drift af henholdsvis udførelse af elforsyningsanlæg er derfor ikke omfattet af Lavspændingsdirektivet.

Installationer til bygningsanlæg
Bygningsinstallationer er elektriske installationer, der ikke tilhører maskinanlæg.

LVD gælder for materiel (komponenter, apparater og udstyr), men er ikke gældende for komplette bygningsinstallationer, som derfor ikke skal CE-mærkes.

Elektrisk materiel på maskinanlæg
Elektrisk materiel på maskinanlæg er omfattet af LVD og MD.

Der skal gøres opmærksom på, at afsnit 204-1 Elektrisk materiel på maskiner, udgør minimumskravene til opfyldelse af de grundlæggende sundheds- og sikkerhedskrav i MD.

Der skal til det samlede maskinanlæg udarbejdes tekniske dossier og EF-overensstemmelseserklæring samt evt. CE-mærkes afhængig af, om maskinen betragtes som en del til en maskine, eller om maskinen er komplet. I
sidstnævnte tilfælde skal maskinen CE-mærkes.

Tavleanlæg
Tavleanlæg på maskinanlæg er omfattet af LVD samt MD og udføres efter EN 60439-1 samt afsnit 204-1 (EN 60 204-1).

Tavleproducenten skal udarbejde leverandørens del af det tekniske dossier og EF-overensstemmelseserklæring og fremsende dokumenterne til selskabet.

Omfanget af dokumentationen kan variere, men typisk vil der i projekter, hvor selskabet har udarbejdet eller fået udarbejdet kredsskemaer m.m. være tale om:

• Forsidetegning (eller fronttegning)
• Bundmontagetegning (eller arrangementstegning)
• Komponentliste (eller stykliste)
• Tavledataskema
• EF-overenstemmelseserklæring (komponenterklæring)

I nogle projekter kan det komme på tale, at tavleproducenten desuden leverer dokumentation for belastning og kortslutning.
Tavleanlæg til maskinanlæg skal ikke CE-mærkes (da tavleanlægget betragtes som en komponent til maskinen), hvorimod tavleanlæg til bygningsinstallationer skal CE-mærkes efter LVD.

3.3 EMC-direktivet (EMCD)
Dette afsnit omfatter Vandsselskabets håndtering af Rådets direktiv nr. 89/336 af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet, ændret ved Rådets direktiv nr. 91/263, 92/31, og senest ved Rådets direktiv nr. 93/68 ”EMC-direktivet”, som er implementeret Danmark ved lov nr. 216 af 10. april 1991 og ændret adskillige gange senest i lov nr. 912 af 05/11/2002, med seneste gældende bekendtgørelse nr. 132 af 4. marts 2003. EMC direktivet er gældende fra 1. januar 1996.

I Danmark er det IT- og Telestyrelsen, der er kompetent myndighed.

Definitioner og krav til CE-mærkning
Det skal bemærkes, at nedennævnte udelukkende omhandler de væsentligste forhold i forbindelse med pligten til CE-mærkning.

Da der kan være tvivl om termerne/begreberne i direktiver, har kommissionen i en vejledning (Kommissionens vejledning til Direktiv 89/ 336/ EEC.pdf, jf. afsnit 6.6.2) udarbejdet en forklarende liste hvor der skelnes mellem:

• Components (komponenter)
• Finished products (apparater/udstyr)
• Systems (systemer)
• Installations (installationer/anlæg)

Komponenter
Der skelnes mellem to typer komponenter.

De meget simple uden nogen direkte funktion, der f.eks. anvendes til opbygning af apparater (f.eks. dioder). Disse skal ikke opfylde EMCD eller være CE-mærket.

De til slutbrugeren salgsfærdige komponenter, med en direkte funktion (f.eks. elektriske termostater, elektriske motorer, PLC). Disse skal opfylde EMCD og skal være CE-mærket.

Apparater/udstyr
Apparater og udstyr defineres som et færdigt produkt med en egentlig funktion, hvor det er hensigten, at de skal markedsføres som et enkelt færdigt produkt.

Disse apparater og udstyr skal opfylde EMCD og skal være CE-mærket.

Systemer
Normalt består et system af to eller flere apparater (f.eks. et computersystem, der består af CPU, tastatur, printer, skærm, eller et tavleanlæg, der består af mange apparater f.eks. motorværn, strømforsyning)

Hver enkelt af disse apparater skal overholde EMCD, men skal ikke CE-mærkes som et system (under forudsætning af, at de enkelte apparater er CE-mærket)

Det er altså en forudsætning, at samtlige apparater, der f.eks. indgår i det førnævnte tavleanlæg, er CE-mærket i henhold til det aktuelle EMC miljø, før tavleproducenten (uden yderligere målinger) kan udarbejde sit tekniske dossier og EF-overensstemmelseserklæring (komponenterklæring).

Installationer
I EMCD skelnes der mellem ”flytbare” eller ”faste” installationer.

Flytbare installationer, skal opfylde EMCD og være CE-mærket.

Ved en fast anlægsinstallation er der ikke krav om teknisk dossier, EF-overensstemmelses-erklæring og CE-mærkning

Der skal bemærkes at alle el-komponenter skal tilsluttes og vedligeholdes efter leverandørernes anvisninger.

Den ansvarlige slutleverandør er dog ansvarlig for, at EMCD’s krav er opfyldt/overholdt.

3.4 ATEX-direktiverne (ATEXD)
Dette afsnit omfatter selskabets håndtering af de to ATEX–direktiver.

• ATEX-Indretningsdirektiv
• ATEX-Anvendelsesdirektiv

ATEX står for Atmosphere Explosives.

3.4.1 ATEX-Indretningsdirektiv
Rådets direktiv nr.94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære, som er implementeret i Danmark ved to bekendtgørelser for henholdsvis elektrisk og ikke elektrisk materiel.

For elektrisk materiel gælder Boligministeriets bekendtgørelse nr. 697 af 18. august 1995, om elektrisk materiel og elektriske sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Bekendtgørelsen refererer til lov nr. 251 af 6.maj 1993 (lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel)

For ikke elektrisk materiel gælder Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995, om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære. Bekendtgørelsen refererer til lov nr.184 af 22. marts 1995, og lov nr. 784 af 11. oktober 1999.

Indholdet i de to bekendtgørelser er principielt det samme, og myndighed for dem begge er Sikkerhedsstyrelsen herunder Elektricitetsrådet.

Gældende fra den 1. marts 1996 med en overgangsordning, der ophører 30. juni 2003.

Det skal bemærkes, at nedennævnte udelukkende omhandler de væsentligste forhold omkring ATEX direktiverne, der er nævnt i kommissionens vejledninger, jf. afsnit 6.6.2.

Materiel til brug i eksplosionsfarlige områder

Direktivet handler om konstruktionskrave til

• Materiel 
• Sikringssystemer
• Sikkerheds-, kontrol- eller reguleringsanordninger (også placeret udenfor ex-området)
• Komponenter med egen potentiel tændkilde til brug i eksplosionsfarlige områder.

Direktivet stiller stort set samme krav til elektrisk og ikke elektrisk materiel.
Der er krav bl.a. til 

• Sikkerhed og sundhed
• Risikovurdering
• Overensstemmelseserklæring
• Bemyndiget organ (afhængig af materiellets kategori) / Demko vedr. elektriske materiel – der findes p.t. intet bemyndiget organ i Danmark for ikke elektrisk materiel.
• CE- og Ex-mærke (på nær komponenter, som kun må Ex-mærkes)

Sammenbygget CE- og Ex-mærket materiel (eller komponenter) med nye risici, kaldet aggregater, er omfattet af direktivet, idet der skal udarbejdes risikovurdering.

Det er tilstrækkeligt at medlevere hvert enkelt materiels overensstemmelseserklæring i stedet for at udarbejde ny overensstemmelseserklæring (og på ny CE- og Ex-mærke aggregatet).

Typiske tændkilder

• Gnister (elektriske fra kontakter, relæer, instrumenter m.m.)
• Gnister fra forbrændingsmotorer
• Gnister fra mekaniske slag
• Høje temperaturer (åben ild, el-motorer, lejeslid)
• Statisk elektricitet
• Selvantændelse (tørt støvlag)

Grupper og kategorier

• Gruppe I materiel til brug i miner
• Gruppe II materiel til overfladebrug
  Kategori 1 til brug i zone 0 (gas) og zone 20 (støv) - meget højt beskyttelsesniveau.
  Kategori 2 til brug i zone 1 (gas) og zone 21 (støv) - højt beskyttelsesniveau
  Kategori 3 til brug i zone 2 (gas) og zone 22 (støv) – normalt beskyttelsesniveau.

Væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav (VSSK)

• Princip for integreret eksplosionssikring:
  Undgå at udstyret afgiver eksplosive blandinger.
  Forhindre at eksplosiv atmosfære antændes.
• Standsning eller begrænsning af en eksplosion.
• Krav om fremstilling i henhold til forudsigelige omgivelses-, kontrol- og vedligeholdelsesbetingelser.
• Krav vedr. materialevalg, konstruktion og fremstilling.
• Mærkning.
• Brugsanvisninger på dansk.

Risikovurdering

1. Fastlæggelse af forudsigelige omgivelses-, kontrol- og vedligeholdelsesbetingelser.
2. Identifikation af potentielle tændkilder.
3. Risikobedømmelse (hyppighed og effektivitet af tændkilder).
4. Risikovurdering (fastlæggelse af kategori – er krav opfyldt ?)
5. Evt. risikonedsættelse.

3.4.2 ATEX-Anvendelsesdirektiv
Rådets direktiv nr.1999/92/EF af 16. december 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære, som er implementeret i Danmark ved Arbejdstilsynets bekendtførelse nr. 478 af 10. juni 2003 om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære.

Gældende fra 30. juni 2003 med en overgangsordning for eksisterende arbejdssteder der ophører den 30. juni 2006.

Det skal bemærkes, at nedennævnte udelukkende omhandler de væsentligste forhold omkring ATEX direktiverne, der er nævnt i kommissionens vejledninger.
Arbejdsgiverens forpligtigelser
Arbejdsgiveren skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) under hensyn til

• Sandsynligheden for en eksplosiv atmosfære vil forekomme.
• Sandsynligheden for at der er antændelseskilder til stede.
• Anlæggene, processerne og de anvendte stoffer.
• De forventede konsekvensers omfang.

Almindelige pligter

• Områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, skal indrettes således at arbejde kan udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosioner

• Det skal forhindres, at der dannes eksplosive atmosfærer.
• Man skal undgå antændelse af eksplosive atmosfærer.
• Begrænse de skadelige virkninger af en eksplosion.

Samarbejde mellem flere arbejdsgivere

• Det skal fremgå af arbejdspladsvurderingen, hvorledes samarbejdet om sundhed og sikkerhed organiseres.

4 Rapportering og arkivering
Projektlederen er ansvarlig for, at det tekniske dossier udarbejdes og arkiveres sammen den øvrige dokumentation for anlægget/sagen.
Det tekniske dossier skal som minimum opbevares i ti år efter maskinens fremstillingsdato.

5 Referencer
Der henvises i dette afsnit til:

 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24, juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler

 Arbejdstilsynets vejledning B.1.2: CE-mærkede maskiner, oktober 2003 på:
http://www.arbejdstilsynet.dk/da/REGLER/At-vejledninger-mv/Tekniske-hjaelpemidler/At-vejledninger-om-tekniske-hjaelpemidle/B1-Maskiner/B12-CE-maerkede-maskiner.aspx

Europakommissionens hjemmeside for Maskindirektivet på:
http://europa.eu.int/comm/enterprise/mechan_equipment/machinery/index.htm
http://europa.eu.int/comm/enterprise/mechan_equipment/machinery/facts.pdf

Maskindirektivet på dansk: da_1998L0037_do_001[1].pdf

Rådets direktiv nr.93/68, Lavspændingsdirektivet

Retningslinier for anvendelse af Rådets direktiv 73/23/ EØF.doc

Ikrafttræden af EF-direktiver. Boligministeriets bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektrisk materiel på maskiner afsnit 204-1.

Rådets direktiv nr. 93/68, EMC-direktivet

Telestyrelsens bekendtgørelse om radio- teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, nr. 132 af 4. marts 2003

Kommissionens vejledning til Direktiv 89/ 336/ EEC.pdf

Vejledninger om ATEX-direktiverne:
http://www.europa.eu.int/comm/enterprise/atex/guide/guide_da.pdf
http://www.europa.eu.int/comm/employment_social/health_safety/publicat/com_1999_92_ce_da.pdf

Desuden nævnes i afsnit den danske lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære.

BILAG til afsnittet:
Bilag 1: Overensstemmelseserklæring (skabelon)

Bilag 2: Overensstemmelseserklæring, komponenterklæring (skabelon)