1 Formål
Formålet med dette afsnit er at beskrive de standarder og formater, der anvendes i VandCenter Syd ved udarbejdelse af el-dokumentation.
2 Ansvar
Den ansvarlige for el-projektering og projektlederen har ansvaret for at el-dokumentation udarbejdes under hensyn til retningslinierne dette afsnit.
Det er den ansvarlige for El & SRO funktionen, der fastlægger anvisninger og omfanget for udarbejdelse af el-dokumentation.
3 Arbejdsbeskrivelse
VandCenter Syd anvender CAE programmet CADdy++ SEE til udarbejdelse af el-dokumentation. CADdy++ tegninger afleveres i cpj- eller cpa-format.
Al el-dokumentation der udføres i eller for VandCenter Syd, børl som udgangspunkt udføres med dette program, dog med følgende undtagelser:
- Forside- og bundmontagetegninger samt styklister, der leveres af tavlebygger.
- Arrangements-, plan- og placeringstegninger.
Disse kan leveres i andre formater eksempelvis AutoCAD, Microstation, PCschematic, ePLAN ifølge aftale med El & SRO funktionen.
El-dokumentation der leveres med mindre maskiner (kompressorer, prøveudtagere og lign.) kræves ikke udført i henhold til dette afsnit. Det skal dog leveres i elektronisk form i et anerkendt format som AutoCAD, Microstation, PCschematic, ePLAN ifølge aftale med El & SRO funktionen.
Alt materiale i forbindelse med el-dokumentation skal være til rådighed for VandCenter Syd på en sådan måde, at VandCenter Syd er i stand til at anvende dette eller lade arbejdet videreføre helt eller delvis af tredjepart.
VandCenter Syd har såvel under som efter afleveringer ret til at få udleveret kopi af alt relevant materiale, som rådgivere og entreprenører har udarbejdet for opgavens løsning, eller som er modtaget uden forbehold af rådgivere og entreprenører fra tredjepart.
Materialet afleveres på digital form og med formater efter VandCenter Syds ønske, jf. ovennævnte.
Alle tegninger og lister navngives i henhold til VandCenter Syds standarder i Referencesystem, og Navngivning af dokumenter for systemer og udstyr. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der navngives i forbindelse med projektafslutningen og dertil hørende journalisering, således at det kun er ”blivende” tegninger og lister, der navngives i henhold til VandCenter Syds standarder.
3.1 Omfang
El-dokumentationen udføres i henhold til følgende standarder:
Dokumentationen skal som minimum indeholde:
- Dokumentliste
- Kredsskemaer
- Kabelliste
- Produkt/komponentliste
- Forside og bundmontagetegning (tavle)
- Arrangements- plan- og placeringstegninger
Dokumentliste, kredsskemaer, kabelliste og produkt/komponentlister udarbejdes efter VandCenter Syds standard tegningsskabeloner, som udleveres af El & SRO funktionen. Disse bør kun afviges ifølge aftale med El & SRO funktionen.
Øvrige tegningsskabeloner udarbejdes i henhold til VandCenter Syds Designmanual.
4 Rapportering og arkivering
El-dokumentation arkiveres elektronisk på VandCenter Syds server. Se desuden Projektafslutning.
Udskrift af el-dokumentation forefindes i driftsinstruktioner, jf. Driftsinstruktioner spildevand og Driftsinstruktion rentvand.
5 Referencer
Der henvises i dette afsnit til:
VandCenter Syds Designmanual
DS/EN 60617: Grafiske symboler til skemaer
DS/EN 61346-2: Klassifikation af objekter og koder for klasser