1 Formål
Formålet med dette afsnit er at fastlægge anvendelsen af koder for dokumenter i VandCenter Syd efter DCC-systemet, således at der sikres en entydig navngivning af dokumenter som vedrører de tekniske anlæg.
2 Ansvar
Det er projektlederens ansvar, at DCC-koderne (Document Classification Code) som minimum anvendes ved alle dokumenter for systemer og udstyr i driftsinstruktioner, dvs. tegninger, komponenter, styk- og materialelister, når der journaliseres og arkiveres.
Driften, Produktion af vand har ansvaret for ajourføring med ny koder i bilag 1.
3 Arbejdsbeskrivelse
DCC-koderne sikrer en ensartet navngivning, som gør det muligt at søge elektronisk i dokumenter ud fra forskellige kriterier og medvirker dermed til en forbedret informationssøgning. DCC-koderne anvendes, da de er opbygget i overensstemmelse med DS/EN 61355.
3.1 Definitioner
Følgende udtryk og definitioner er anvendt i dette afsnit.
| Udtryk |
Definition |
| DCC |
Document Classification Code
Kode som beskriver indholdet af et dokument.
Prefix for DCC-koden er ”&”, jf. efterfølgende. |
| Objekt |
Den genstand man ønsker at dokumentere.
Et objekt kan fx være en komponent, en pumpe, et rør, en varmelegeme osv. Et objekt kan også være et delsystem på et renseanlæg, eller et helt vandværk. |
| Aspekt |
Et aspekt er en synsvinkel, eller en speciel måde at betragte et objekt på. |
| Referencesystem |
Referencesystemet i selskabet beskriver, hvordan alle objekter skal beskrives entydigt, jf. Referencesystem.
Referencekoden står foran alle DCC-koder, og beskriver dermed det objekt, som dokumentet omhandler, jf. efterfølgende. |
| Løbenummer |
Såfremt et objekt har flere DCC´er af samme type, tillægges et løbenummer startende ved et (1).
Såfremt dokumentet findes i tegningsdatabasen for Microstation på tegnestuen, anvendes tegningsnummeret som løbenummer. Det samme gør sig gældende ved tegninger fra eksterne rådgivere og leverandører. |
3.2 Opbygning af DCC-koder
Den samlede DCC-kode for dokumenter er opbygget på følgende form:
Referencekode&A1A2A3N
Referencekoden angiver, hvilket objekt dokumentet relaterer sig til. Såfremt der ikke findes en entydig reference til et objekt, anvendes referencebetegnelsen på det overordnede objekt, jf. Referencesystem. Fx skal for et beslag i et filter, hvor den samme beslagtype sidder i flere filtre, anvendes referencekoden for behandlingsanlægget som referenceobjekt til DCC-koden.
Tegnet ”&” er prefix for selve DCC-koden, og skal altid medtages.
I Bilag 1 findes en oversigt over mulighederne for A1, A2 og A3.
A1 er en kode for det tekniske område, og vælges ud fra den første tabel.
A2 & A3 er koder for de anvendte hovedklasser af dokumenter og deres indhold af informationer, og vælges ud fra den anden tabel.
Såfremt der er flere dokumenter inden for samme klasse kan der tilføjes et løbenummer N. Løbenummeret starter ved 1 med mindre der er tale om tegninger. Ved tegninger skal løbenummeret være det samme som tegningsnummeret af hensyn til sammenhængen mellem disse to nummersystemer. Ved tegninger udført af rådgivere og leverandører bruges leverandørens tegningsnummer af hensyn til senere reference.
3.3 Eksempler på referencebetegnelser og tilhørende DCC-koder
Eksempel 1:
VVDA=B1=V6&MTC20834 Konsol for sugerør 312x50
Referencebetegnelsen VVDA=B1=V6 fortæller, at dokumentet
- er tilknyttet det objekt der sidder i skyllevandssystemet (V6) i vandbehandlingsanlægget (B1) på Dalum Vandværk (VVDA)
Koden &MTC20834 fortæller, at dokumentet
- vedrører det tekniske område Mekanisk konstruktion (M, jf. tabel for A1 i bilag 1)
- beskriver en geometrisk form (T, jf. tabel for A2 i bilag 1)
- er en fremstillingstegning (C, jf. tabel for A3 i bilag 1)
- er identisk med tegningsnummer 20834 i tegningsdatabasen for Microstation på tegnestuen
- har klarteksten ”Konsol for sugerør 312x50”
Eksempel 2:
=VVDA=Z1=A1&CLH1201 Etage 1 murmålsplan
Referencebetegnelsen VVDA=Z1=A1 fortæller, at dokumentet
- er tilknyttet objektet bygning1 (A1) under bygninger (Z1) på Dalum Vandværk (VVDA)
Koden &CLH1201 fortæller, at dokumentet
- vedrører det tekniske område Bygnings- og anlægsarbejde (C, jf. tabel for A1 i bilag 1)
- beskriver en lokation eller placering af objekter i forhold til andre objekter (L, jf. tabel for A2 i bilag 1)
- viser noget om bygningsskallen (H, jf. tabel for A3 i bilag 1)
- er identisk med tegningsnummer 1201 i tegningsdatabasen for Microstation på tegnestuen
- har klarteksten ” Etage 1 murmålsplan”
Eksempel 3:
=VVDA=Z1&CEC Byggesagsbeskrivelse
Referencebetegnelsen VVDA=Z1 fortæller, at dokumentet
- er tilknyttet objektet bygninger (Z1) på Dalum Vandværk (VVDA)
Koden &CEC fortæller, at dokumentet
- vedrører det tekniske område Bygnings- og civilingeniør (C, jf. tabel for A1 i bilag 1)
- beskriver tekniske krav eller dimensionering (E, jf. tabel for A2 i bilag 1)
- beskriver tekniske krav eller dimensionering, i dette tilfælde fagbeskrivelser (C, jf. tabel for A3 i bilag 1)
- har klarteksten ” Byggesagsbeskrivelse”
Bemærk at dette dokument ikke har noget løbenummer idet der kun findes dette ene dokument i klassen &CEC.
4 Rapportering og arkivering
Dokumenter arkiveres i den pågældende sag.
Dokumenters DCC-koder indføjes i tegningsdatabasen.
Dokumenter med DCC-kode indføres i ESDH, så de kan genfindes med søgefunktionen.
5 Referencer
Der henvises i dette afsnit til:
DS/EN 61355: Klassifikation og betegnelse af dokumenter til fabriksanlæg, anlæg og materiel
BILAG til afsnittet:
Bilag 1: DCC-koder (skabelon)