Pumpestationer spildevand

1 Formål
Formålet med dette afsnit er at anvise retningslinier for projektering af alle pumpestationer i afløbs-systemet.

2 Ansvar
Det er projektlederens og tilsynets ansvar at sikre, at retningslinierne i dette afsnit følges ved projekteringen og udførelsen, så vidt dette er muligt og hensigtsmæssigt. Herunder også at inddrage den ansvarlige for pumpestationens drift i nødvendigt og relevant omfang.

3 Arbejdsbeskrivelse
Ved opførelse af en ny pumpestation i afløbssystemet bør følgende anvisninger så vidt muligt følges. Anvisningerne er et udtryk for summen af dels driftens gode erfaringer om indretning, bestykning og udformning af pumpestationer og dels de regler for arbejdsmiljø og sikkerhed, som gælder for området.

BILAG 10 beskriver retningslinier for adgangs- og indretningsforhold ved etablering og renovering af pumpestationer. Derudover henvises til de efterfølgende afsnit og bilag 1-9.


Da en pumpestation betragtes som et maskinanlæg skal anlægget desuden CE-mærkes, jf. reglerne i afsnit om CE-mærkning. Endvidere skal reglerne i bekendtgørelse om kloakarbejde mv., nr. 473, 1983, og nr. 9, 1988, med ændringer, fra Arbejdstilsynet overholdes. Se desuden afsnit om Spildevandsinstruks.

3.1 Adgangsforhold til pumpestationen
Der skal være gode adgangsforhold til pumpestationen, bl.a. vendeplads for slamsuger, hvis der ikke er alternative muligheder for at vende slamsuger / lastbil. Akseltryk 10 tons. Adgangsvejen og dens forlængelse ved vendeplads skal have belægning i 4 meters bredde. Forlængelsen bør være minimum 20 meter lang. Selve vendepladsen skal have belægning i 5 meters bredde, og bør være minimum 20 meter lang. Se BILAG 1 med tegning af vendeplads for slamsuger. Belægning udføres normalt som græsarmeringssten, eller afpasses efter omgivelserne og forholdene efter aftale med den ansvarlige for pumpestationens drift.
Anlægges der ikke vendeplads, skal der anlægges parkeringsplads til slamsuger, og servicevogn skal kunne køre helt hen til pumpebrønd / pumperum.

Pumpestationer anlægges med et minimum af udenoms-areal omkring selve pumpestationen og adgangsvejen. Der sås græs på et eventuelt udenoms-areal, og ingen indhegning.

3.2 Overdækning / pumpehus
Dæksler udføres normalt i aluminium for let trafik. Indstøbte dæksler af aluminium bør være over terræn for at undgå, at der køres på dem.
Betondæksler på pumpesump og pumperum bør, så vidt muligt, ned i terræn eller under terræn, og være beregnet for tung trafik. Stikker dækslerne over terræn, så man ikke naturligt vil køre oven på dem, behøves de ikke være beregnet for tung trafik.

Bygherre leverer hængelås (A + H-nøgle) til dæksler. Dæksler skal være med automatisk fast-låsning i lodret stilling. Dvs. det er ikke tilstrækkeligt, hvis man manuelt skal sætte en split i for at låse dækslet.
Er dækslet placeret, hvor der er risiko for kørsel på dækslet, skal det konstrueres og udføres for den forventede belastning. Dækslet skal have hjælpeløft, fx en gasfjeder, minimum 10 kg. type som T.MD.SG.H fra Dansk Industri Montage.

I pumpestationer, hvis udformning gør det nødvendigt at skulle ned i brønden, skal dækslet som minimum have målene 800 x 1.000 mm.
Adgang til tørt opstillede pumper under terræn skal være via en trappe.

Hvis det af tekniske årsager er nødvendigt at bruge en lejder, skal denne have minimum 40 cm. brede trin, den skal være fastmonteret, og må ikke være lodret, men skal have en hældning på cirka 75 grader med vandret. Endvidere skal der være håndlister i begge sider, og der skal være bøjler at støtte sig til på begge sider af opgang 1 meter over det plan lejderen fører til.
Trapper og lejdere skal opfylde kravene i Arbejdstilsynets vejledning B.1.3: Maskiner og maskinanlæg.

3.3 Pumpebrønden
I pumpestationer på fællessystemer og separate spildevand anvendes tørt opstillede pumper. I pumpestationer for separat regnvand accepteres dykkede pumper efter aftale med den ansvarlige for pumpestationens drift.
Pumpebrøndens og pumpesumpens bund skal udføres med udragende bundplade eller anden nødvendig foranstaltning dimensioneret til den forventede opdrift. Pumpesumpens bund skal udføres med banketter med minimum 45 grader hældning. Hvis pumpesumpen ikke er rund, men har en form, hvor der er hjørner, skal disse hjørner afrundes indvendigt for at undgå, at skidt samler sig i hjørnerne.
Pumpebrønden og pumpesumpen skal forsynes med sikkerhedsrist under alle dæksler. Sikkerhedsrist skal være hængslet og med automatisk fastlåsning i lodret stilling. Dvs. det er ikke tilstrækkeligt, hvis man manuelt skal sætte en split i for at låse sikkerhedsristen.

Pumpebrønden og pumpesumpen skal udføres med udluftning i Ø 110 mm varmforzinket stålrør med svanehals og spurvenet.

I stationer med dykkede pumper skal der være guiderør. Lynkobling skal kunne betjenes fra terræn, og ophejsningskæder fastgøres i karmen i dækket.

I større stationer med dykkede pumper og ventiler placeret uden for rækkevidde fra terræn, skal der være mellemdæk. Ventiler skal placeres over mellemdækket. Ventiler placeres i god afstand fra brøndvæg af hensyn til servicering. Ved pumpesumpe med en samlet dybde på mere end 6 meter skal den ansvarlige for pumpestationens drift høres om pumpesumpen skal forsynes med mellemdæk af hensyn til spuling af pumpesumpen.
Der monteres prelplade i rustfrit stål ved tilløbsledningen. Montering skal ske med ikke-gennemgående bolte af rustfrit stål. Prelpladen skal nederst have en skrå kant, som peger ind mod brøndvæggen og skal kunne fange tilløbsstrålen selv ved små tilløb. Overkant af prelplade skal flugte med overkant af tilløbsrør, og afstand fra brøndvæg til top af prelplade skal være minimum 20 cm. for at kunne spule tilløbsrøret.
Prelplade skal udføres i 316L syrefast rustfrit stål efter SS2343. Der skal anvendes argon eller formier som baggas ved svejsning.

I stationer med tørt opstillede pumper under terræn skal pumperummet udvendigt isoleres med 100 mm polystyren i 1 meters dybde under terræn, og indvendigt under dæksel, for at undgå kondens i pumperummet (pga. kuldebro).

I pumpesumpen skal der være fastmonteret et 4” sugerør til slamsuger. Røret afsluttes med en Storz kobling for oven, max. 10 cm under dæksel og med minimum 5 cm luft rundt om koblingen. For neden skal røret gå ud til sumpens midte og være forsynet med et ½” luftrør, se BILAG 6. Der skal være et udvendigt gevind øverst på luftrøret, så man kan tilslutte en spuler på røret, hvis det stopper til.
Der skal udføres slutrengøring af pumpestation inden aflevering

3.4 Maskinel udrustning, pumper, rør, ventiler mv.
Pumperne skal være af god kvalitet, som fx Flygt og Desmi. Pumperne skal være forsynet med 3-polet elmotor med max. 1.500 omdrejninger pr. minut for direkte start.
Pumperne skal være med 10 meter oliebestandigt motorkabel med påmonteret 7P 32A CEE-stik, der er dimensioneret efter gældende regler.
Pumpehjul skal være med et tilpas stort gennemstrømningstværsnit for at sikre en tilstopnings-fri drift. Afhængig af pumpefabrikat vælges én- eller flerkanals hjul efter aftale med den ansvarlige for pumpestationens drift.
Ved valg af Gorman-Rupp pumpe eller sammenlignelig, selvansugende pumpe, skal denne have en hane til aftapning af pumpe, i stedet for en bundprop. Hanen monteres i hullet for bundproppen, og den skal have et gennemløbshul, som er så tæt som muligt på hularealet for bundproppen.

Ved valg af 3” Gorman-Rupp pumpe eller sammenlignelig, selvansugende pumpe, som kører med under 1.200 omdrejninger pr. minut, skal pumpen monteres med en slidplade med slidser T3+S for at undgå tilstopning (speciel slidplade, hvor indhold i spildevandet skubbes ud i periferien).

Akseltætninger skal være indbygget i en patron, og der skal være dobbelt akseltætning.

Alle rør mv. udføres som minimum i 2 mm syrefast rustfrit stål. Tryk og sugerør skal udføres i 316L syrefast rustfrit stål efter SS2343. Der skal anvendes argon eller formier som baggas ved svejsning.

Flangepakninger skal være med alu-indlæg. Rørgennemføringer tætnes med Link-seal.

På trykrør skal der på den lodrette del være placeret en skydeventil og en kontraventil for hver pumpe af kvalitet som AVK.

Pumpeleverandøren skal afslutte trykrør i jorden uden for pumpestationen med en løs flange for overgang til den anvendte trykledning.

På pumpernes sugeside skal der være en 1/2” studs med udvendigt gevind for montering af manometer. På pumpernes trykside skal der før afspærringsventilen være en 1/2” studs med udvendigt gevind for montering af manometer.

I stationer med 2 pumper skal der som kontraventiler være en kugleventil og en klapventil med arm og lod.

Ved afgivelse af tilbud skal leverandøren oplyse prisen på et kitsæt pr. pumpe. Kitsæt skal indeholde tætninger, lejer og O-ringe til pumpen. Af tilbuddet skal desuden fremgå forventet antal driftstimer mellem skift af henholdsvis tætninger og lejer samt pumpers effektforbrug målt i kWh/m3. Disse oplysninger skal endvidere fremgå af driftsinstruktionen for pumpestationen. Elforbrug og pris på reservedele bør indgå i den samlede vurdering af tilbud..

3.4.1 Stationer med tørt opstillede pumper
I pumperummet monteres en motorstyret spuleventil på et 2” rør fra fælles trykrør til pumpesumpen. Studs og rørender skal være med udvendigt rørgevind. Studs og rørgennemføring monteres for senere at give mulighed for montage af motorstyret spuleventil. Derfor skal placering af studs og rørgennemføring tage højde for, at der skal være plads til senere montage af ventil uden gener for øvrigt arbejde i pumperummet.

Sugerøret til en selvansugende pumpe skal mellem pumpehusets væg og pumpen have et aftageligt rørstykke. Herved er der adgang til at fjerne fremmedlegemer. Når der er placeret afspærringsventil på sugesiden af selvansugende pumper, skal ventilen placeres lige efter brøndvæggen. Herved kan man spærre af, når der skal fjernes fremmedlegemer fra indløbet til pumpen.

Ved pumper under terræn skal der være en lænsepumpe i pumperum. Denne skal være forsynet med en kuglekontraventil. Pumpen skal være en spildevandspumpe, der kan afmonteres med rustfri snapkobling af typen KAM-kobling på den vandrette del af røret.

Ved pumper med mulighed for positivt tilløb skal der være en afspærringsventil mellem pum-pe og pumpesump for at kunne spærre af ind til sumpen, når pumpen fjernes. Ventilen skal være af kvalitet som AVK.

3.5 El, automatik, SRO
Til pumpestyring anvendes normalt PS4 styring fra Ørum & Jensen. Styringen sættes op efter selskabets standard. Se BILAG 2 med oversigt over selskabets PS4 opsætning for 2 eller 3 pumper. Ved større pumpestationer anvendes PLC’ere efter aftale.

Kommunikationsforbindelse til pumpestationen udføres som udgangspunkt med radio fra Dan-phone. Radio, ID-boks, kabler, antenne og strømforsyning til radio er bygherreleverance.

Der skal udføres back up for PS4 og radio med batteri, således at de kan fungere ved strøm-svigt.

El-måler skal tilsluttes PS4, så aflæsning kan foregå fra SRO-anlæg.

Niveauvippe for højvandsalarm udføres som fx Flygt ENM-10. Niveau i sump måles med tryktransducer, Ørum & Jensen SH 3100, der hænges op som beskrevet i BILAG 7

I pumpebrønd monteres der 24V CEE stik til højvandsvippe og CEE stikprop på højvandsvippe. Desuden 7P 32A CEE stik til pumper og CEE stikprop på pumper.

For hver pumpe monteres et stk. amperemeter, sikkerhedsafbryder, HPFI, overstrømsbeskyttelse (motorværn) samt kortslutningsbeskyttelse.

Der monteres fasebrudsrelæ, overspændingsafleder og udligningsforbindelser.

Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om der skal etableres fast belysningsarmatur i pumpesump.

Til alarm for højt niveau og styring af lænsepumpe skal der i pumperummet ved stationer med tørt opstillede pumper under terræn være en tryktransmitter af typen SH 3102, 4-20 mA, måle-område 0-1 meter (Ørum & Jensen).
I stationer med tørt opstillede pumper under terræn skal der være et 230 V dansk stik i pumpe-rummet.

I stationer med tørt opstillede pumper skal rør til kabelgennemføring mellem pumpesump og pumperum / -brønd lukkes med PVC-prop i pumperummet, og kabler føres vandtæt gennem proppen.

Tavledel for belysning og servicestikkontakter skal opbygges efter Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer.

Installation for belysning og servicestikkontakter skal udføres efter Stærkstrøms bekendtgørelsen, Elektriske installationer.

Da anlægget er et maskinanlæg, skal motor- og styretavle opfylde kravene i Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektrisk materiel på maskiner, afsnit 204-1. Installationer til maskin- og procesanlæg skal ligeledes udføres efter denne del af bekendtgørelsen.

El-dokumentation udføres i henhold til anvisningerne i Referencesystem og El, dokumentation.

3.5.1 El-skab
Normalt anvendes ABB Flexi-Line 1500 skab med sokkel. Bygherre leverer hængelås (A+H-nøgle) til el-skab. Lysarmatur i skabet skal tænde, når skabslågen åbnes, og placeres så det oplyser fronten af tavlen uden at blænde.
Der anvendes Himel kasser til tavleopbygning, bredde 270 mm. Kasser hængsles som vist på BILAG 4.

El-skabets placering i forhold til pumpebrønden skal muliggøre nem adgang til begge dele ved servicering. Dette gælder også, når dækslet er åbnet. Den der betjener el-skab skal kunne have øjenkontakt med en person i pumperummet. Den ansvarlige for pumpestationens drift skal altid godkende placering af el-skab i forhold til pumpebrønd og dæksel.

I el-skab monteres et 400 V, 16 A CEE stik og et 230 V dansk stik. Det skal være let at tage stik ud uden at komme til skade.

I pumpestationer uden nødoverløb skal CEE stik monteres i el-skab og kabler skal føres gennem et Ø 160 mm PVC rør fra el-skab til pumpesump.

Kontaktorer og termorelæer i kvalitet som Danfoss.

Hjælperelæer med lysdiode i kvalitet som IDEC IZUMI.

Fasebrudsrelæ for hver pumpe med automatisk genindkobling i kvalitet som Carlo Gavazzi

Komponentplacering i el-skab skal tilstræbes at være som selskabets normale komponentplacering. Se BILAG 3 og BILAG 4 med vejledende tegninger for selskabets normale komponentplacering, BILAG 5 med komponentliste.

3.6 Tilløb og afløb til pumpestationen
I pumpestationer med trykledninger længere end 100 meter skal den ansvarlige for pumpestationens drift spørges om der skal monteres sendestation til rensegris.

Sendestation skal være model Dansk Rørrens. Hvis dette ikke er muligt, skal sendestationen gøres så kort som mulig for ikke at presse ”grisen” baglæns, når ventilen til trykledningen åbnes.

Ved sendestationer skal der være en ½” aftapningshane og en ½” udluftningsventil for sendestationen. Flange til sendestation skal kunne fjernes blot ved at løsne møtrikker, og uden at skrue møtrikker helt af.

Alle udluftnings- og aftapningshaner i pumpestationen skal forsynes med 1 m. lange slanger.

Ved årligt strømforbrug over 10.000 kWh skal det sammen med Driften vurderes, om der skal installeres en flowmåler på trykledningen.

Samtlige tilløbsledninger og pumpesump skal spules og suges rene før stationen sættes i drift.

3.7 Trykstød, selvrensning og anden hydraulisk dimensionering
Der gennemføres beregninger af trykstød, som kan forekomme ved start og stop af pumper og ved ventillukninger. Der skal være speciel opmærksomhed om trykstød, hvis trykledningen har toppunkter. Beregningsresultaterne sammenholdes med den aktuelle lednings belastningskriterier. Se fx kapitel 9 i Pumpeståbi, 3. udgave, 2000 om beregninger af trykstød og foranstaltninger ved trykstød, og i kapitel 2 om trykstød i plastledninger i Brug af plastrør til vand- og afløbssystemer, DANVA-vejledning nr. 54, 2. udgave, 2006.

Ved større pumpestationer anvendes, efter aftale med den ansvarlige for pumpestationens drift, softstartere eller frekvensomformere for at undgå trykstød.

Hvis pumpestationen har et forventet årligt strømforbrug over 10.000 kWh skal der udføres en beregning på, hvor meget der årligt kan spares på el-udgiften ved at benytte frekvensomformer til regulering af pumpens omdrejningstal. Efterfølgende skal det vurderes om det kan betale sig at installere frekvensomformere.

Af hensyn til driftssikkerheden skal der installeres en frekvensomformer pr. pumpe. Når frekvensomformeren kører med 50 Hz skal den by-passes for at undgå det tab, som findes i frekvensomformeren. I pumpestationer med frekvensomformer skal der pumpes med fuld kraft en gang i døgnet for at skylle trykledningen.

Når der bruges frekvensomformer, som regulerer udpumpningen, skal det sammen med Driften vurderes, om der skal installeres flowmåler på trykledningen.

Ved dimensionering af trykledninger og pumpeanlæg skal der anvendes en ruhedsfaktor for rør og ledninger på k = 0,2 – 0,6 mm. Der gennemregnes (evt. af pumpeleverandøren) med forskellige ruheder, idet lave ruheder (lav modstand) svarer til pumpernes driftssituation i starten af levetiden, men de større ruheder (større modstand) først opstår senere. Ved renovering af bestående pumpestationer foretages bestemmelse af trykledningens aktuelle k-værdi ved en kapacitetsafprøvning.

Pumpekapaciteter og ledningsdimensioner vælges således, at der opnås en tilstrækkelig høj minimumshastighed for at undgå aflejringer og afsætninger. Sugerør dimensioneres for en hastighed mellem 1,0 og 1,2 m/sek. Vertikale trykrør dimensioneres for en hastighed mellem 1,0 og 1,5 m/sek. Eksterne trykledninger dimensioneres for en hastighed mellem 0,8 og 1,0 m/sek.

For at mindske muligheden for svovlbrintedannelse skal opholdstiden i og længden af trykledninger gøres mindst mulige. Desuden bør pumper tvangskøres fx 4 gange i døgnet for at undgå anaerobe forhold. Eller antal gange efter aftale med den ansvarlige for pumpestationens drift.

Hvor der vurderes muligheder for svovlbrintedannelse skal oppumpningsbrønden placeres længst muligt fra bebyggelse af hensyn til lugtgener. Der skal her tages hensyn til muligheder for evt. senere udstykninger.
Pumpesumpen skal dimensioneres til max. 4 starter i timen som gennemsnit for et normalt tørvejrsdøgn. For dimensionering af pumpestationer se i øvrigt kapitel 11 i Afløbsteknik, Polyteknisk Forlag, 5. udgave, 2006.

1.4 Rapportering og arkivering
Der skal udarbejdes en samlet driftsinstruktion for pumpestationen med et indhold svarende til kravene i Driftsinstruktion spildevand. Driftsinstruktionen skal afleveres til den an-svarlige for pumpestationens drift.

Dokumentation med kredsskemaer og lister for el-tavler og styring skal leveres i CADdy++.

1.5 Referencer
Der henvises i dette afsnit til:
Referencesystem
CE-mærkning
El, dokumentation
Driftsinstruktion spildevand
Spildevandsintruks
Maskindirektivet (EU-direktiv)
Stærkstrømsbekendtgørelsen, dele om elektriske installationer og om elektrisk materiel på maskiner
Bekendtgørelse om kloakarbejde mv., nr. 473, 1983, og nr. 9, 1988 med ændringer, Arbejdstilsynet 
Arbejdstilsynets vejledning B.1.3: Maskiner og maskinanlæg, maj 2004
Pumpeståbi, Ingeniøren/bøger, 3. udgave, 2000
Brug af plastrør til vand- og afløbssystemer, DANVA-vejledning nr. 54, 2. udgave, 2006
Afløbsteknik, Polyteknisk Forlag, 5. udgave, 2006

BILAG til afsnittet:
Bilag 1: Tegning med vendeplads for slamsuger (PDF)

Bilag 2: Oversigt over selskabets PS4 opsætning for 2 eller 3 pumper (skabelon)

Bilag 3: Vejledende tegning for selskabets normale komponentplacering (PDF)

Bilag 4: Vejledende tegning for VandCenter Syds tavle komponentplacering (PDF) 

Bilag 5: Komponentliste til tegninger (skabelon) 

Bilag 6: Principskitse af fastmonteret sugerør (PDF) 

Bilag 7: Transducerophæng (skabelon) 

Bilag 8: Detaljer i pumpestation (skabelon) 

Bilag 9: Sendestatio, model dansk rørrens (skabelon)

Bilag 10: Adgangs- og indretningsforhold til kloakanlæg

Internet Explorer 6 understøttes ikke fuldt

Undskyld forstyrrelsen...

men det ser ud som om du benytter en ældre version af Microsoft Internet Explorer.

VandCenter Syds hjemmeside er optimeret til Internet Explorer 7 eller nyere, samt Firefox, Safari og Google Chrome. Derfor vil nogle ting på hjemmesiden desværre ikke blive vist korrekt i din browser.

Du kan løse problemet ved at opgradere din browser til Internet Explorer 8, eller installere Firefox, Safari eller Chrome. Det er alt sammen gratis.

Luk og fortsæt til vandcenter.dk