Rammeudbud af gravearbejde for vandledninger

1 Formål
Afsnittet beskriver hvilke aktiviteter og dokumenter, der typisk udarbejdes i forbindelse med udbud af projekter for nyanlæg og omlægning af vandledninger. Afsnittet gælder specielt for rammeudbud af gravearbejder.

2 Ansvar
Projektlederen er ansvarlig for aktiviteter vedrørende udbud, udførelse/tilsyn og opfølgning på projektet, herunder kvalitetssikring, økonomi og ajourføring af data inden arkivering.

3 Arbejdsbeskrivelse
Bilagene til dette afsnit (udbudsmaterialet) er udarbejdet på grundlag af tidligere rammeudbud for vandledninger samt en del af Teknologisk Instituts ”Nye afløbssystemer samt omlægninger. Paradigma for udbud og beskrivelse”.

Teknologisk Instituts udbudsparadigma består i sin helhed af følgende 9 afsnit, (jf. Nyanlæg og omlægning af afløbsledninger):

  • Afsnit 1: Udbudsbrev.
  • Afsnit 2: Entreprisebeskrivelse (EB).
  • Afsnit 3: Tillæg til AB 92 (TAB).
  • Afsnit 4: Særlige betingelser (SB).
  • Afsnit 5: Arbejdsbeskrivelser (AB) Jordarbejde.
  • Afsnit 6: Arbejdsbeskrivelser (AB) Lægning af rør og sætning af brønde.
  • Afsnit 7: Arbejdsbeskrivelser (AB) Belægningsarbejde.
  • Afsnit 8: Kvalitetssikring og kontrol (KK).
  • Afsnit 9: Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) med tilhørende tilbudslister (TBL).

Ved vandprojekter anvendes fra Teknologisk Instituts materiale alene direkte de særlige betingelser (afsnit 4), og afsnit 5 om jordarbejde og afsnit 7 og belægningsarbejde.

Udbudsbrev udformes svarende til skabelonen i BILAG 1.

Entreprisebeskrivelsen udformes svarende til skabelonen i BILAG 2. Inkl. tegninger med måletabeller og montering af ventiler.

Entreprisebeskrivelsen indeholder retningslinier for lægning af rør, herunder kædegravning og NoDig arbejder, samt bestemmelser for kvalitetssikring og kontrol. BILAG 3 indeholder udbudskontrolplaner.

I stedet for afsnit 3 i Teknologisk Instituts paradigma anvendes VandCenter Syds ”Almindelige betingelser (AB 92) og Særlige betingelser” (bilag 1 til AB 92 med selskabets Særlige Betingelser).

Tilbuds- og afregningsgrundlaget udformes svarende til skabelonen i BILAG 4.

Tilbudslisten udformes svarende til skabelonen i BILAG 5.

Projektering inkl. udarbejdelse af tegninger mv. sker svarende til Vandledningsprojekter.

Når udbudsmaterialet udsendes til entreprenøren skal det indeholde alle de dele, der fremgår af oversigten i udbudsbrevet, se BILAG 1. Se også Sikkerhedsstillelse og Tro og love erklæringer.

I øvrigt gennemføres udbuddet, så reglerne i Udbudsregler overholdes.

3.1 Licitation
Ved licitationen kan til registrering af tilbud anvendes BILAG 1 i Licitation.

Når tilbudene er kontrolleret og fundet i orden meddeles accept til den entreprenør, der skal have overdraget entreprisen (oftest den lavest bydende). Til de øvrige bydende sendes et afslag med meddelelse om hvem entreprisen er overdraget til, se BILAG 3 i Licitation.

Accepten udfærdiges som VandCenter Syds accept med tilføjelse af eventuelle forudsætninger, der måtte være gældende specielt for denne entreprise, se BILAG 2 i Licitation.

Accepten sendes til entreprenøren i to eksemplarer. Det ene eksemplar skal underskrives af entreprenøren og returneres til VandCenter Syd.

3.2 Sikkerhedsstillelse
I henhold til udbudsmaterialet skal entreprenøren stille en sikkerhed på 15 % af entreprisesummen, jf. Sikkerhedsstillelse.

3.3 Checkliste ved opstart

  • Der er foretaget fornøden forsikring, jf. Forsikring
  • Underskreven accept er returneret af entreprenøren
  • Sikkerhedsstillelsen er modtaget
  • Tidsplan er modtaget
  • Der er udsendt beboerorientering, jf. Information om ledningsarbejder
  • Entreprenøren har fået opgravningstilladelse

Se Plan for sikkerhed og sundhed i hvilket omfang en sådan skal udarbejdes.

3.4 Udførelse
Der føres tilsyn og afholdes byggemøder i det omfang det er nødvendigt. Jf. Byggemøder.

Med hensyn til aflevering henvises der til Entrepriseaflevering.

4 Rapportering og arkivering
Alle dokumenter arkiveres i sagen.

5 Referencer
Der henvises i dette afsnit til:
Nye afløbssystemer samt omlægninger. Paradigma for udbud og beskrivelse. Rørcenter-anvisning 012, maj 2007

BILAG til afsnittet: 
Bilag 1: Udbudsbrev (skabelon)

Bilag 2: Entreprisebeskrivelse (skabelon)

Bilag 3: Udbudskontrolplaner (notat)

Bilag 4: Tilbuds- og afregningsgrundlag (skabelon)

Bilag 5: Tilbudsliste (skabelon) 

Bilag 5a: Tilbudsliste rammeaftale Vand (regneark)



Internet Explorer 6 understøttes ikke fuldt

Undskyld forstyrrelsen...

men det ser ud som om du benytter en ældre version af Microsoft Internet Explorer.

VandCenter Syds hjemmeside er optimeret til Internet Explorer 7 eller nyere, samt Firefox, Safari og Google Chrome. Derfor vil nogle ting på hjemmesiden desværre ikke blive vist korrekt i din browser.

Du kan løse problemet ved at opgradere din browser til Internet Explorer 8, eller installere Firefox, Safari eller Chrome. Det er alt sammen gratis.

Luk og fortsæt til vandcenter.dk