Sikkerhedsmøder
1 Formål
Formålet med dette afsnit er at vejlede vedr. afholdelse af - og referater fra - sikkerhedsmøder.
Afsnittet gælder generelt for alle projekter der indeholder sikkerhedsmøder, jf. Plan for sikkerhed og sundhed om bygherrens pligter og regler for koordinering af sikkerhed.
2 Ansvar
Det er projektlederens ansvar at sikre indkaldelse og afholdelse af sikkerhedsmøder i overensstemmelse med reglerne. Projektlederen kan dog overdrage selve mødeledelsen og udfærdigelsen af referatet til en rådgiver eller et projektgruppemedlem, idet referatet dog i disse tilfælde bør gennemgås af projektlederen inden udsendelse. Mødelederen skal opfylde reglerne for at være sikkerhedskoordinator, jf. Plan for sikkerhed og sundhed.
3 Arbejdsbeskrivelse
Sikkerhedsmøder skal gennemføres svarende til reglerne i Bekendtgørelse om bygherrens pligter.
Ordinære sikkerhedsmøder skal afholdes mindst hver 14. dag. Ekstraordinære møder skal afholdes, hvis der indtræffer alvorlige ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller det har været tæt på at dette indtræffer.
4 Rapportering og arkivering
Sikkerhedsmødereferaterne skal udfærdiges straks efter mødet og fordeles senest dagen efter til:
- Mødedeltagerne
- Alle entreprenører med tilknytning til arbejdet, inkl. alle arbejdsledere
- Alle rådgivere med tilknytning til arbejdet
- Sikkerhedsgrupper, samt evt. tillidsrepræsentanter
- Alle involverede medarbejdere i selskabet
- Projektejeren
Alle referater arkiveres i sagen.
5 Referencer
Der henvises i dette afsnit til:
Plan for sikkerhed og sundhed
Bekendtgørelse om bygherrens pligter, nr. 576 af 21. juni 2001
BILAG til afsnittet:
Bilag 1: Sikkerhedsmødereferat (skabelon)