1 Formål
Formålet med dette afsnit er at fastlægge rutiner ved vandledningsprojekter i forbindelse med renovering og nyanlæg af ledninger, driftsopgaver og vandværksovertagelser, ved ajourføring i digitalt tegningsarkiv, kortbøger og kvarterplaner, samt ved opmåling og opgravningstilladelser.
2 Ansvar
Det er projektlederen ved det enkelte projekt, ajourføring eller opgravningstilladelse, som er ansvarlig for at rutinerne i dette afsnit efterleves.
Ansvarlige for enkeltdele fremgår af arbejdsbeskrivelsen.
3 Arbejdsbeskrivelse
Her beskrives anbefalede rutiner i forbindelse med:
- Renovering og nyanlæg af vandledninger
- Driftsopgaver
- Vandværksovertagelser
- Ajourføring af kortbøger
- Ajourføring af kvarterplaner
- Opmåling
- Opgravningstilladelser
3.1 Renovering og nyanlæg af vandledninger
3.1.1 Oprettelse af projekt
Der udfyldes en projektspecifikation som beskriver opgaven. Sagsnummer oprettes i henhold til regler i KMS systemet.
3.2 Oplysninger fra andre ledningsejere
For at kunne fastlægge nye tracér for vandledninger indhenter Distribution af vand lednings- og kabeloplysninger fra øvrige ledningsejere. For fornyelsesprojekter, som udføres i eksisterende tracee indhentes der ikke oplysninger. Dog indhentes disse oplysninger af graveentreprenør når arbejdet skal udføres.
3.2.1 Grundlag for projektering
Lednings- og kabeloplysninger efter behov, samt ledningsdimension. Ved nyanlæg og udstykninger udarbejder Dist. af vand en kladde med indtegnet tracé og dimension.
Ved nyanlæg og udstykninger rekvireres (pr. mail) fra udstykkeren en shape fil med oplysninger (fx Park og Vejafdelingen, den rådgivende ingeniør, landinspektøren). Filen kan også være i format DGN, DWG eller DXF.
3.2.2 Optegning af projekt
De ”gamle” stikkort hentes og data anvendes. Når projektet er udført og indmåling er inddateret destrueres de gamle stikkort.
Der oprettes projekt med filnavn (gadenavn), Sagsnummer. Lyrfiler trækkes ind som baggrund.
Alt tegnes normalt i mål 1:200, undtagelsesvist i 1:500.
GIS vandprojekter åbnes og i ArcFM hentes tegningsramme. G\GIS\Lyr\Lottespersonalgeodatabase.mdb hentes ind.
Derefter skrives materialeliste i Navision. Materialelisten, et sæt tegninger og de ”gamle” stikkort lægges i sagsmappen, som afleveres til Distribution af vand.
3.2.3 Udplotning af projekttegninger
Der udplottes følgende antal sæt tegninger. Tegningerne afleveres til Distribution af vand ofr endelig godkendelse.
| Distribution af vand: |
6 |
| Godkendelse ved vejmyndighed: |
1 |
| Godkendelse ved brandvæsen: |
1 |
Såfremt ledningsarbejdet skal udføres i koordinering med andre ledningsejere, skal der yderligere fremstilles et sæt tegninger til hver af de pågældende ledningsejere.
3.2.4 Rettelse af tegninger fra Distribution af vand
Efter ledningsarbejdets udførelse modtages rettelsestegninger fra Distribution af vand, samt data fra GPS opmåling. Udførelsesmetoden skal være angivet, fx styret boring, rørsprængning, relining mv., samt materialetyper, hvis der er ændret i forhold til standard.
Der måles x,y,z-koordinater. Alle opmålinger udføres af opmåler med totalstation eller GPS. Dybde er til overkant ledning. Ved specielle konstruktioner skal der udføres details eller indlægges fotos, som linkes til det pågældende punkt ved hjælp af Doclink. Disse oplysninger modtages fra Distribution af vand sammen med øvrige rettelsestegninger.
3.2.5 Registrering af data
Alle data på ledninger, stik og ventiler skal inddateres
3.2.6 Ventilkort
Ventilerne målsættes i GIS og derefter hentes ventilkortet i ArcFM - Page Templates - Ventilkort4. Kortet udfyldes med gadenavn, vejkode + ventilnr og data for ventilen, samt rørdimension.
Ventilkortet udskrives på gult karton og afleveres sammen med rettelsestegningerne til Distribution af Vand.
3.2.7 Kvalitetssikring
Distribution af vand gennemgår tegninger for at sikre om alt er registreret som udført.
3.3 Driftsopgaver
Når Distribution af vand har foretaget ændringer i ledningsanlægget samt udskiftning af defekte ventiler mv., afleverer de tegninger til rettelse i Plan og Projekt.
Optegning og registrering udføres, som beskrevet.
3.4 Vandværksovertagelser
Ved overtagelse af private vandværker får VandCenter Syd samtlige oplysninger om ledningsanlægget.
Der foretager opmåling af eventuelle mangelfulde oplysninger.
Optegning og registrering udføres, som beskrevet.
3.5 Ajourføring af kvarterplaner
Kvarterplaner opbygges af grundkort samt zoneplaner, således at hver plan dækker et kvarter. Alle ændringer i ledningsanlægget bliver automatisk opdateret på kvarterplanerne.
Opdaterede kvarterplaner udtegnes efter behov.
Kvarterplanerne påføres markering af hovedstreng samt markering af hoved- og reserveinput med eventuelle detaljer samt kvartergrænser.
3.7 Opmåling
Opmåling i marken af ledningsanlæg foretages med totalstation eller GPS. Der måles x/y/z-koordinater. Dybde er til overkant ledning. Opmålinger i mindre omfang kan man selv køre ud og foretage.
3.8 Opgravningstilladelser
Henvendelser fra entreprenører mv., der skal foretage gravearbejder i offentlige arealer kommer ind via LER.
Der sendes ledningsplaner som PDF filer. Der medsendes Bilag 2, som forsynes med dato, underskrift samt adresse på opgravningsstedet.
Antallet af opgravningstilladelser registreres af hensyn til årsstatistik. Denne liste skal være tilgængelig for Distribution af vand, som udfører stikprøver for at sikre overholdelse af respektafstande.
pgraningstilladelser udføres af Kunderådgivning.
4 Rapportering og arkivering
Der rapporteres og arkiveres som beskrevet i arbejdsbeskrivelsen ovenfor.
5 Referencer
BILAG til afsnittet:
Bilag 1: Eksempler på tegninger - detailtegniner af ventilarr.
Bilag 2: Opgravningstilladelse (skabelon)