Interessentanalyser

1 Formål

Formålet med dette afsnit er at sikre inddragelse af relevante interessenter for derved at opnå ejerskab til slutproduktet blandt brugerne. Endvidere at minimere risikoen for at eksterne interessenter forhaler eller ændrer projektet i modstrid med selskabets interesser.

2 Ansvar

Det er projektlederens ansvar at sikre, at relevante interessenter inddrages i nødvendigt omfang.

3 Arbejdsbeskrivelse

Enhver der har interesse i, en rolle i eller en berøring med et projekt, er en interessent (herunder lovgivning).

Der er derfor normalt god grund til at identificere og gennemføre en analyse af et projekts interessenter. Resultatet vil være et nyttigt grundlag for en række aktiviteter under planlægningen, herunder fastlæggelse af kritisk vej og risici for projektets tids- og økonomiplan.

Identifikation af interessenterne kan f.eks. ske ved en brainstorming blandt projektmedarbejderne. Det kan herefter være nyttigt at dele interessenterne op i dem, der skal:

  1. inddrages i projektet (f. eks. ledelsen, borgere, brugere, lodsejere)
  2. høres (f. eks. myndigheder)
  3. informeres (f. eks. pressen, lokale borgere)

Inden for de to første grupper, vil der typisk findes interessenter, der vil kunne udøve en direkte (positiv eller negativ) indflydelse på projektet. Det er derfor vigtigst at identificere disse og planlægge, hvorledes de skal inddrages eller høres.

Man skal her være specielt opmærksom på sagsbehandlingstider, der kan vare mellem 4 uger – 12 mdr., herunder risiko for opsættende virkning mm (jf. afsnit Myndighedsgodkendelser).

Analysen bør udmunde i et internt notat, hvor de væsentligste interessenter listes, og hvor det kort beskrives, hvorledes de enkelte interessenter håndteres og af hvem.

Interessenter kan f.eks. være:

Bestyrelse
Direktør / Ledelse
Region
Miljøcenter
Byråd / Kommune
Pressen
Slutbrugere
Lodsejere
Borgere
Naboer
Grundejerforeninger
Erhvervsinteresser
Kunderådgivning (VandCenter Syd)
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk ornitologisk Forening
Friluftsrådet
Sportsforeninger
Bådeforeninger
Andre lokale foreninger
Landbrugsorganisationer
Skovejere, evt. private
Statsskovvæsenet
Vejmyndigheder
Park- og Naturmyndigheder
Vandløbsmyndigheder
Grundvandsmyndigheder
Museer
Naturbeskyttelsesloven
Landzoneloven
Planloven
Regionsloven
Vejloven
Vandløbsloven
Byggeloven
Myndigheder for kyster
Miljøstyrelsen
Politiet
Trafikselskaber
Forsyningsselskaber
Teleselskaber
Antenneforeninger
Datatrafikselskaber
DANVA
Told&Skat
Jordbrugskommission
Fredningskommission
Arbejdstilsynet
Brandvæsenet

4 Rapportering og arkivering

Interessentanalysen arkiveres med sagen.

5 Referencer

Der henvises i dette afsnit til:

Myndighedsgodkendelser

Internet Explorer 6 understøttes ikke fuldt

Undskyld forstyrrelsen...

men det ser ud som om du benytter en ældre version af Microsoft Internet Explorer.

VandCenter Syds hjemmeside er optimeret til Internet Explorer 7 eller nyere, samt Firefox, Safari og Google Chrome. Derfor vil nogle ting på hjemmesiden desværre ikke blive vist korrekt i din browser.

Du kan løse problemet ved at opgradere din browser til Internet Explorer 8, eller installere Firefox, Safari eller Chrome. Det er alt sammen gratis.

Luk og fortsæt til vandcenter.dk