Myndighedsgodkendelser

1 Formål

Formålet med dette afsnit er at sikre, at alle relevante myndigheder ansøges rettidigt, og at alle ansøgninger fra starten er fyldestgørende og fremtræder ensartet.

2 Ansvar

Det er projektlederens ansvar at sikre, at myndighedsgodkendelse altid sker korrekt, og således at sagen fremmes bedst og hurtigst.

3 Arbejdsbeskrivelse

3.1 Ansøgningens form

Her listes en række generelle anbefalinger for ansøgninger til myndigheder:

• For at fremme sagsbehandlingen adresseres ansøgningen til den specifikke person, som man ved, er sagsbehandler (se evt. Guide til informationer og kontaktpersoner), men det er vigtigt, at det tydeligt fremgår, at det er en ansøgning fra VandCenter Syd til den pågældende myndighed man ikke bruger former som jeg / du / i, men altid VandCenter Syd om ansøgeren og myndighedens navn (f.eks. Odense Kommune) om myndigheden
• Ansøgningen bør normalt starte med et ganske kort, fremhævet sammendrag, hvor det fremgår, hvad der ansøges om og med henvisning til relevante love
  Første linie startes med ansøgers navn og ansøgningens formål, f.eks.:
  ”VandCenter Syd søger i forbindelse med etableringen af ny kloak ved Gammelsø en udledningstilladelse til Odense Havn.”
• Efter sammendraget uddybes først baggrund, herefter specificeres det ansøgte.
• Ansøgningen afsluttes med en gentagelse af, hvad der præcist ansøges om, og hvornår arbejdet forventes igangsat.
• I ansøgningens tekst henvises evt. til bilag, og på ansøgningens sidste side skal fremgå en liste over de vedlagte bilag.
• Hvis ansøgningen er af principiel karakter, underskrives denne af både områdechefen og projektlederen.
• Hvis ansøgningen er af generel karakter, underskrives denne af projektlederen efterfulgt af dennes telefonnummer og evt. email-adresse.
• Ansøgningens formulering og ordvalg holdes i et officielt sprog, og fri for stavefejl. 
• En ansøgning sendes altid pr. post som brev i A4 kuvert.
• I tilfælde af, at man er i tvivl om en principiel ansøgning vil kunne gå igennem, kan en forudgående ansøgning fremsendes i forslagsform direkte til sagsbehandleren for kommentering, idet der med vandmærke skråt over siderne skrives ”KONCEPT TIL ANSØGNING”.
• Hvis en ansøgning skal i høring hos en anden myndighed, kan det være en fordel, nederst på sidste side at skrive: ”Kopi af ansøgning sendt til (myndighed xxx)”.

3.2 Myndigheder

Vejledende oversigt over de myndigheder, som normalt skal ansøges ved almindeligt forekommende projekttyper. ( ) angiver, at ansøgning ikke altid er nødvendig.

I Odense Kommune hører Industrimiljø, Park og Natur, Landbrug og Grundvand samt Myndighed og Vejdrift under Natur, Miljø og Trafik. Byggesag under Kultur, Plan og Byg.

Disse to områder samt Ejendomskontoret og Odense Bys Museer hører under By- og Kultur-forvaltningen.

I de følgende afsnit beskrives forholdene for forskellige projekttyper. Da der er tale om mange forskellige mulige ansøgninger mv. er nøgleord understreget i teksten.

I mange godkendelser indgår høringer af interessenter, hvorfor især bilag med fordel ofte kan udformes sprogligt og med illustrationer, således at der tages hensyn til, at mange ikke-teknikere skal se materialet (se også Interessentanalyser).

Forurenet jord behandles særskilt i afsnit 3.9 Flytning af forurenet jord mv.

3.3 Byggeri

Ved byggearbejder skal Byggesag, Odense Kommune ansøges om tilladelse, jf. Byggeloven. Ved byggearbejder forstås principielt alle strukturer, der er højere end en meter. Således inkluderes f.eks. boringsstationer, master mm. Desuden er nedbrydning et byggearbejde, jf. Nedbrydning af anlægsdele.

Ansøgningsformularen fremsendes sammen med en fyldestgørende beskrivelse og tegningsmateriale i tre eksemplarer (A3-format). Statiske beregninger og geotekniske forundersøgelser fremsendes i et eksemplar.

Inden 2 uger vil kommunen fremsende en foreløbig besked, mens færdigbehandling typisk tager 4-6 uger.

Hvis byggeriet kræver dispensation for byggelinier, bebyggelsesprocenter eller foranlediger nabo- eller interessenthøring, vil sagsbehandlingen i værste fald kunne vare 2-3 måneder. Dispensationer kan imidlertid påklages af andre interessenter indenfor 4 uger efter dispensationen er givet med opsættende virkning for byggeriets igangsætning. I sager, hvor Naturklagenævnet skal høres, kan dispensation påklages dertil. Sagsbehandlingstiden er her 6 – 16 mdr.

Sammen med byggetilladelsen sender Byggesag en blanket for anmeldelse til Arbejdstilsynet, evt. anmeldelse for bortskaffelse af affald, samt opkrævning af byggesagsgebyr.

Byggeri skal anmeldes til Arbejdstilsynet, og sikkerhedsplaner og –foranstaltninger skal være godkendt af Arbejdstilsynet. Jf. Plan for sikkerhed og sundhed.

Ved anlægsarbejder skal der gennemføres nødvendige foranstaltninger, der sikrer, at der ikke sker skader på bygninger og andre konstruktioner. Derfor skal omkringliggende ejendomme informeres. Informationen skal tilpasses den vurderede risiko for beskadigelse af omgivelserne (bygninger, andre ledninger mv.). Risici kan specielt opstå i forbindelse med midlertidig og blivende grundvandssænkning og ved spunsning.

Det juridiske grundlag er her Byggelovens § 12 og Norm for fundering, DS 415. Byggelovens § 12 lyder: ”Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omkringliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art”. Dette gælder således ved alle former for bygge- og anlægsarbejder.

Skal byggeriet foregå i et fredet område, vil byggetilladelse være betinget af positiv indstilling fra fredningsnævnet. Sagen behandles i Fredningsnævnet men via kommunen, og kontakten sker via Natur og Miljø, Parksektionen. Ansøgningen sendes således også til: Fredningsnævnet, Odense Kommune, Natur, Miljø og Teknik, Parksektionen. Det er en fordel at anvende illustrationer, som en del af materialet. F.eks. kan bygninger præsenteres ved 3-D, foto af lignende strukturer el. lign., og der kan udfærdiges en kort beskrivelse af, hvad der er gjort for at få bygningen til at indgå i landskabet på en positiv måde.

Hvis byggeriet skal foregå i fredsskovområder (som ikke er fredet) eller § 3 beskyttede områder (Naturbeskyttelsesloven) skal der søges dispensationer fra Skovloven (Statsskovdistriktet) samt fra Naturbeskyttelsesloven (Odense Kommune, Park og Natur). Sagsbehandlingen kan tage alt mellem 4 uger og 12 mdr. Dispensationer fra lovene medfører klageadgang med opsættende virkning fra den dato dispensationen gives og 4 uger frem. Hvis dispensationen påklages til Naturklagenævnet, kan byggeriet ikke igangsættes før sagen er færdigbehandlet, og man har fået dispensationen stadfæstet. Naturklagenævnets sagsbehandlingstid er 6 – 16 mdr.

3.4 Afløbsledning

Projekter med afløbsledninger er ikke omfattet af Byggeloven og er undtaget af (de fleste) lovbestemmelser omkring bebyggelseslinier i Naturbeskyttelsesloven, idet man anser ledningsanlæg som ”midlertidig arbejder” og ”terrænreguleringer”. Dette omfatter også underjordiske pumpestationer.

Overjordiske pumpestationer på et ledningsanlæg er omfattet af Byggeloven og bebyggelseslinier, hvorfor der gælder samme lovbestemmelser og sagsbehandlingstider som omtalt i afsnittet ovenfor om bygninger.

Kloakledningsarbejder er omfattet af Naturbeskyttelsesloven i almindelighed (udover afsnittet om byggelinier), Skovloven, Kystbeskyttelsesloven, Planloven, Museumsloven, Miljøbeskyttelsesloven, Vejloven, Landzoneloven, Vandløbsloven. Hvis anlægget befinder sig i en situation, som kræver dispensation fra disse lovgivninger, skal pågældende myndigheder ansøges. Dispensationer kan altid påklages (se i afsnittet ovenfor om bygninger), mens nogle tilladelser kræver høringssvar, og kan ikke efterfølgende påklages, hvis tilladelse er givet fra myndigheden. Den totale sagsbehandlingstid for en høringssag kan godt tage 2-3 mdr. – i nogle tilfælde 6 mdr., hvis myndigheden ikke rykker interessenterne for svar.

Visse større kloakledningsprojekter skal være indeholdt i den gældende Spildevandsplan, eventuelt som et tillæg (jf. Miljøbeskyttelsesloven, § 32). Odense Kommune, Industrimiljø afgør, hvilke projekter, der skal udarbejdes tillæg for. Disse tillæg behandles og vedtages af Odense Kommunes By- og Kulturudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet. Den kommunale behandling af forslag til tillæg til Spildevandsplanen kan tage op til 2-3 mdr. Herefter skal forslaget sendes i høring blandt borgere og interessenter (organisationer og foreninger) i 8 uger, hvorefter det skal vedtages endeligt med eventuelle ændringer efter høringsperioden. Den samlede sagsbehandlingstid fra fremsendelse af forslag til endelig vedtagelse kan derfor være 4 – 8 mdr. Kommunen kan vedtage Spildevandsplanen / tillæg selv om der måtte være kommet indsigelser imod planen. Efter Byrådets endelige vedtagelse kan der ikke klages yderligere. Spildevandsplanen skal leve op til Regionsplanen og Kommuneplanen (Planloven).

Respektive ledningsejeres placering af ledningsanlæg skal rekvireres inden projektering.

Forud for arbejder i offentlig vej skal der indhentes gravetilladelse hos Odense Kommune, Myndighed og Vejdrift. Bemærk, at geologiske, geotekniske og miljøgeologiske forundersøgelser samt arbejder, som ikke kræver opgravning (f.eks. strømpeforing) også kræver gravetilladelse, idet gravetilladelsen af Myndighed og Vejdrift også bruges til at stille krav om trafikregulering, skilteplaner, udførelsestidspunkter mv. Gravetilladelser kan opnås indenfor et par dage – højst indenfor 2 uger.

I praksis søges gravetilladelsen hos kommunen ofte af entreprenøren, som skal udføre arbejdet, men i visse projekter (f.eks. store projekter med en meget omfattende myndighedsbehandling), kan det være hensigtsmæssigt at ansøgningen sker fra selskabet.

Der skal, hvis kloakarbejderne berører vej- og færdselsområder, afleveres en skilteplan som opfylder bestemmelserne i Vejloven. Skilteplanen bør vedlægges en projektbeskrivelse, som informerer om arbejdets igangsætning og forventede varighed. Denne sendes til kommunens vejafdeling, som godkender denne og informerer berørte trafikselskaber og annoncerer i pressen, hvis der er tale om omkørsler mv.

Ledninger gennem grønne områder / private arealer kræver tilladelse fra ejeren. F.eks. fra Odense Kommune, Park og Natur, hvilket kan tage 1-3 mdr.

Hvis ledningsanlægget ligger uden for offentligt areal, skal der udarbejdes lodsejeraftaler. Ved ekspropriationer af jord til anlæg anvendes assistance fra Odense Kommunes Ejendomskontor, Salg og Udlejning, jf. Lodsejerforhandling, ekspropriation og deklaration.

Der skal søges en udledningstilladelse, hvis et eksisterende udløb skal flyttes, hvis der ændres væsentligt i udledningens karakter (mængder, peak-flow mv.), eller hvis der skal anlægges et nyt udløb. Ansøgning sendes til Odense Kommune, Park og Natur. Sagsbehandling sker normalt indenfor 4-8 uger.

Hvis der skal sænkes grundvand udover 100.000 m3 pr. byggeplads/arbejdssted/strækning skal der indhentes en indvindingstilladelse fra Odense Kommune, Landbrug og Grundvand. Skal der sænkes grundvand, skal der også indhentes en midlertidig udledningstilladelse af grundvand såfremt grundvandet urenset ledes til recipient. Denne søges også hos Odense Kommune, Park og Natur. Der kan kræve omfattende model- eller miljøanalyser af grundvandet, hvis dette passerer stærkt forurenede områder.

Hvis der skal sænkes grundvand, som er forurenet i en sådan grad, at det ikke kan udledes urenset til recipient, kan der søges udledningstilladelse til kloak via selskabets Plan og Projekt, som sender ansøgningen til Odense Kommune, Industrimiljø. Der må regnes med krav om jævnlige analyser af det forurenede grundvand, som skal sendes til selskabets Plan og Projekt. Der kan kræves opstillet olie- eller koalescensudskiller eller kulfilter til forrensning af det forurenede vand.

Jordbehandling i forbindelse med et kloakarbejde henhører under Miljøbeskyttelsesloven. Der skal udarbejdes en jordhåndteringsplan til Odense Kommune, Landbrug og Grundvand.

Hvis en udløbsledning eller dele af kloakanlægget ligger i havet skal der søges dispensation fra Kystbeskyttelsesloven. Man kan om muligt f.eks. i stedet vælge at placere en udløbsledning i en molekonstruktion, hvilket ikke kræver dispensation, men i stedet en høring efter §6 i bekendtgørelse nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelser af opgaver til Kystinspektoratet (nu Kystdirektoratet) med henblik på om der skal foretages en VVM screening.

Hvis Kystdirektoratet finder, at der ikke skal foretages VVM screening for etablering af en mole kan ledningsanlægget og molen efterfølgende etableres uden klageret. Sagsbehandlingstiden kan vare fra 8 uger til 6 mdr., da interessenterne kan være svære at få til at svare på høringen.

Odense Bys Museer skal altid kontaktes forud for projekter, hvor der graves uden for vejarealer. Hvis man passerer 100 meter zonen for fredede gravhøje eller andre fredede historiske områder skal Museet i henhold til Museumsloven foretage en arkæologisk undersøgelse for, om der er bevaringsværdige ting i anlægsfeltet. Disse arkæologiske undersøgelser betales af ledningsejeren. Sagsbehandlingstiden kan vare fra 4 uger til 6 mdr., hvis der skal iværksættes omfattende arkæologisk undersøgelse. Museet kan også adviseres hvert år i januar via en årlig bruttoliste.

Hvis anlægget passerer et vandløb eller en sø skal recipientmyndigheden ansøges om dispensation fra Vandløbsloven. Der søges hos Odense Kommune, Park og Natur. Sagsbehandlingstiden kan vare op til 4 uger. Se f.eks. bilag 7 i afsnit Tryksatte afløbssystemer.

Hvis man passerer beskyttede naturområder (§ 3 i Naturbeskyttelsesloven) skal der søges dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Der søges hos Odense Kommune, Park og Natur. Sagsbehandlingstid og klagemulighed som under dispensationssager tidligere for Naturbeskyttelsesloven.

Hvis man passerer områder, der er omfattet af fredningsforslag eller er fredet skal der søges dispensation fra § 12 i Fredningsloven. Der søges hos Fredningsnævnet via Odense Kommune, Park og Natur. Sagsbehandlingstid og klagemulighed som under dispensationssager nævnt først i afsnittet.

Hvis man passerer fredsskovområder skal der søges dispensation fra Skovloven. Dette gælder uanset om projektet medfører skovrydning, plukhugstmæssig beskæring eller tynding. Dette gælder også, hvis anlægget ikke berører skoven ved fældning, f.eks. ved tunnelering eller anden No-Dig løsning. Ansøgningen stiles til Fyns Statsskovdistrikt. Sagsbehandlingstid og klagemulighed som under dispensationssager nævnt først i afsnittet.

Et kloakanlæg med tilhørende bassiner og pumpestationer anses som adskilt fra et renseanlæg, da kloakanlægget er karakteriseret ved at være et ikke-synligt transportsystem hen til renseanlægget. At et kloakanlæg ikke er et renseanlæg, og at det ikke er synligt, betyder, at det ikke er omfattet af Samlebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999) og derfor ikke er omfattet af krav om VVM-pligt, jf. dom fra Naturklagenævnet 31. marts 2005.

Ved etablering af forsinkelsesbassiner i afløbssystemet skal der undersøges, om der i området er vandindvindingsinteresser. Dette sker i Driftsområdets Produktion af vand og/eller i Odense Kommune, Landbrug og Grundvand. Såfremt der er vandindvindingsinteresser, kan der stilles krav om, at bassinet etableres med tæt membran.

For arbejde i anlæg med brandbare eller eksplosionsfarlige stoffer gælder arbejdsmiljøbestemmelserne i EU direktiv 1999/92/EF (kaldet ATEX efter det franske ATmosperes EXplosibles. Ikke at forveksle med et ATEX direktiv som stiller krav til produkter / udstyr, der skal anvendes i eksplosiv atmosfære). Jf. desuden DANVAs rapport fra 2007 om eksplosiv atmosfære i kloakker, hvor alle relevante områder i hovedkloaksystemer er risikovurderede og indledende zoneklassificerede (men ikke renseanlæg og anlæg på private ejendomme). En DANVA vejledning indeholder eksempler på minimumskrav.

Alle områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, skal ifølge direktivet identificeres, klassificeres og afmærkes som eksplosive områder. Der skal udarbejdes et eksplosionssikringsdokument, som skal indgå i fremtidige arbejdspladsvurderinger, APV. Dette skal dokumentere, at eksplosionsrisici er kortlagt og vurderet, at der er foretaget zoneklassificering, at arbejdsstedet er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og at der er truffet foranstaltninger til sikker brug af arbejdsudstyr. Se også afsnit nedenfor om renseanlæg.

Ovennævnte rapports risikovurdering har vist, at eksplosiv atmosfære især kan forekomme i hovedafløbssystemers gamle lukkede bassiner uden skyllefunktion og med ringe ventilation, i uventilerede brønde omkring dykkede ledninger, i ”døde” ledninger og i benzin- og olieudskillere. Alle steder begrænset til luftfasen i de enkelte, og evt. nærliggende, bygværker.

De primære sikkerhedsbarrierer mod dannelse af eksplosiv atmosfære er undgåelse af industriel udledning af brandbare stoffer, ventilation i videst mulig omfang (undgå anaerobe forhold) og undgå store sedimentdannelser og lange opholdstider.

3.5 Vandledning

Her gælder de samme bestemmelser for ledningsarbejder som for afløbsledninger.

Ved Odense Brandvæsen skal forslag til brandhaneplacering godkendes, typisk sagsbehandlingstid er 2-3 uger.

3.6 Behandlingsanlæg for vand

Ifølge Vandforsyningslovens §21 skal ressourcemyndigheden, Miljøcenter Odense, ansøges, før der kan foretages væsentlige ændringer på et behandlingsanlæg. Tilsynsmyndigheden og embedslægefunktionen vil blive hørt. Sagsbehandlingstiden for er typisk 4 - 6 uger, men kan trække i langdrag (~ 4 mdr.) i tilfælde af et principielt indhold. Hvis der er principielt indhold, vil Odense Kommune erfaringsvist være dem, der er årsag til den største forsinkelse. Det er derfor fornuftigt at afklare med Odense Kommune inden Miljøcenteret ansøges. Afklaringen bør ske på direktørniveau for at sikre konsensus internt i den kommunale forvaltning. Afgørelsen kan ankes til Miljøstyrelsen.

3.7 Renseanlæg

Ændringer af renseanlæg kræver som regel byggetilladelse (se afsnit ovenfor om Bygninger), og sikkerhedsplan og –foranstaltninger skal anmeldes til Arbejdstilsynet.

Endvidere skal Odense Brandvæsen kontaktes, jf. ATEX-direktivet, i forbindelse med anmeldelse af arbejder på gasproducerende enheder med eksplosionsfare. Byggeriet zoneklassificeres efter ATEX-direktivet, og maskin- og el-installationer skal opfylde direktivet i såvel udbudsmateriale som det, der endeligt bliver indbygget (jf. CE-mærkning).

Odense Brandvæsen godkender oplægget til zoneklassifikation, som selskabet derefter er ansvarlig bliver gennemført. Beredskabsstyrelsen har udarbejdet en vejledning omkring klassifikation af eksplosionsfarlige områder. Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen bliver sædvanligvis først involveret, hvis der f.eks. er opstillet maskiner eller udstyr, der ikke overholder kravene til de zoner, hvor de er installeret.

3.8 Borearbejde mv.

Ansøgning om borearbejde sker ifølge Vandforsyningsloven til ressourcemyndigheden, såfremt boringen placeres mere end 5 meter fra en eksisterende boring. Ligger boringen derimod under 5 meter fra en eksisterende boring, skal arbejdet blot anmeldes til ressourcemyndigheden inden dets begyndelse.

Sagsbehandlingstiden er typisk 1-2 måneder for undersøgelsesboringer, men kan være betydelig længere, i tilfælde af indvindingsboringer. Der kan derfor med fordel i stedet indhentes tidsbegrænset tilladelse til at foretage undersøgelsesboringer i et givet område. Hvis dette område strækker sig over kommunegrænser, vil behandlingstiden øges med typisk 4 uger.

Der vil ved indvindingsboringer som minimum blive stillet krav om radius 10 meter indhegnet fredningsbælte, borerapporter, prøvepumpningsdata og fuld boringsanalyse.

Ifølge Bekendtgørelse om Vandindvinding, kap. 3, § 18-19, skal kommune eller ressourcemyndighed ansøges om tilladelse til prøvepumpning af boringer.

Der vil ved blivende undersøgelsesboringer blive stillet krav om et fredningsbælte på 2 meter, hvorfra der kan dispenseres, da der ikke er lovhjemmel for dette krav. Ønske om dispensation for fredningsbælte bør noteres i ansøgning.

Alle borearbejder efter vand kræver en lodsejertilladelse og alle boringer i offentlige arealer kræver en gravetilladelse. Ved boringer i privat jord, skal indhentes ledningsoplysninger.

I tilfælde af geofysiske undersøgelser og opmålinger på privat ejendom, har selskabet ret til at lade denne udføre med en forudgående 14-dages varselsfrist. Dette gælder også for borearbejder, der ikke er boringer efter vand, og som ikke er permanente. Det er her tilrådeligt at informere ressourcemyndigheden i form af et notat.

3.9 Flytning af forurenet jord mv.

Opgravet jord, som ud fra en geoteknisk vurdering er egnet til genindbygning på det pågældende sted, og som derfor ikke flyttes over matrikel-skel eller til anden vejstrækning, skal ikke anmeldes. Det er først, når jorden flyttes fra matriklen, at reglerne træder i kraft. Eventuel flytning af overskudsjord skal klassificeres og anmeldes flyttet.

Imidlertid er der pligt til at agere og anmelde, såfremt der træffes stærkt forurenede jordområder i forbindelse med jordarbejder. F.eks. benzin, tjærestoffer, opløsningsmidler etc.

Se Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 om de detaljerede bestemmelser for anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

Der skal enten forud for gravearbejderne tages jordprøver, som kan inddele strækningen i jordtyper (forklassificering), hvis dette ikke allerede er kategoriseret. Dette indgår i en jordhåndteringsplan, og jorden afleveres efter denne på depoter, som er godkendte til at modtage den pågældende jordtype. Eller der skal tages ad hoc jordprøver i den opgravede jord, som er placeret i bunker på byggepladsen.

Når analyser på jordprøver er modtaget sendes de elektronisk til Odense Kommune, som godkender flytning af jorden til det godkendte depot. Hele processen ved jordprøver forud varer 4-6 uger.

Jordprøver skal testes på akkrediterede laboratorier, og disse er normalt 1-2 uger om at analysere prøverne. Hasteprøver, som er meget dyre, kan analyseres indenfor 24 timer.

Entreprenøren eller lastvognschaufføren, som bortskaffer jorden, skal have et eksemplar af den seneste ajourførte anmeldelse for hvert læs jord han bortskaffer.

Ved jord fra driftsopgaver, akutsager og mindre projekter med maksimum jordmængde pr projekt på 50 tons kan karteringspladsen på Odense Nord Miljøcenter anvendes.

Her afleveres jorden uden jordanalyser. Det er Miljøcenteret, der har ansvaret for efterfølgende analyser. Derfor betales altid en afgift svarende til en lettere forurenet jord.

Jord til karteringspladsen skal anmeldes til Odense Kommune senest 4 uger før anvendelse, og der kan anmeldes for maksimalt 1 år ad gangen. Normalt indsendes årlig ansøgning for henholdsvis vand og spildevand, og skal altså ikke ske for hvert projekt.

Der kan for enkeltprojekter aftales midlertidig deponering på Miljøcenteret for senere afhentning til genindbygning. 

I Opgravningsfri renovering af afløbsledninger er gennemgået arbejdet med jordbundsundersøgelser, anmeldelse mv.

3.10 Ansøgninger

I forbindelse med myndighedsbehandling skal der ofte søges om tilladelser mv.

I Bilag 1 findes et eksempel på en ansøgning. Det drejer sig om en samlet ansøgning for Dalumprojektet, hvor der i 2008 blev ansøgt om flere tilladelser og dispensationer. For at give alle parter et bredt overblik over situationen, blev det her valgt at beskrive såvel projektet og dets hovedkomponenter som de forskellige ansøgninger i én samlet ansøgning. Derfor er her mulighed for i ét dokument at hente både konkrete indspil og forslag vedrørende relevante bilag, tegninger mv. samt inspiration til en række forskellige ansøgninger. F.eks. til Odense Kommune, Odense Museum, og Statsskovdistriktet.

Andre eksempler på breve med ansøgninger findes f.eks. i bilag til afsnit Tryksatte afløssystemer.

4 Rapportering og arkivering

Alle ansøgninger, tilladelser, dispensationer og breve omkring sagsbehandlingen arkiveres i sagen. Permanente tilladelser (f. eks. endelige indvindingstilladelser) arkiveres af administrationen.

5 Referencer

Der henvises i dette afsnit til:

Interessentanalyser

Opgravningsfri renovering af afløbsledninger

CE-mærkning

Tryksatte afløbssystemer

Nedbrydning af anlægsdele

Lodsejerforhandling, ekspropriation og deklaration

Plan for sikkerhed og sundhed

Desuden henvises til følgende love mv.: Byggeloven, Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, Kystbeskyttelsesloven, Planloven, Museumsloven, Fredningsloven, Vejloven, Landzoneloven, Vandløbsloven, Vandforsyningsloven, Bekendtgørelse om Vandindvinding og ATEX-direktivet. Endvidere vejledning fra Beredskabsstyrelsen om klassifikation af eksplosionsfarlige områder.

BILAG til afsnittet:

Bilag 1: Ansøgninger om dispensationer (eksempel).