Drik trygt vandet fra hanen

22. november 2010

Fredag aften viste TV2 Nyhederne et indslag, der omtalte problemer med indtrængende dyr i drikkevands-beholdere. VandCenter Syds kunder har ingen grund til bekymring. Vandet fra hanen er rent.

- Vandet fra hanen overholder alle krav, og der svømmer hverken salamandere eller snegle rundt i vores vandbeholdere, siger teamleder Steen Jakobsen fra VandCenter Syd.

VandCenter Syd tager flere prøver end lovgivningen kræver. Der foretages udvidet kontrol 4-5 gange årligt, mens lovgivningen kun kræver en enkelt udvidet kontrol årligt. Samlet set tager VandCenter Syd ca. fire gange så mange prøver på vores vandværker, som vi er forpligtet til.

- Vi tjekker jævnligt vores vandbeholdere og dækslerne, der sikrer den øverste beskyttelse, og så tager vi prøver af vores rentvandsbeholdere, forklarer Steen Jakobsen.

Den udvidede kontrol betyder, at prøverne bliver undersøgt hos et uvildigt laboratorium.

- Hver sjette uge undersøger vi dækslerne over vandbeholderne, så vi er hele tiden sikre på, at der ikke kan trænge noget ind oppefra. Hvert femte år tømmer og rengør vi rentvandsbeholderne, men vi undersø-ger løbende både visuelt og bakteriologisk. Vores prøver er rene, så alle kan fortsat trygt drikke vandet fra hanen, siger teamleder Steen Jakobsen.

Til nyhedsoversigten
Internet Explorer 6 understøttes ikke fuldt

Undskyld forstyrrelsen...

men det ser ud som om du benytter en ældre version af Microsoft Internet Explorer.

VandCenter Syds hjemmeside er optimeret til Internet Explorer 7 eller nyere, samt Firefox, Safari og Google Chrome. Derfor vil nogle ting på hjemmesiden desværre ikke blive vist korrekt i din browser.

Du kan løse problemet ved at opgradere din browser til Internet Explorer 8, eller installere Firefox, Safari eller Chrome. Det er alt sammen gratis.

Luk og fortsæt til vandcenter.dk