Seneste nyt om mulig forurening af drikkevand i Skt. Klemens

13. juli 2010

Der blev den 12. juli konstateret forurenet drikkevand i en enkelt husstand i Skt. Klemens. Beboerne i området bør derfor koge vandet, inden det drikkes eller bruges i madlavning. Det gælder for alle husstande på Pilebakken, Birkebakken, Elmebakken, Bøgebakken, Egebakken, Skovbakken, Skovbakkevænget samt Møllevej.

Denne nyhed er sidst opdateret 14. juli kl. 13.15

Hos en enkelt husstand i området blev der den 12. juli fundet coliforme bakterier i en vandprøve. Derfor oplyser Odense Kommune - efter samråd med Embedslægerne i Syddanmark - at forbrugerne på alle de nævnte veje i området skal koge vandet.

Forureningen kan muligvis skyldes ledningsarbejdet på Møllevej.

Hvornår er det slut?

Vi har taget en række prøver af vandet på ledningsnettet i Skt. Klemens samt hos den ene husstand, som oplevede forurenet vand.
Både vores egne og de eksterne analyser viser i dag onsdag, at vandet ikke er forurenet med coliforme bakterier.

Vi afventer nu kun en enkelt supplerende analyse, som undersøger vandets indhold af naturligt forekommende bakterier ved 37 graders varme. 
Dette analyseresultat forventer vi at få torsdag, så vi i løbet af torsdag eftermiddag kan give besked om, hvor længe kogeanbefalingen fortsætter.

Vi giver løbende de nyeste opdateringer her på hjemmesiden.

Når samtlige prøver viser, at vandet er rent, får de berørte husstande direkte brev om, at de ikke længere behøver koge vandet. Vi giver også besked her på hjemmesiden.

Hvem er berørt?

Kogeanbefalingen gælder alle husstande på disse veje: Birkebakken, Bøgebakken, Egebakken, Elmebakken, Møllevej, Pilebakken, Skovbakken samt Skovbakkevænget.
Hvis du bor på én af disse veje, bør du koge dit drikkevand.
Se kort over det berørte område

Sådan skal vandet koges

Klik her for at se, hvornår og hvordan du skal koge vandet

Coliforme bakterier er ikke det samme som E.Coli

I den forurenede vandprøve fandt vi det, man kalder "coliforme bakterier". Det er et fælles navn for en gruppe af mange forskellige bakterier, hvoraf bare én type er bakterien E. coli. Der kan godt være coliforme bakterier i vandet, uden at nogen af dem er af den ubehagelige type E. coli. 
I dette tilfælde var der ikke E. coli-bakterier i den forurenede vandprøve.

 

 

 

Til nyhedsoversigten
Internet Explorer 6 understøttes ikke fuldt

Undskyld forstyrrelsen...

men det ser ud som om du benytter en ældre version af Microsoft Internet Explorer.

VandCenter Syds hjemmeside er optimeret til Internet Explorer 7 eller nyere, samt Firefox, Safari og Google Chrome. Derfor vil nogle ting på hjemmesiden desværre ikke blive vist korrekt i din browser.

Du kan løse problemet ved at opgradere din browser til Internet Explorer 8, eller installere Firefox, Safari eller Chrome. Det er alt sammen gratis.

Luk og fortsæt til vandcenter.dk