VandCenter Syd på EXPO 2010

10. maj 2010

VandCenter Syd er med på Odenses pavillon på EXPO i Shanghai, der løber fra maj til oktober 2010.

Det overordnede tema for pavillonen er den bæredygtige by, og som et af Odenses flagskibe på bæredygtighedsområdet er VandCenter Syd en naturlig partner på pavillonen.

VandCenter Syds viden om bæredygtige løsninger på både vand- og spildevandsområdet er meget efterspurgte i Asien, hvor vi allerede deltager i en række forskellige samarbejdsprojekter i lande som Kina, Malaysia og Filippinerne. 

Bæredygtighed, cykler og den gamle digter

Odense er blevet udvalgt i kraft af sin status som cykelby – hvor cyklen bliver et eksempel på bæredygtighed, når det gælder trafik og miljø i byen. Det er da også cyklen, der leverer pavillonens centrale symbol, et par cykelhjul i bevægelse – og som har lagt navn til pavillonens temaoverskrift, SPINNING WHEELS.

At byen er H.C. Andersens fødeby har helt sikkert også spillet ind i udvælgelsen. Kineserne elsker H.C. Andersens eventyr, og den gamle digter og hans eventyr er selvfølgelig også med i Shanghai.


Vil du se mere?

Hvordan det hele – cykler, bæredygtighed og H.C. Andersens eventyr – går op i en højere enhed, kan du se på pavillonens website.

Her kan du også se Odenses film – med en masse cykler og dejlige billeder fra byen. Inklusive et glimt af VandCenter Syds (gamle) vandposte og en lille smuttur forbi Ejby Mølle renseanlæg.

Til nyhedsoversigten
Internet Explorer 6 understøttes ikke fuldt

Undskyld forstyrrelsen...

men det ser ud som om du benytter en ældre version af Microsoft Internet Explorer.

VandCenter Syds hjemmeside er optimeret til Internet Explorer 7 eller nyere, samt Firefox, Safari og Google Chrome. Derfor vil nogle ting på hjemmesiden desværre ikke blive vist korrekt i din browser.

Du kan løse problemet ved at opgradere din browser til Internet Explorer 8, eller installere Firefox, Safari eller Chrome. Det er alt sammen gratis.

Luk og fortsæt til vandcenter.dk