Tjek dit forbrug online
10. januar 2012
Det er altid en god idé at aflæse din vandmåler jævnligt, gerne mindst en gang om måneden, så du kan holde øje med dit forbrug og opdage utætheder i tide.
Nu kan du nemt holde overblikket med din egen online kontrolbog - det er selvfølgelig gratis.
Log ind på http://forbrug.vandcenter.dk med dit kundenummer og den pinkode, der står på din vandregning.
Lav dine egne kontrolbøger
Når du logger ind på systemet, kan du med det samme se dit årsforbrug af vand.
Når du vil holde øje med, hvordan dit vandforbrug udvikler hen over året - fx fra måned til måned - skal du selv oprette en kontrolbog og taste dine måleraflæsninger ind, så ofte du ønsker.
Klik på fanen "Min kontrolbog" for at oprette din egen aflæsningsbog. Du kan oprette så mange, du vil - og du kan også oprette bøger for fx el og varme.
Bemærk
Dine kontrolbøger er kun til dit eget overblik. De har ingen indflydelse på din vandregning. Kun den årlige måleraflæsning, du afleverer til Administrationsservice Fyn ved årsskiftet, afgør din regning.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til systemet og dine kontrolbøger, så kontakt Administrationsservice Fyns kundeservice på 70 13 19 00 eller kundeservice@asfyn.dk.