Om G.O. Andrup

G.O. Andrup blev i 1947 ansat som konstitueret vandværksbestyrer hos det daværende Odense Vandforsyning på et tidspunkt, hvor byen led af vandmangel. En af hans første bedrifter var at bygge Lindved vandværk - et projekt der startede den 12. januar 1948 og stod færdigt allerede tre måneder senere.

Vandets beskytter

Andrup var en fremsynet mand, der forudså, at byens befolkningstilvækst ville føre til alvorlig vandmangel ved årtusindeskiftet. Han søsatte derfor en række tiltag med henblik på at beskytte de eksisterende grundvandsressourcer og planlagde samtidigt at forbedre vandkvaliteten i Odense Å, i tilfælde af at det i fremtiden kunne blive nødvendigt at anvende overfladevand. Dette bevirkede blandt andet, at spildevandet fra forstæderne langs Odense Å blev samlet i en afskærende ledning og ledt til Ejby Mølle og renset mere grundigt i forhold til den tidligere simple mekaniske rensning, hvor spildevandet efter den overfladiske behandling blev ledt ud i Odense Å.
 
I takt med at den Kolde Krig eskalerede i 1960'erne, og stormagterne begyndte at eksperimentere med atomprøvesprængninger, besluttede Andrup sig for at samle vandprøver ind fra Odense Å, grundvand og regnvand med henblik på at opspore radioaktivt nedfald og forurening. Disse prøver har siden vist sig at udgøre en banebrydende og enestående tidsserie over udviklingen af miljøfremmede stoffer i naturen. Prøverne er nu i GEUS' besiddelse.
 
Dertil kommer, at Andrup i kraft af sin fremsynethed sørgede for at tinglyse Eksercermarken i Odense. Her lå nemlig en række vandboringer, som han sikrede med en zone på 100 meter i radius. Det skulle siden vise sig at være et godt tiltag, da der årtier senere blev planlagt at bygge motorvej på grunden. Projektet blev imidlertid stoppet med henvisning til de betydelige grundvandsinteresser, som lå der. Takket være Andrup.
 

Bedre vandkvalitet

Allerede i 1968 udtalte Andrup til JyllandsPosten, at det var en skandale, at der ikke blev gjort noget effektivt for at standse den tiltagende forurening af grundvandet. Han plæderede bl.a. for en centralisering af landets vandværker og understregede, at større professionalisme, bedre sikkerhed og kvalificeret arbejdskraft ville forbedre vandkvaliteten og drikkevandssikkerheden.
 
Sidst i 1960'erne fremlagde Andrup et foreslag om udpege fredningsarealer til grundvandsbeskyttelse på Fyn. Det er nu 40 år siden, at han foreslog dette, og selv den dag i dag bruger man mange ressourcer på kortlægge fredningsarealer for at kunne gøre en forebyggende indsats.  
 

Styr på vandforbruget

Hydrogeolog Johan Linderberg fra VandCenter Syd udtaler: "Det er forbavsende, hvor mange af Andrups analyser fra 1960'erne der stadig er gangbare. Ganske vist tog han fejl med hensyn til udviklingen i det odenseanske befolkningstal og vandforbrug. Men ellers er der ingen afgørende fejl i hans advarsler og forudsigelser."
 
Indførslen af betaling for spildevand i slutningen af 1970'erne kom til at betyde en fordobling af den forbrugeroplevede vandpris. Sidst i 1980'erne steg afgiften på spildevand til det dobbelte af vandprisen, og i 1993 indførtes en gradvis stigende statsafgift på drikkevand. De økonomiske stramme tider i 1980'erne "kartoffelkur" og den generelle afmatning af industrien bremsede således vandforbruget gevaldigt op. Generelt belv miljø et dagligt emne medierne, og folks bevidsthed om vandmiljø kom på dagsorden.
 
De mange afgifter og den stigende mediebevågenhed omkring vandressourcen resulterede i, at Andrups spådom om vandmangel i fremtiden heldigvis ikke gik i opfyldelse. Og det har vi bl.a. Andrup selv at takke for, idet han fungerede som primus motor i forhold til vanddebatten i Danmark.
 
I skrivende stund har vi i Odense et vandforbrug svarende til 1960 samlet set. Personforbruget er dog reduceret til 115 liter/døgn/indb., hvilket er et fald på 40 % i forhold til 1980. Andrup levede således ikke forgæves.

Internet Explorer 6 understøttes ikke fuldt

Undskyld forstyrrelsen...

men det ser ud som om du benytter en ældre version af Microsoft Internet Explorer.

VandCenter Syds hjemmeside er optimeret til Internet Explorer 7 eller nyere, samt Firefox, Safari og Google Chrome. Derfor vil nogle ting på hjemmesiden desværre ikke blive vist korrekt i din browser.

Du kan løse problemet ved at opgradere din browser til Internet Explorer 8, eller installere Firefox, Safari eller Chrome. Det er alt sammen gratis.

Luk og fortsæt til vandcenter.dk