Tjek dit forbrug - online
Du bør jævnligt aflæse din vandmåler for at holde øje med dit forbrug. På den måde kan du opdage eventuelle utætheder i tide. Brug den elektroniske kontrolbog, som du kan oprette her.
Som kunde hos os kan du nemt holde øje med dit forbrug online. Besøg http://forbrug.vandcenter.dk og log ind med dit kundenummer og den pinkode, der står på din vandregning.
Hvad kan systemet?
På http://forbrug.vandcenter.dk finder du oversigter over dit vandforbrug for de seneste år, og du kan sammenligne dig med landsgennemsnittet.
Hvis du betaler din el- og varmeregning til Administrationsservice Fyn, vil du også kunne se dine forbrugsrapporter for el og varme.
Lav dine egne kontrolbøger
Når du logger ind på systemet, kan du med det samme se dit årsforbrug af vand.
Hvis du gerne vil holde øje med, hvordan dit vandforbrug udvikler sig over året (fx fra uge til uge eller måned til måned), skal du selv oprette en kontrolbog og taste dine måleraflæsninger ind, så ofte du ønsker.
Klik på fanen "Min kontrolbog" for at oprette din egen aflæsningsbog. Du kan oprette så mange, du vil - og du kan også oprette bøger for fx el og varme.
Bemærk
Dine kontrolbøger er kun til dit eget overblik. De har ingen indflydelse på din vandregning. Kun den årlige måleraflæsning, du afleverer til Administrationsservice Fyn ved årsskiftet, afgør din regning.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til systemet og dine kontrolbøger, så kontakt Administrationsservice Fyns kundeservice på 70 13 19 00 eller kundeservice@asfyn.dk.