Dalumprojektet

VandCenter Syd er i gang med et stort kloakprojekt i Dalum for at håndtere den stigende mængde regnvand, som klimaforandringerne udsætter vores kloaksystem for.

Vi anlægger en underjordisk bassinledning, der kan rumme 2000 m3  regnvand og derved skal løse mange af de problemer med kælderoversvømmelser, man gennem årene har mødt i særligt Dalum.

Baggrund for projektet

Projektet har til formål at aflaste kloakkerne for at undgå oversvømmelser, hvor regnvand blandet med "almindeligt" beskidt spildevand fra boliger og virksomheder løber ud af kloakkerne. Når kloakkerne bliver så fyldte, at vandet løber direkte ud af dem, havner det i naturen - fx Odense Å - uden at blive renset først.
Projektet vil reducere den slags oversvømmelser med 80% i området ved Erik Bøghs Sti i Dalum. Samtidig giver det bedre plads i kloaksystemet så langt som til Albanigade i Odenses centrum.

Om arbejdet

Bassinledningen består af betonrør (på op til 2,5 m i diameter) fra Dalumvej og Lindevej, der går ned til et nyt udløb i Fruens Bøge ved Odense Zoo. Teknikken består i at tunnelere den store kloakledning med en tunneleringsmaskine, som man kender den fra bl.a. Storebæltstunnelen – bare i mindre format.

Fra en dyb byggegrube ved p-pladsen bag Netto på Dalumvej tunneleres der i tre retninger med en tunneleringsmaskine med en minigraver i fronten. Tunneleringsmaskinen graver sig langsomt frem under jorden og fører jorden ud gennem maskinen og tilbage gennem tunnelen og op i byggegruben. Metoden er velkendt og som regel lyde- og vibrationsfri. 

Læs her om projektets konsekvenser for beboere og grundejere i området.

Mere information

Hvis du har nogle spørgsmål til projektet, er du altid velkommen til at henvende dig til projektleder Bo Jørgensen på bj@vandcenter.dk eller vores kunderådgivning for nærmere information.

Status og tidsplan

På billedet herunder kan du se, hvor langt udgravningen er nået:

Sådan ser tidsplanen for projektet ud:

 

Internet Explorer 6 understøttes ikke fuldt

Undskyld forstyrrelsen...

men det ser ud som om du benytter en ældre version af Microsoft Internet Explorer.

VandCenter Syds hjemmeside er optimeret til Internet Explorer 7 eller nyere, samt Firefox, Safari og Google Chrome. Derfor vil nogle ting på hjemmesiden desværre ikke blive vist korrekt i din browser.

Du kan løse problemet ved at opgradere din browser til Internet Explorer 8, eller installere Firefox, Safari eller Chrome. Det er alt sammen gratis.

Luk og fortsæt til vandcenter.dk