Besøg et vandværk
Vi tilbyder gratis rundvisninger på vores vandværk tirsdage og torsdage kl. 9 eller 12. Tilbuddet henvender sig primært til skoleklasser og andre større grupper.
Rundvisning på vandværk
Vandværksrundvisninger kan bookes til grupper af skolebørn (fra 3. klasse) og voksne.
Rundvisningerne foregår på "Hovedværket," der ligger på Vandværksvej i centrum af Odense. En rundvisning starter med en præsentation af vandets kredsløb og giver derefter lejlighed til at se, hvordan vi gør grundvand til drikkeklart vand i hanen.
Praktisk tjekliste
Læs disse praktiske oplysninger grundigt, før du bestiller en rundvisning på vandværket:
-
Deltagere: Fra 3. klasse og op
- Minimum 10 og max 30 personer
-
Hold af max 14 personer: Af sikkerhedshensyn må vi max være 15 personer nede i Store Brønd (som er en spændende del af rundvisningen) ad gangen. I bliver derfor delt op og får oplevelsen i mindre hold, hvis I er flere end 14 personer i alt. Minimum én lærer skal blive ved de elever, der ikke er plads til i Store Brønd. For at du som lærer også kan få oplevelsen af at stå nede i den store gamle brønd, vil vi derfor kraftigt opfordre til, at der er mere end en lærer, når I er flere end 14 elever.
-
Sted: Vandværksvej 7, 5000 Odense C. Se kort
- Rundvisningen starter udendørs, men foregår overvejende indendørs
- Mødested er ved den store grønne låge mod Vandværksvej
-
Tid: Tirsdage og torsdage med start kl. 9 eller 12
- Rundvisningen varer 1-1½ time
-
Handicapfaciliteter: Vi har desværre ikke ramper, elevatorer m.m., og rundvisningerne er derfor ikke egnet for folk i kørestol eller dårligt gående.
-
Forbered jer! Vi forventer, at I arbejder med emnet vand forud for rundvisningen - det giver det største udbytte for både jer og os. Find inspiration i menuerne til venstre og få gerne eleverne til at forberede spørgsmål.
-
Husk at I besøger en arbejdsplads - vis hensyn