Som stor forsyningsvirksomhed i vandbranchen er vi klar over, at vores handlinger har indflydelse på verden omkring os. Derfor arbejder vi aktivt for at passe på miljøet og sikre det rene vand til fremtidens generationer.

Ansvarlighedsrapport

En gang om året udgiver vi en Ansvarlighedsrapport som værktøj til at føre regnskab over vores sociale, etiske og miljømæssige indsatser. På resten af denne side kan du få et hurtigt indtryk af nogle af indsatserne.


 

Beskyttelse af vandressourcen

Vand er en dyrebar og begrænset ressource, som er livsvigtig for os også i fremtiden. VandCenter Syd vedtog derfor i 2008 en omfattende strategi for grundvandsbeskyttelse. Det indebærer bl.a., at vi finansierer skovrejsning og samarbejder med landmænd for at sikre naturområder, hvor grundvandet kan dannes uden forurening af sprøjtemidler.

En gang om året uddeler vi desuden G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. til en person, som har gjort en særligt vigtig indsats for grundvandsbeskyttelse.

 


 

Mere viden om vand

Jo bedre forståelse vi har for vandet, des bedre kan vi passe på det.
VandCenter Syd formidler viden om vand til mange forskellige målgrupper - bl.a. ved at holde rundvisninger på vores anlæg for skoleklasser og andre interesserede, lave lærerige aktiviteter for børnehavebørn og deltage i formidlingsarrangementer som fx Vandets Dag, Havnefestival og Naturvidenskabsfestival.
 
Vi støtter også en række forsknings- og udviklingsprojekter for selv at blive klogere og bidrage til at opnå den nyeste viden om vand og metoder til at arbejde med det.

 


 

Sundt og friskt vand til alle

Vand er sundt, læskende og billigt, og det odenseanske drikkevand er af meget høj kvalitet. VandCenter Syd opstiller vandposte med gratis drikkevand rundt omkring i Odense for at gøre det gode vand let tilgængeligt for alle i byen.


 

Bæredygtig udvikling

VandCenter Syd følger Odense Kommunes ambitiøse miljøpolitik og arbejder bl.a. på at spare på energien og reducere CO2. Det indebærer fx, at vi laver bæredygtigt kontorbyggeri med solceller og bruger hybridbilen Toyota Prius som nyeste firmabil. Vores mål er at være CO2-neutrale i 2014.

 


 

Certificeringer

Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre kvaliteten og drikkevandssikkerheden og skabe løbende forbedringer på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Også ud over hvad myndigheder og lovgivning kræver af os.
Derfor har vi valgt at blive certificeret efter standarderne ISO 9001 på kvalitet, ISO 14001 på miljø, DS/OHSAS 18001 på arbejdsmiljø og ISO 22000 på drikkevandssikkerhed.

 



Se vores strategi for grundvands-
beskyttelse

 

Grundvands-
beskyttelse

Læs mere om, hvordan vi beskytter grundvandet for at sikre fremtidens drikkevand.

Andrups Grundvandspris
Internet Explorer 6 understøttes ikke fuldt

Undskyld forstyrrelsen...

men det ser ud som om du benytter en ældre version af Microsoft Internet Explorer.

VandCenter Syds hjemmeside er optimeret til Internet Explorer 7 eller nyere, samt Firefox, Safari og Google Chrome. Derfor vil nogle ting på hjemmesiden desværre ikke blive vist korrekt i din browser.

Du kan løse problemet ved at opgradere din browser til Internet Explorer 8, eller installere Firefox, Safari eller Chrome. Det er alt sammen gratis.

Luk og fortsæt til vandcenter.dk