Job hos os

I VandCenter Syd er vi 185 dygtige medarbejdere, og vi vil altid gerne høre fra flere kompetente mennesker med interesse for vand.

Under dette menupunkt kan du se vores ledige stillinger og læse lidt mere om, hvordan det er at arbejde i VandCenter Syd. Du er også altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning med cv på personale@vandcenter.dk.

En udviklende arbejdsplads

VandCenter Syd er en dynamisk og fleksibel arbejdsplads, som har fokus på den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling.

Uddannelse i højsædet

Når medarbejderne udvikler sig, gør selskabet det også - derfor lægger vi stor vægt på efteruddannelse. Vi sætter tid og ressourcer af til, at alle medarbejdere kan komme på de kurser, som de og vi finder relevante - og helst mindst én gang om året.

Karriereudvikling

Et andet af vores fokusområder er karriereudvikling internt i firmaet. Har du lyst til at prøve kræfter med et andet arbejdsområde, løse nye opgaver eller arbejde i udlandet, arbejder vi sammen på at udvikle din stilling, så den passer til de nye forventninger.

Samarbejde og høj faglighed

I VandCenter Syd arbejder vi i vid udstrækning i teams, og derfor er samarbejdsevner en afgørende kvalitet hos vores medarbejdere. Med tæt samarbejde styrkes fagligheden.

Værdibaseret ledelse

Vi praktiserer værdibaseret ledelse og bruger selskabets fem kerneværdier til at navigere i hverdagen. Vores værdier er: Ansvar, Engagement, Nytænkning, Professionalisme og Loyalitet. Og så vil vi have det sjovt, når vi går på arbejde!

Mød kollegerne her!

Elev- eller praktikplads

Praktisk pift til din uddannelse 

Internet Explorer 6 understøttes ikke fuldt

Undskyld forstyrrelsen...

men det ser ud som om du benytter en ældre version af Microsoft Internet Explorer.

VandCenter Syds hjemmeside er optimeret til Internet Explorer 7 eller nyere, samt Firefox, Safari og Google Chrome. Derfor vil nogle ting på hjemmesiden desværre ikke blive vist korrekt i din browser.

Du kan løse problemet ved at opgradere din browser til Internet Explorer 8, eller installere Firefox, Safari eller Chrome. Det er alt sammen gratis.

Luk og fortsæt til vandcenter.dk