Dit nye job?

Strateg med juridisk flair

Om jobbet

Som strateg med juridisk ekspertise inden for vand- og spildevandsområdet får du en central rolle i forhold til vores dialog og samarbejde med myndighederne på planområdet, og den strategiske planlægning i VandCenter Syd generelt. Du vil indgå i samarbejde og netværk med embedsværket centralt, vores brancheforening, ejerkommuner og kollegaer på tværs af forsyningsbranchen, ligesom samarbejde med Forsyningssekretariatet i forhold til indlevering af data vil være en af dine arbejdsopgaver.

En stor del af jobbet vil være at yde juridisk og administrativ rådgivning indenfor vand- og spildevandsområdet som f.eks. betalingsvedtægt for spildevand og særbidrag. Dette kræver, at du har overblik og indgående kendskab til gældende og kommende lovgivning, bekendtgørelser m.v. på forsyningsområdet samt relevant EU-lovgivning.

Jobbet har reference til vores vicedirektør og vil endvidere give mulighed for at arbejde inden for udvikling og innovation på klimaområdet.

Din baggrund

Relevant erfaring med forsyningsbranchen og den lovgivning, der knytter sig til denne, er afgørende. Der kan være flere mulige tilgange til jobbet, men du anser dig selv for at være juridisk ekspert inden for vand og spildevandsområdet og trives med, at opgaverne kan spænde fra at skrive høringssvar til udarbejdelse af betalingsvedtægter.

For at lykkes i jobbet er det meget vigtigt, at du har gode kommunikationsevner i både skriftlig og mundtlig dansk. Du evner at formidle komplekst materiale på en forståelig og let tilgængelig måde, og du er god til at samarbejde på tværs samt bruge dit netværk aktivt. Du er erfaren i forhandlingssituationer og god til at overholde deadlines samt bevare overblik og ro i pressede situationer.

Du har minimum 5 års erfaring med løsning af tilsvarende opgaver og en relevant videregående uddannelse.

Vi tilbyder

I VandCenter Syd arbejder vi ud fra værdierne ansvarlighed, nytænkning, professionalisme, engagement, loyalitet og humor. Du kan derfor forvente et spændende, alsidigt job med stor fokus på udvikling og samarbejde, såvel internt som eksternt.

Du bliver en del af en arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor der er højt til loftet, og hvor der er plads til at have det sjovt, samtidig med at der arbejdes seriøst og målrettet.

Vi lægger stor vægt på at give vores medarbejdere mulighed for både personlig og faglig udvikling. Vi går højt op i arbejdsmiljø, trivsel og sundhed og stræber efter at tilbyde et arbejdsliv, der understøtter dette.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Gerda Hald på mobil 4080 8411 eller e-mail: gh@vandcenter.dk.

Sådan søger du

Send hurtigst muligt din ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter via ansøgningsformularen "Søg denne stilling" herunder. Ansøgningsfrist er den 3. januar 2018.

Hvem er vi?

VandCenter Syd sikrer vand af høj kvalitet i din vandhane og sørger for, at spildevandet bliver renset og sendt forsvarligt tilbage til naturen.

Vores vision er at være en god rollemodel både lokalt, nationalt og internationalt – og det er en målsætning, der forpligter. Vi har derfor løbende brug for nye, dygtige medarbejdere, der vil være med til at gå i front. Læs mere på vandcenter.dk.

Ansøgningsfrist: 3. januar 2018