Cookies

Vores hjemmeside bruger cookies til at indhente oplysninger om trafik og brugere, så vi kan forbedre vores hjemmeside og din brugeroplevelse. - Læs mere

Grundvandstur i Elmelund

27. aug. 2018

stregtegning af små og store træer

Kom med på grundvandstur i Elmelund Skov den 6. september, og bliv klogere på grundvand, hvordan det dannes, og hvorfor vi skal passe godt på det.

Grundvandsturen finder sted den 6. september 2018, kl. 18-20

Elmelund Skov er plantet for at beskytte grundvandet. Under skoven ligger et stort grundvandsmagasin, som forsyner Odenses borgere med drikkevand. VandCenter Syds grundvandsspecialist fortæller om grundvand, hvordan det dannes og hvorfor vi skal passe godt på det.

Grundvandsturen er gratis og varer ca. 2 timer. Turen er på ca. 4,5 km i let bakket terræn og går ad grusveje. Så husk de gode travesko og tøj, der passer til vejret.

Mødested: P-pladsen v. Elmelundvej 35. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.

 

Ny naturskole i Elmelund

Grundvandsturen er et af flere fine tilbud den helt nye, matrikelløse naturskole i Elmelund Skov, der er etableret i et samarbejde mellem Odense Kommune, Naturstyrelsen og VandCenter Syd samt en række frivillige foreninger.

Det er håbet, at naturskolens program vil blive udvidet med mange flere spændende aktiviteter med tiden. 



Du kan kontakte Odense Kommunes naturvejleder og koordinator for naturskolen, Rikke Molin, på rikm@odense.dk, hvis du har en god idé til en aktivitet i Elmelund Skole. 

 

Beskyt grundvandet - VandCenter Syd