Dit nye job?

Administrationschef

 

Administrationschef til VandCenter Syd

Ledelse - udvikling - effektivisering

 

VandCenter Syds administrationschef gennem mange år har påtaget sig nye udfordringer i organisationen. Vi søger derfor en erfaren, motiverende og udviklingsorienteret leder til VandCenter Syds administration.

VandCenter Syd er en ambitiøs, veldrevet og innovativ organisation, som har formået at bringe sig i front, når det gælder stabil og effektiv håndtering af vand og spildevand. Vækst, konsolidering, tværorganisatorisk fokus og den digitale transformation er nogle af VandCenter Syds strategiske fokuspunkter.

Som administrationschef bliver du en del af VandCenter Syds ledelse (chefteam) med ansvar for økonomi- og regnskab, ledelsessekretariat, HR og kantinedrift. Dine primære opgaver bliver at sikre fortsat udvikling og effektivisering af administrationsområdet i overensstemmelse med VandCenter Syds mål og strategi.  

Værdibaseret ledelse er en væsentlig del af organisationens DNA, som understøttes af en forandringsorienteret ledelses- og samarbejdskultur. Dertil kommer et engageret chefteam og en organisation af dygtige og dedikerede specialister.

 

Administrationschefens ansvar er at udvikle og implementere virksomhedens strategi sammen med den øvrige organisation, herunder:

- Lede og udvikle VandCenter Syds økonomi- og regnskabsfunktion, samt effektivisere processer og metoder

- Sikre fortsat udvikling af velfungerende ledelsessekretariat og kantine

- Lede og udvikle HR organisationen, så VandCenter Syd fortsat tiltrækker og fastholder kompetente og engagerede medarbejdere

- Sætte HR på dagsordenen, særligt i forhold til strategisk kompetenceudvikling og opfølgning på tværs af organisationen

- Bidrage til fortsat udvikling og konsolidering af VandCenter Syds mål og strategi i samarbejde med det øvrige chefteam

 

Kvalifikationer:

- Relevant uddannelse på kandidatniveau

- Solid baggrund inden for ledelse og udvikling af medarbejdere og organisation, gerne på et værdibaseret grundlag

- Blik for fremtidig kompetenceudvikling, særligt i forhold til den digitale transformation  

- Erfaring med ledelse af stabsfunktioner, der samarbejder på tværs af organisationen

- Dansk og engelsk i skrift og tale

 

Din profil:

- Ledelsesgeneralist, der tager ansvar og udfordrer konstruktivt

- Digitalt mindset

- Personlig integritet; du skaber tillid og respekt om din person

- Mestrer balancen mellem at være innovativ og effektiv

- Faciliterer samarbejde og processer på tværs af organisationen

- Positiv, uformel med humoristisk sans

 

Vi tilbyder:

- Samarbejde i en stærk og visionær ledelsesgruppe med en uformel tone

- En stilling med mulighed for både faglig og personlig udvikling

- Ledelse af administrationens engagerede og kompetente medarbejdere

- Fleksibel arbejdstid, pensionsordning og attraktiv løn, der modsvarer dine kompetencer

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ekstern konsulent Søren Ikast Pedersen på telefon 22 65 01 12.

 

Ansøgning

Rekrutteringsprocessen varetages af ekstern konsulent Søren Ikast Pedersen. Brug derfor ikke linket "Søg denne stilling" nederst på siden.

Send din ansøgning med relevante bilag til sip@ikastpedersen.dk senest 25. april 2019 kl. 12.00.