Dit nye job?

Kunderådgiver med teknisk flair

VandCenter Syd er et af Danmarks førende vandselskaber inden for drikkevand og spildevand. Vi søger en teknisk kunderådgiver, der vil være med til at levere branchens bedste kundeoplevelser. 

 

Om jobbet 

Du bliver en del af vores team af kunderådgivere, som tager imod alle henvendelser fra kunder og andre interessenter. Som kunderådgiver løser du en bred vifte af teknisk administrative opgaver i et tæt samarbejde med både interne og eksterne.  

 

Dine opgaver vil primært være at:  

- Vejlede vores kunder om eksisterende og nye installationer for vand og afløb samt håndtering af regnvand.   

- Behandle konkrete tilbagebetalingssager for private og erhvervskunder. 

- Sikre korrekt sagsbehandling på tilslutningssager inden for vand og afløb samt frakobling af regnvand. 

- Vejlede den lokale VVS- og kloakmesterbranche i forbindelse med tilslutningssager. 

- Være med til at udvikle vores arbejdsmetoder på området i henhold til vandforsyningsregulativ og betalingsvedtægt for spildevand. 

Som en del af kunderådgiverteamet skal du også løse generelle ad hoc kundeserviceopgaver. 

 

Om dig 

I dette job er din attitude dit vigtigste værktøj. Det er altafgørende, at du føler dig tilpas i den direkte kundekontakt og altid møder kunden med interesse og engagement. 

Det er en stor fordel, hvis du har et godt kendskab til vand- og afløbsinstallationer. Måske har du en mellemteknisk uddannelse som byggetekniker, teknisk designer eller lign. 

 

Vi forventer, at du: 

- Er god til at stille de rigtige spørgsmål for at afdække kundens behov. 

- Trives med at være bindeled i et samarbejde mellem kunderne, VandCenter Syds fagfolk og eksterne samarbejdspartnere (fx VVS- og kloakmestre).  

- Er stærk i brugen af IT   

- Er stærk til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt. Vores primære arbejdssprog er dansk, men du skal også kunne begå dig på engelsk. 

Du er serviceminded, systematisk og har flair for administrativ sagsbehandling, så kundens sag er veldokumenteret og bliver fulgt helt til dørs. 

Det er en fordel, hvis du har kørekort til personbil. 

 

Vi tilbyder 

Et spændende og ansvarsfuldt fuldtidsjob på en arbejdsplads med højt til loftet, kort til smilet og en række personalegoder, som du kan læse om på www.vandcenter.dk

Vi klæder dig på til jobbet via god introduktion og sparring med dine nye kolleger i et fagligt fællesskab på tværs af virksomheden. 

Vigtigst af alt tilbyder vi en virksomhed, som tænker bæredygtighed og er drevet af at arbejde for fremtidige generationer. 

Løn efter overenskomst. 

 

Tiltrædelse 

Snarest muligt. 

 

Vil du vide mere? 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for Kunder & Samfund, Marianne Bjerrum Lai på tlf. 40 82 36 09 eller mbl@vandcenter.dk  

 

Sådan søger du 

Send din ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter via ansøgningsformularen "Søg denne stilling" herunder senest den 12. juni 2019 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler den 17. og 20. juni 2019.  

 

Hvem er vi? 

VandCenter Syd sikrer vand af høj kvalitet i din vandhane og sørger for, at spildevandet bliver renset og sendt forsvarligt tilbage til naturen. 

Vores vision er at være en god rollemodel både lokalt, nationalt og internationalt – og det er en målsætning, der forpligter.  Vi har derfor løbende brug for nye, dygtige medarbejdere, der vil være med til at gå i front. Læs mere på vandcenter.dk. 

Ansøgningsfrist: 12. juni 2019