Dit nye job?

Pumpemontør/reparatør

En af vores kollegaer har valgt at gå på efterløn og vi søger derfor en ny pumpemontør/reparatør til vores pumpeteam. 

 

Lidt om jobbet 

Pumpeteamet varetager pasning, reparation og projektarbejder på alle vores spildevandspumpestationer i Odense og Nordfyn, samt salgsopgaver i samme områder. Teamet består af 4 medarbejdere som arbejder i Nordfyn og 5 som arbejder i Odense. De organiserer i stort omfang deres hverdag selv, med udgangspunkt i kundehenvendelser, vores overvågningssystem, planlagt vedligehold, samt henvendelser fra vagten og kolleger. 

 

Du kommer til at arbejde med følgende opgaver: 

- Udførelse af planlagt vedligehold 

- Reparation af defekte pumper og reparationer på pumpestationer 

- Udskiftning af husstandspumper, reparation og renovering af disse 

- Hjælpe andre teams med opgaveløsning og deltage i vagten hver 5. uge 

- Indkøb af pumper og reservedele til dem 

- Bestille eksterne håndværkere/entreprenører, hvis nødvendigt 

- Bistå med faglig viden og ekspertise på udviklings- og renoveringsprojekter 

- Aktivt bruge vores nuværende og kommende systemer til optimering af drift og vedligehold 

 

Dit primære mødested er på vores kontor og værksted i Otterup, men du skal, i perioder, kunne møde ind på vores driftscenter i Odense, hvis der er brug for det. Vagtordningen, forventes du at træde ind i, efter oplæring. 

 

Lidt om dig 

Du er fagligt uddannet, med en håndværksmæssig baggrund (smed, elektriker, mekaniker, automatiktekniker, procesoperatør el. lignende) og du har mekanisk snilde, da en del opgaver er at skille ad- og samle igen korrekt. 

 

Det er vigtigt at dine it-kundskaber er på et mellemhøjt brugerniveau og at du løbende har interesse i at prøve og anvende ny teknologi (Apps, styringer, måleudstyr, programmer mfl.) 

 

Som person er du fleksibel, da ikke alt kan nås eller laves inden for normal arbejdstid og vi er en forsyning der leverer hele døgnet. Du er ansvarsbevidst og du sætter en ære i at yde kvalificeret service samt løse opgaverne godt og effektivt samtidigt med at du bidrager med godt humør og energi. Du kan lide at arbejde med kunder og håndtere direkte fysiske kundehenvendelser på en høflig og professionel måde. 

 

Herudover er du: 

- Robust og kan varetage fysisk krævende arbejde 

- Udadvendt og åben i forhold til at indgå tværfagligt samarbejde 

- I besiddelse af kørekort til personvogn, helst også til lastbil, da vi har køretøjer over 3500 kg. i Odense 

 

Lidt om os 

Hos os får du et afvekslende og udviklende job på 37 timer og arbejdsplads med 190 kollegaer. Vi har højt til loftet, kort til smilet og række attraktive personalegoder, som du kan læse mere om på www.vandcenter.dk. Lønnen følger gældende overenskomst. 

 

Vil du vide mere 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Christian Dindler på mobiltelefon 40 80 84 47. 

 

Søg jobbet 

Send din ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter via linket "Søg denne stilling" herunder. Ansøgningsfrist er den 26. august 2019 kl. 12.00. 

 

VandCenter Syd sikrer vand af høj kvalitet i din vandhane og sørger for, at spildevandet bliver renset og sendt forsvarligt tilbage til naturen. Vores vision er at være en god rollemodel både lokalt, nationalt og internationalt – og det er en målsætning, der forpligter. Vi har derfor løbende brug for nye, dygtige medarbejdere, der vil være med til at gå i front. 

 

Ansøgningsfrist: 26. august 2019