Spring til indhold

Dit nye job?

Faglig koordinator til Team pumpestationer

Faglig koordinator til Team pumpestationer

Har du et godt overblik, og er du god til at færdiggøre opgaver? Så er det måske dig, der er vores nye faglige koordinator.


Om jobbet

Som faglig Koordinator, bliver du en del af staben i Spildevandsdriften og refererer til vores teamleder for pumpestationer. Du får ansvar for driftsopgaver og projekter, herunder også deltagelse og udførelse af faglige opgaver.

Du er uden personaleansvar, men vil blive en vigtig støtte og hjælp for pumpeteamet i tæt samarbejde med den anden faglige koordinator i teamet.

Dit primære arbejdssted vil være i Skt. Jørgens Gade 213, 5000 Odense C, men der vil være arbejde i hele VandCenter Syds forsyningsområde, som på spildevandssiden strækker sig fra det sydligste Odense op over hele Nordfyns kommune.


Jobbets opgaver

Med mere end 350 pumpestationer og over 2200 husstandspumper, samt en masse andet hardware, fordelt ud over vores opland, er der en masse opgaver, hvor du bl.a. skal:

- Være medansvarlig samt teknisk og praktisk rådgiver for forbedringstiltag på pumpestationer, som regel fra start til slut, både for vores egne folk og eksterne håndværkere.

- Kontrollere energiforbrug på vores stationer, skabe nøgletal og synliggøre dem for andre i organisationen.

- Opdatere og vedligeholde anlægsregister.

- Være med til at udvikle vores overvågningssystem.

- Arbejde aktivt med løbende forbedringer af vores vedligeholdsstrategi.

- Lave benchmarking-beregninger og levere tal til indsendelse.

- Være koordinator på aktiviteter, som vi udfører for andre forsyninger, kommuner og organisationer.


Om dig

Du er maskinmester eller har tilsvarende uddannelse, og du kan læse og bruge data, lave statistikker og planlægge strategisk vedligehold.

Du har viden om implementering af Asset Management. Derudover kender du til de relevante ISO/DS’ere, inden for vedligehold og drift og kan navigere i dem. Du har desuden teknisk indsigt i mekanisk og elektrisk udstyr på pumpestationer og bygværker.

Det er vigtigt for os, at du er god til at samarbejde og koordinere med VandCenter Syds medarbejdere og eksterne håndværkere. Herunder skal du også have evnen til at færdiggøre opgaver og være en god rollemodel med en positiv indstilling og et nysgerrigt sind overfor nye tiltag.

Du skal have lyst til at dygtiggøre dig på relevante kurser, studieture, udviklingsprojekter, temadage, konferencer, osv.

Du skal som minimum have kørekort til bil.


Vi tilbyder

Du får 200 engagerede kollegaer i en virksomhed, hvor der er højt til loftet, godt humør og en række personalegoder, som du kan læse mere om på vandcenter.dk. Du vil møde en uformel arbejdskultur med fleksible arbejdsrammer.


Sådan søger du

Send din ansøgning og CV via linket ”Søg denne stilling” herunder. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 21. november 2021 og forventer at afholde samtaler i uge 47 og 48.


Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Christian Dindler på tlf. 40 80 84 47 eller mail: ocd@vandcenter.dk.





Ansøgningsfrist: 21. november 2021