Spring til indhold

Dit nye job?

Studentermedhjælper

Grønt og blåt studiejob: Regnhåndtering, planter og biodiversitet

Har du et godt kendskab til planter? Og har du lyst til at arbejde med moderne, grønne regnvandsløsninger i landskabet? Vi søger en dygtig studerende til at hjælpe med etablering og drift af grøn regnvandshåndtering – fra vejbede til bassiner.


Om jobbet

Sammen med vores landskabsarkitekt skal du etablere velfungerende og driftsøkonomiske beplantninger til LAR (Lokal Afledning af Regnvand) og regnvandsbassiner. I arbejdet er der både fokus på urban biodiversitet og det rekreative udtryk i løsningerne. Du arbejder i løbende dialog med de ingeniører, der står for den tekniske del af anlæggene.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • At bidrage til plantevalgsprocesser samt udarbejde planteplaner, etablerings- og plejebeskrivelser ved nye anlægsprojekter.
  • At sammensætte beplantninger, der fungerer i den tekniske løsning og er økonomiske at drifte.
  • At føre tilsyn med beplantning i eksisterende anlæg og indsamle erfaringer med planter, vækstsubstrater og plejemetoder.
  • At følge udviklingsprojekter og tage noter/referat ved møder og temadage.
  • At byde ind på forefaldende opgaver.


Om dig

Du er studerende og mindst ét år inde i dit studie som fx Urban Landskabsingeniør, Landskabsarkitekt eller Jordbrugsteknolog med speciale i landskab og anlæg.

Du er struktureret og god til at samarbejde og sætte din plantefaglige viden i spil. Du kommer til at arbejde i AutoCAD, InDesign og Illustrator, så det er en fordel, hvis du har kendskab til programmerne.


Vi tilbyder

Du får 190 engagerede kollegaer i en virksomhed, hvor der er højt til loftet og kort til smilet. Du vil møde en uformel kultur, som lægger vægt på værdibaseret ledelse, og som er præget af høje forventninger, ansvarlighed og fleksible arbejdsrammer.

Stillingen er på 12 timer om ugen. Løn ifølge overenskomst.


Sådan søger du

Send din ansøgning og CV via linket ”Søg denne stilling” herunder.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 15. august 2022 kl. 12 og forventer at holde samtaler i uge 34.


Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lærke Kit Sangill på 51 18 19 94.


Ansøgningsfrist: 15. august 2022