Cookies

Vores hjemmeside bruger cookies til at indhente oplysninger om trafik og brugere, så vi kan forbedre vores hjemmeside og din brugeroplevelse. - Læs mere

Vi planlægger nye kloakker ved Langelinie

25. feb. 2011

VandCenter Syd planlægger et nyt kloakanlæg ved Langelinie. I løbet af de næste to år måler vi op og forbereder projektet. Vi forventer først at begynde gravearbejdet i 2013.

Netop nu omdeler vi en folder til husejere på Langelinie og de nærmeste huse på sidevejene. Heri beskriver vi de overordnede rammer for et nyt kloakanlæg ved Langelinie.

Kloakkerne i Langelinie er gamle, og er ikke bygget til at klare kraftigere regnskyl og klimaforandringer. VandCenter Syd er derfor begyndt på forundersøgelserne til et større kloakprojekt ved Langelinie.

 

Projektet har flere formål 

  • Mindske overløb til Odense Å 
  • Renoveringer af nedslidte anlæg 
  • Forøge kapaciteten af kloakanlæg i området, så der tages højde for kommende klimaforandringer

Projektet skal kort og godt forbedre kloakledningernes tilstand og øge deres kapacitet i området, så større mængder blandet regn- og spildevand opbevares og ledes til renseanlæg i stedet for at belaste Odense Å og private kældre.

 

Yderligere information

Vi holder projektets side opdateret gennem alle faser og samler al information her. Når behovet opstår udsender vi - og vores samarbejdspartnere - trykt information til de berørte naboer. Endelig er du velkommen til at kontakte projektleder Nena Kroghsbo på nk@vandcenter.dk eller VandCenter Syds kunderådgivning for nærmere information.