Cookies

Vores hjemmeside bruger cookies til at indhente oplysninger om trafik og brugere, så vi kan forbedre vores hjemmeside og din brugeroplevelse. - Læs mere

Miljøminister indvier nye boringer i Elmelund

13. aug. 2013

Stregtegning af blad

Når miljøminister Ida Auken tager på skovtur i Elmelund Skov 14. august, skal hun bl.a. sætte VandCenter Syds 3 nye drikkevandsboringer i drift.

Skovturen er arrangeret af Naturstyrelsen Fyn, og er en del af ministerens sommertur rundt i det ganske danske land, hvor hun besøger en række spændende natur- og miljøprojekter.
Heriblandt altså Elmelund Skov – der bliver rejst i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Odense Kommune og VandCenter Syd.

Rent vand fra Elmelund

I området under og omkring Elmelund skov og ligger det vigtige grundvandsmagasin, der i fremtiden skal levere op mod 3 mio m3 vand, hvilket svarer til ca. 1/3 af drikkevandet til Odenses tørstige borgere. Skoven skal være med til at beskytte den vigtige drikkevandsressource – og dermed fremtidssikre VandCenter Syds nye kildeplads i området.

På skovturen skal Ida Auken bl.a. indvie tre af kildepladsens boringer. Miljøministeren nøjes dog ikke med at sige nogle bevingede ord, hun sætter også boringerne officielt i drift – så der kan komme endnu mere rent vand fra Elmelund i vandhanerne. 

Programmet for skovturen står desuden på træplantning samt indlæg om de rekreative muligheder i den nye, bynære skov og om den borgerinddragelse, der har været med til at forme planen for skoven.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Elmelund Skov her.

Du kan læse mere om VandCenter Syds indsats for at beskytte grundvandet her.