Spring til indhold

Tid til at aflæse vandmåler

15. dec. 2017

Stregtegning af måleraflæsning

Fra midten af december modtager kunder - der får vand fra VandCenter Syd - et aflæsningskort, så man kan registrere og indsende sit vandforbrug for året til ASFyn. 

Det er i den søde juletid, at vores kunder skal registrere og indsende vandforbrug for 2017. Administrationsservice Fyn (AS FYN) håndterer forbrugsafregning for VandCenter Syd - og det er dem, der på baggrund af din aflæsning beregner et forbrug og sender en regning for vand og spildevand til dig. Det er derfor vigtigt, af du aflæser din vandmåler korrekt og afleverer aflæsningen i tide (se fristen på aflæsningskortet).
 

Vi har her samlet nogle tips til, hvordan du nemt kan aflæse din vandmåler og aflevere tallene  til ASFyn.

 

Hvad skal jeg aflæse?

Det er vandmåleren, der i slutningen af året skal aflæses. Vandmåleren er som regel blå (men kan også være messingfarvet eller anden farve) og har et VandCenter Syd logo på. Vandmåleren er placeret på din vandinstallation, der som regel er at finde i enten bryggers, kælder, teknikskab eller lign.

 

Det er altså IKKE varme- eller elmåleren, der skal aflæses.

 

Det er tallene i den røde boks, der skal noteres ned og afleveres til ASFyn.

 

Hvordan aflæser jeg vandmåleren?

Forskellen mellem det tal -som vandmåleren viste sidste år – og det nuværende tal, udgør forbruget. Nogle vandmålere – især i lejligheder – har også decimaler, der er farvet røde. Disse decimaler skal ikke skrives på aflæsningskortet.

I nogle hjem kan det være meget svært at aflæse vandmåleren, fordi den eksempelvis er inde i et skab eller lignende. Sådan en vandmåler kan du aflæse ved at tage et billede af målerskiven ved hjælp af en mobil.

 

Hvordan afleverer jeg min aflæsning?

Tallet på vandmåleren noteres og afleveres til ASFyn. Det kan du gøre på flere måder:

  1. Du kan gå direkte ind på asfyn.dk og taste din aflæsning ind. Du logger ind på asfyn.dk ved hjælp af dit kundenummer, der sammen med en PIN-kode fremgår i det brev, du modtager sammen aflæsningskortet.
  2. Du har også mulighed for at udfylde aflæsningskortet og sende det ind til ASFyn ved hjælp af god gammeldags brevpost.
  3. Som noget nyt kan du også SMSe din aflæsning ind til ASFyn. Send en SMS til 1241. Teksten i SMS’en skal være følgende: ASFYN installationsnummer målernummer aflæsning. Du finder installationsnummer og målernummer på forsiden af selvaflæsningskortet.

Eksempel: ASFYN 123456 7890123 304. Husk mellemrum. Det koster alm. SMS-takst.

     4. Sidst men ikke mindst, så kan man også ringe sin aflæsning ind. Ring på telefon 70 10 10 35. Indtast installationsnummer og målernummer – og indtast herefter din aflæsning.

De fleste informationer er fortrykt på aflæsningskortet. Det er kun nye aflæsning, der skal skrives ned.