Der mangler at blive placeret et ansvar og etableret en økonomisk ramme, som gør det muligt at håndtere grundvandet i byerne. Det siger projektchef i VandCenter Syd, Uffe Linneberg Gangelhof, fredag 16. august i nyhedsmagasinet Ingeniøren.
Grundvandsspejlet i bl.a. Odense ligger mange steder så højt, at grundvandet naturligt ”presser” sig i ind gennem små sprækker og revner i spildevandsrørene. Herfra føres det til spildevandsanlæg, hvor der – helt unødvendigt – bruges energi på at føre det igennem renseprocessen.
Og problemet er stort: Næsten en fjerdedel af vandet i kloakken er ”uvedkommende vand”, og størstedelen af dette er grundvand. Faktisk koster det forsyningsselskaberne ca. 0,5 milliard kroner om året på landsplan, viser beregninger fra Miljøstyrelsen. Derfor tætner mange forsyningsselskaber deres rør.
Andre udfordringer
Men det skaber andre udfordringer. For borgerne har selv ansvar for den sidste del af ledningsnettet, der går fra skel og ind på privat grund – og så kan grundvandet i stedet trænge ind her og ender i kloakken under alle omstændigheder. For borgerne i områder med højt grundvandsspejl kan det samtidig betyde, at jorden generelt bliver fugtigere.
Til Ingeniøren siger projektchef Uffe Linneberg Gangelhof:
”Vi skal som forsyningsselskab tætne vores systemer. Det kan bidrage til, at grundvandet stiger yderligere i nogle områder, hvor det er vanskeligt for borgerne at forhindre, at de får problemer med indtrængende grundvand”.
”Det stigende grundvand har været et usynligt problem mange steder, fordi forsyningsselskaberne utilsigtet har modtaget og bortledt det”.
Hvem dræner byerne?
Ifølge vandløbsloven har den enkelte grundejer ansvar for at dræne sin grund – selv eller i samarbejde med andre. Det er vanskeligt i byerne, hvor det er svært at fordele udgifterne.
”Prøv at forestille dig, hvis du skal beregne, hvor meget nytte hver enkelt grundejer får ud af et dræningsprojekt i et område, hvor der både er murermestervillaer, etageboliger, parkeringskælder, kulturarvsbyggerier, institutioner og meget andet. Det kan sikkert lade sig gøre, men vil utvivlsomt være meget vanskeligt”, siger Uffe Linneberg Gangelhof til Ingeniøren.
Vandselskaberne derimod, har i forvejen en større infrastruktur af vand- og kloakledninger i jorden og en opgave med at håndtere regnvand. Derfor peger han på, at helhedstænkning er vejen frem.
”Vi kan gøre det mere effektivt ved at sammentænke håndteringen af regnvand, klimatilpasning og grundvand som helhed. Dermed har vi bedre mulighed for at optimere og håndtere de enkelte vandstrømme samt blive mere effektive på rensningsanlæggene,« siger Uffe Linneberg Gangelhof til Ingeniøren.
