Forside /Undervisning /Se byens regnløsninger / Glisholm Sø Glisholm Sø er en stor regnvandssø i det sydlige Odense. Søen er levested for mange dyr og planter, og samtidig er den også et skønt sted for mennesker med bænke, klatresten og stiforbindelse til parken ved Hollufgård. Velkommen til Glisholm Sø! Tag ud og oplev søen. Jeg glæder mig til at vise dig det flotte område. Hvor: Glisholmvej 144-149 (Odense S) En stor sø til regnvand Glisholm Sø er ét af de største regnvandsbassiner i Odense. Søen beskytter Lindved Å mod oversvømmelser ved kraftig regn ved at opmagasinere og tilbageholde regnvand. Ved den store regnvandssø er der gjort meget ud af at skabe gode forhold for dyrelivet (fx fugle, tudser og insekter) - og for mennesker med stier og plads til ophold, leg og motion. Glisholm Sø blev kåret til én af de 100 bedste klimaløsninger i Danmark 2018. Glisholm Sø Fakta om Glisholm Sø Indeholder altid ca. 42.000 m3 vand Areal 70.600 m2 (+ omkringliggende naturområde 127.000 m2) Modtager regnvand fra 677.000 m2 erhvervsområde ved nyt OUH Taget i brug i 2016 Biodiversitet: høj Rekreativ værdi: høj Se mere på infoskiltet ved Glisholm Sø Fugleø i søen Praktisk information Glisholm Sø er omgivet af et stort grønt område, som er velegnet til en udflugt. Der er stier, eng og skov og gåafstand til skulpturparken ved Hollufgaard. Tag evt. en kikkert med til at se på fuglene. Hvad vil du læse om? Vælg et emne og find ud af mere. Design Dyr og planter Historie Opgaver Du kan læse mere om Glisholm Sø her - og blive klogere på regnvandsbassiner og andre regnløsninger her. Tak fordi du var med! Du kan se andre regnløsninger på Ejersmindevej og Mågebakken, Langelinie og Klimaklar i Skibhus. På gensyn!