Du skal bruge
25 g gær
7 dl lunkent vand
½-1 dl yoghurt eller andet surmælksprodukt
15 g salt 1 tsk honning
500 g hvedemel (økologisk)
500 g durummel 100 g brændenælde og skvalderkål (brug unge skud, da smagen ellers bliver bitter)
Sådan gør du
Gær røres i det lunkne vand. Yoghurt og de øvrige ingredienser røres i.
Dejen skal være lind; skal ikke æltes.
Dejen skal hæve natten over i køleskab, stramt tildækket, da dejen ellers vælter ud over kanten.
Dejen bør være så fugtig, at den skal sættes på bagepladen med 2 skeer.
Bages i forvarmet ovn ved 225 grader, i 15-20 min, eller til overfladen er gylden. Bollerne afkøles på en rist.