Hvad kan vi hjælpe dig med?

Husk du altid kan gøre brug af vores robot Ariel, nede i højre hjørne, hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her.
Læs mere

VandCenter Syds Drikkevandspris

Vi uddeler hvert år VandCenter Syds Drikkevandspris på 50.000 kr. til en person eller organisation, der har gjort noget ekstraordinært for at beskytte grundvandet eller sikre høj drikkevandskvalitet.

Baggrund for prisen

Det danske drikkevand er baseret på en af vores vigtigste naturressourcer – grundvandet, som historisk set ikke har haft brug for andet end en simpel iltning og filtrering, før det kan sendes ud til forbrugernes vandhaner.

Det er en luksus at kunne drikke vandet direkte fra hanen, og derfor er det en forudsætning, at vi værner om vores grundvand og sikrer optimal hygiejne og kvalitet, når det omdannes til drikkevand – både nu og til fremtidens generationer.

Vi uddeler vores Drikkevandspris (tidligere G.O. Andrups Grundvandspris) netop for at sætte fokus på det gode danske drikkevand og belønne dem, der gør en positiv indsats i vandets tjeneste.

Indstilling af kandidater

Alle, der har ydet en ekstraordinær eller nytænkende indsats til beskyttelse af grundvandet eller sikring af drikkevandskvaliteten kan indstilles.

Kandidater kan både være enkeltpersoner, grupper, institutioner, organisationer, virksomheder eller et offentligt embede.

Det kan fx være kandidater, der har gjort nye opdagelser eller udviklet nytænkende løsninger i forhold til grundvandsbeskyttelse, drikkevandskvalitet eller vandteknologi.

Det kan også være nogen, der gennem praktiske tiltag er gået forrest for at sikre rent drikkevand både nu og til fremtidens generationer.

Eller måske nogen, der har gjort en særlig indsats for at formidle viden om grundvand og grundvandsbeskyttelse.

Kender du en værdig kandidat til prisen? Så glæder vi os til at høre fra dig:

Begrund din nominering skriftligt (max 1 A4-side)
Send den til os på mal@vandcenter.dk, så vi har den senest 1. september 2025.

  • Prisen er på 50.000 kr.
  • Prisen uddeles hvert år i november
  • Sidste frist for nomineringer til prisen er 1. september
  • Prismodtageren bliver offentliggjort på vandcenter.dk og i DANVAs tidsskrift DanskVAND.

Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelsesformand:

  • Nicklas Turan Kandemir, komitéformand, bestyrelsesformand for VandCenter Syd
  • Mads Leth, direktør for VandCenter Syd
  • Anne Scherfig, sektionsleder, vandplanlægning ved HOFOR
  • Ida Holm Olesen, Chefkonsulent, Novafos
  • Gert Michael Laursen, slotsgeolog i Odense Kommune, miljøvagt - klimamedarbejder
  • Heidi Barlebo, geolog ved GEUS

Tidligere prismodtagere

2024

Geofysiker og direktør i TEMCompany, Esben Auken

2023

Kemiingeniør og Docent ved VIA University College, Loren Ramsay

2022

Civilingeniør og tidligere direktør i VandCenter Syd og DANVA, Anders Buur Bækgaard 

2021

Professor ved DTU Miljø, Hans-Jørgen Albrechtsen

2020

Chefkonsulent i HOFOR, Liselotte Clausen

2019

Landsindsamlingen Danmark planter træer, organiseret af Danmarks Naturfredningsforening og TV2

2018

 Danmarks  Økologiske Jordbrugsfond ved direktør Kim Qvist

2017

Professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Poul L. Bjerg

2016

Tidligere direktør i Aalborg Vandforsyning, Klaus Kolind-Hansen

2015

Iværksætterne Lars Heiselberg Vang Jensen og Kim Nielsen, der har stiftet Growing Trees Network 

2014

Ingen prisuddeling på grund af manglende nomineringer

2013

Enhedschef  Carsten Bagge Jensen, Region Hovedstaden

2012

Geolog Walter Brüsch, GEUS

2011

Forskningsprofessor  Jens Christian Refsgaard, GEUS, og professor Karsten Høgh Jensen, KU

2010

Geolog Jens Baadsgaard Pedersen, Danwater A/S

2009

Geolog Gyrite Brandt, Kommunernes Landsforening, og produktchef Jens Andersen, HOFOR 

2008

Lektor lic.scient. Kurt I. Sørensen, Geologisk Institut, Århus Universitet

2007

Statsgeolog Richard Thomsen, GEUS