- Drikkevand /
- Vandkvalitet
Vi har tjek på vandkvaliteten
Vi fører skarp kontrol med og får analyseret mange prøver af det drikkevand, vi sender ud til vores forbrugere. Prøverne er bl.a. taget på vandværkerne og hos udvalgte forbrugere.
Drikkevandskvalitet
Herunder kan du se udvalgte værdier for vores drikkevandskvalitet i 2024 samt antal sager med overskridelse af bakterietal og pesticidfund.
Analyseparameter |
Enhed |
2024 |
Højest tilladelige værdier |
---|---|---|---|
Hårdhedsgrad interval |
ºdH |
15 - 20 |
30 |
Gennemsnitligt indhold af jern |
mg/l |
0,05 |
0,2 |
Gennemsnitligt indhold af mangan (målt ved forbrugeres vandhaner) |
mg/l |
0,003 |
0,02 |
Antal tilfælde med overskridelse af bakterietal |
antal |
1* |
- |
Antal tilfælde med overskridelser af pesticid |
antal |
0 |
- |
* I 2024 har vi også haft to overskridelser ved vores drikkevandsposte. Alle sager er håndteret i tæt samarbejde med myndighederne, og der var i ingen af tilfældene risiko for forbrugernes sundhed.
Desuden har vi haft 10 overskridelser på indhold af jern, vandets pH og vandets klarhed /uklarhed. Disse overskridelser var fra såkaldte straksprøver udtaget hos forbrugere uden at vandet først har fået lov at løbe. Efterfølgende ’flushprøver’ (hvor det først skylles ud, inden prøven tages) var OK.
Overskridelser
VandCenter Syd skal jf. Drikkevandsbekendtgørelsen informere om overskridelser af fastsatte grænseværdier for bakterietal, pesticider mm.
Alle sager er blevet håndteret i tæt samarbejde med vores myndigheder, og ingen af tilfældene har udgjort sundhedsrisiko for forbrugerne.
Ønsker du at kontakte VandCenter Syd vedrørende en eller flere af overskridelserne, bedes du oplyse sagsnummeret for den specifikke overskridelse, som er anført i oversigten.

Drikkevand
Drikkevand
Hvad analyserer vi for?
VandCenter Syds analyseprogram er meget omfattende og vandet bliver kontrolleret flere steder på vejen fra invinding til vandhane. Vi foretager betydeligt flere analyser, end der lovmæssigt er krav om. Vi undersøger både vandet for de stoffer, der naturligt er i det, og for dem, der normalt ikke hører hjemme i vandet - de såkaldt miljøfremmede stoffer. De miljøfremmede stoffer kan fx være chlorerede opløsningsmidler, pesticider og rester af benzin og olie. Derudover måler vi bl.a. bakterietal forskellige steder i forsyningsnettet.

Hvem udfører kontrollen?
Kontrolprogrammet opsættes af VandCenter Syd i samarbejde med vores tilsynskommuner og bliver planlagt efter retningslinjer fra Miljøstyrelsen, som vi supplerer med mange ekstra prøver.
- I boringerne kontrollerer vi det ubehandlede grundvand hvert 3. år jf. Drikkevandsbekendtgørelsen.
- På vandværkerne foretager vi mikrobiologisk egenkontrol af grundvandet og drikkevandet en gang om måneden. Desuden foretager vi fire gange årligt en egenkontrol af drikkevandet for en lang række stoffer og parametre.
- I vandledningerne foretager vi egenkontrol af drikkevandet udvalgte steder ca. 300 gange årligt.
- Hos udvalgte forbrugere udfører vi kontrol med drikkevandet direkte fra vandhanen ca. 115 gange om året jf. Drikkevandsbekendtgørelsen.
Vandprøverne udtages og analyseres af et uvildigt akkrediteret laboratorium.
Som privatperson kan du til enhver tid for egen regning få foretaget en vandanalyse hjemme hos dig selv ved at kontakte et laboratorium.