Hvad kan vi hjælpe dig med?

Husk du altid kan gøre brug af vores robot Ariel, nede i højre hjørne, hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her.

Erfaren projektleder til vandprojekter

Vil du være med til at forme fremtidens vandforsyning i Danmark? Brænder du for projektledelse og tekniske løsninger, der gør en forskel?

Ansøgningsfrist: 24. januar 2026

Dit job

Som projektleder holder du kursen på du spændende anlægsprojekter i én af Danmarks største vandforsyninger. Projekterne spænder bredt fra renovering til nyudvikling inden for alle typer procesanlæg omkring vores vandproduktion – fx på vandværker, trykforøgere og højdebeholdere.

Du leder dine projekter hele vejen fra idé til færdigt anlæg i en høj teknisk kvalitet. Du samler trådene til udbud og kontraktstyring fra skrivebordet, men trækker lige så gerne i gummistøvler og følger projektet tæt på byggepladsen.

Dit arbejde omfatter:

  • Teknisk afklaring og udvikling
  • Udarbejdelse af tegningsmateriale i samarbejde med interne tekniske designere
  • Udbudsarbejde
  • Planlægning og koordinering
  • Arbejdstilsyn
  • Idriftsætning

Du er selv med til at præge dit job, som vi i fællesskab tilpasser dig, dine kompetencer og interesser.

På sigt er der også mulighed for at deltage i tekniske projekter i udlandet.

Dine kolleger

Du bliver en del af vores projektteam på tre personer, hvor du arbejder selvstændigt men med god faglig sparring i teamet. Du får desuden tæt samarbejde med vores meget erfarne elafdeling og drift.

Vi har en uformel og værdibaseret kultur med høje faglige ambitioner og stor respekt for hinandens fagligheder. I hele VandCenter Syd får du godt og vel 200 nye kolleger.

Om dig

Rent fagligt har du:

  • En relevant teknisk uddannelse, fx ingeniør eller maskinmester
  • Erfaring med teknisk konstruktion, projektering, udbud og projektgennemførelse
  • Tidligere udført tilsyn og byggeledelse
  • Gerne erfaring med drikkevandsanlæg eller andre procesanlæg

Som person er du:

  • God til at samarbejde med mange forskellige slags mennesker
  • Tydelig og præcis i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • Struktureret og selvstændig med et stort drive
  • Positiv og løsningsorienteret – med lyst til at udfordre ”plejer”

Derudover glæder vi os bare til at høre fra lige præcis det menneske, du er. Vi tror nemlig på, at mangfoldighed gør os klogere og hverdagen sjovere.

Hvad får du hos os?

Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job på en arbejdsplads, hvor vi sætter fagligheden højt i frie og rummelige rammer. Jobbet er på 37 timer med flextid og mulighed for delvist hjemmearbejde.

Vi udforsker nye veje, og vi kan lide at blive klogere. Derfor får du også gode muligheder for at efteruddanne dig. Derudover er vi en arbejdsplads, der lægger stor vægt på trivsel og krydrer arbejdsdagen med bl.a. sociale arrangementer, motion og en velsmagende kantineordning.

Lønnen følger gældende KL-overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til jobbet, så tag fat i områdechef Niels Askjær (40 80 84 90 / nsa@vandcenter.dk) eller projektchef Jesper Edlefsen (40 80 84 88 / joe@vandcenter.dk).

Brug linket ”Søg jobbet” herunder og fortæl, hvorfor du skal være vores nye kollega. Vi skal have din ansøgning senest den 24. januar 2026.

Om os

VandCenter Syd er ét af Danmarks største vand- og spildevandsselskaber. Vi beskytter grundvandet, producerer drikkevand af høj kvalitet, bidrager til klimaløsninger og producerer energi, når vi renser spildevand. Hos os bliver du del af et fællesskab, der arbejder for at sikre det livsvigtige vand både hjemme og i naturen, i Danmark og i udlandet – og gøre det på en måde, der holder vand langt ud i fremtiden.