Forside /Job og karriere / Lav projekt sammen med os Vi samarbejder med både forskere og studerende, der ønsker at skrive større projekter eller speciale i samarbejde med en virksomhed. Vi vil bestræbe os på at hjælpe dig bedst muligt under forløbet og stiller krav til dig om, at du er ambitiøs med din opgave. Vi har tidligere haft bl.a. ingeniør-, pædagog-, cand.negot- og kommunikationsstuderende til at skrive projekter sammen med os - helt op til ph.D.-niveau. Åbne projekter Her kan du se aktuelle projekter, som vi gerne vil samarbejde med studerende om. Er du interesseret i et eller flere af projekterne, så skriv til personale@vandcenter.dk. Projekter til studieopgaver Byspildevandsdirektivet Hvad vil skærpede krav til spildevandsrensning betyde for forsyninger, forbrugere og miljø? Der skal være styr på forureningen fra vores byer. Det reguleres via det såkaldte byspildevandsdirektiv, der dækker hele EU. Direktivet har være meget væsentligt i forhold til den regulering, der er sket over de sidste 30 år i Europa. Men det, der var målsætninger og krav for 30 år siden, holder ikke i dag. Byspildevandsdirektivet er ved at blive revideret, og det vil give anledning til meget omfattende ændringer i krav til forsyninger. Spildevandet skal renses bedre og for andre stoffer. Det er gældende i hele Europa og vil medføre behov for massive investeringer. Konsekvenserne ved indførelse af skærpede krav er store og i nogen udstrækning ikke fuldt udfoldede: Hvad betyder det i Danmark? Hvad vil der ske i andre lande? Hvornår skal hvad implementeres? Hvilken betydning vil det få for miljøet? Hvad vil omkostningerne være for forbrugerne? Emissioner Hvordan kan vi styre - og udnytte - klimagasser fra vand- og spildevandsbehandling? Ingen kan være i tvivl om, at vores planet er under massivt pres, og at vi er nødt til at reagere. Menneskehedens aktiviteter giver anledning til mange forskellige skadelige emissioner til atmosfæren. CO2 er et meget velkendt problem. Fra vores behandling af spildevand og drikkevand har vi, udover CO2-udledninger, både et problem med lattergas fra kvælstofomsætning og metangas fra kulstofomsætning. Både lattergas og metan er meget potente klimagasser med aftryk, der er henholdsvis 269 og 29 gange kraftigere end CO2. I forhold til emissioner er der en række problemstillinger, der trænger sig på: Kan vi fange CO2 og udnytte den? Kan vi styre lattergasemissionen og dermed nedbringe den? Og hvad med metanudslip, kan det fanges og udnyttes? Fosforudvinding fra spildevand Hvordan kan vi udnytte den fosfor, der er i spildevand, og føre den retur i vores fødevareproduktion? Fosfor er en begrænset ressource, og samtidig er den en absolut nødvendighed i fødevareproduktion. Vores spildevandssystemer har gennem mange år sikret, at fosforen ikke i alt for store mængder slipper ud i naturen og fører til eutrofiering af vores vandmiljø. Men var det ikke bedre at udnytte den fosfor, der er i vores spildevand, og føre den retur i vores fødevareproduktion? I dag finder fosforen tilbage til landbruget sammen med slammet fra vores anlæg, men det er tvivlsomt, om det bliver ved med at være en farbar vej. Kan der etableres kommerciel bæredygtig produktion af fosforgødningsprodukter? Hvad med struvit, vivianit eller…? Hvilke regulative begrænsninger skal ændres, før fosforen bliver genbrugt, og hvordan kan den cirkulære økonomi gøres økonomisk bæredygtig? Mikroforureningsstoffer i drikkevand og spildevand Hvordan håndterer vi uønskede miljøfremmede stoffer som fx PFAS? Vi omgiver os med en cocktail af kemiske stoffer, som i ikke ubetydelige mængder dukker op i vores drikkevand og ikke mindst i vores spildevand. Mange af stofferne har en gavnlig virkning, når de bruges – fx sprøjtemidler i landbruget, der sikrer en stor produktion af fødevarer – men vi ønsker ikke at se stofferne i grundvandet. Ligeledes er der mange hjælpestoffer og afsmitning, der finder vej ned i vores kloakker og dermed til det omgivende miljø, hvis vi ikke renser for det eller kan rense det ud af spildevandsstrømmen. Stoffer som PFAS/PFOS er blevet brugt i en masse produkter, som vi omgiver os med – men vi ønsker det bestemt ikke i naturen, og derfor er vi nødt til både at nedbringe brugen og gøre noget ved skaden, der allerede er sket. Forsyningerne står over for et dilemma: Hvem er ansvarlig for de fremtidige tiltag, der skal ske? Hvem skal betale for renseforanstaltningerne? Og findes der metoder og systemer, der overhovedet kan rense for alle disse uønskede stoffer? Medicinrester i spildevand Hvad betyder medicinrester i spildevand for naturen - og hvordan renser man for dem? Næsten alle mennesker indtager medicin enten dagligt eller lejlighedsvist. Men ikke al medicin optages i kroppen. Meget store mængder udskilles enten som selve stoffet eller som et nedbrydningsprodukt. Det er medicinsk helt forklarligt og tilsigtet. Men stofferne ender typisk i renseanlæg (i meget fortyndede koncentrationer), og nogle af stofferne finder vej gennem renseprocesserne og ud i miljøet, hvor de bestemt ikke hører hjemme. Der mangler forståelse af, hvor stort et problem, det er for naturen. Der mangler bæredygtige metoder til rensning. Og ikke mindst mangler der gennemtænkt regulering af udfordringen. Livscyklusanalyse (LCA) Hvordan kan livscyklusanalyser implementeres som prioriteringsværktøj i forsyningsbranchen? Vi bevæger os mod et samfund, der ikke længere kun fokuserer på de økonomiske aspekter i forhold til etablering af infrastruktur. Forsyninger ønsker ligesom alle andre at etablere et mere holistisk syn på, hvilke projekter vi sætter i værk – og ikke mindst hvilken miljømæssig indflydelse disse projekter har. Det oplagte redskab er LCA-analyser, og forsyningernes udfordring er, hvordan disse nye værktøjer bliver en integreret del af vores beslutninger. Det er let at vælge løsninger med baggrund i pris, men det er ikke måden i den fremtid, vi ser ind i. Fremover skal mange flere impact-kategorier i spil – men hvordan og hvilke er endnu ikke klart. Hvordan får vi gennemført de relevante LCA-analyser?