Spring til indhold

Vores vand vinder test

08. jan. 2016

Stregtegning af glas

I en vand-test, som har været bragt i flere lokale medier bl.a. i Fyens Stiftstidende, vinder hanevand fra VandCenter Syd over en række forskellige varianter af det flaskevand, der kan købes i supermarkederne. 

Testen stiller spørgsmålet: Hvilket vand skal man drikke? Og den korte konklusion i artiklen er: Postevand.

Vores postevand er testet mod både kildevand og vand med brus – i forskellige prisklasser fra 5 – 26 kr. pr. liter. Resultatet af testen er, at vores vand vinder som dejligt, frisk og billigt vand. 

Vinderanmeldelsen af vores vand lød: 

"Vandcenter Syd, Odense: Seks øre literen, kræver adgang til hane i Odense Kommune:
Klar væske uden duft, smagen er mild og klar, mundfornemmelsen er blød, vandet virker let undersaltet. Mild eftersmag. Et flot glas til prisen, 
svagheden er på parameteren convenience (moderne ord for bekvemmelighed), da man skal have adgang til en vandhane i Odense Kommune. 

Fem flotte stjerner.
 "                                                                                                                                   

Kilde: Morten Vilsbæk, Fyens Stiftstidende, 1. januar 2016, sektionen Livsstil, side 20


- Hertil kan man tilføje, at vores vand ikke benytter sig af emballage, der belaster vores miljø.