Voldsomme regnskyl får kloakker til at flyde over i åer, fjorde og folks kældre. Udvikling af ny state-of-the-art vandteknologi vil give vandselskaber og kommuner et nyt redskab til en samlet planlægning og styring af vandet – hvad enten det kommer fra skybrud eller stormflod. Projektet hedder ”Water Smart Cities” og er et samarbejde mellem en række offentlige og private aktører samt landets fire største vandselskaber.
Innovationsfonden har bevilliget 12,1 mio. kr. projektet, der samlet set forventes at koste 28,3 mio. kr. Bevillingen er givet på baggrund af behovet for at løse et stort samfundsmæssigt problem. Resultatet af projektet forventes at kunne skabe øget udenlandsk opmærksomhed om dansk vandteknologi.
Smart at planlægge
Navnet ”Water Smart Cities” er valgt, fordi der i fremtiden vil være fokus på at bruge ny IT-teknologi som middel til en smartere styring af vandet, så det ikke belaster miljøet og gør skade på bygninger. Navnet handler også om at håndtere klimaudfordringerne på den bedst tænkelige måde.
Projektet tager afsæt i, hvordan vandet vil bevæge sig igennem byen i tilfælde af f.eks. skybrud. Vandmasserne er store og opstår med kort varsel. Skybrud og stormflod kræver derfor en ny form for beredskab, der via et samspil mellem realistiske prognoser, omhyggelig byplanlægning, styring af afløb og forskellige typer forsinkelsesbassiner leder vandmasserne ud af byerne med mindst mulig skade til følge.
- Og her er der brug for ny softwareteknologi, nye IT-værktøjer, der hurtigt og nemt kan skabe det nødvendige samspil og overblik, forklarer Rikke Hansen, der er koordinator for projektet.
Kunsten består i at lede vandet uden om bygninger og sårbare anlæg i vores byer og derhen, hvor de store vandmængder ikke gør skade. I byerne er der ikke mange ledige kvadratmeter, hvor vand kan løbe til uden af påføre skader, og alle elementer må derfor tages i brug, når vand under et skybrud skal håndteres.
Hvor vandet løber til et renseanlæg i forbindelse med et skybrud, er det væsentligt, at der også her sker en samstyring med den øvrige regnvandsafledning. Realistiske prognoser, der fortæller om forventede vandmængder forud for et skybrud, er uundværlige, når man skal styre sig ud af et skybrud, og på den lange bane kan vores byer forberedes til at håndtere ekstreme regnhændelser.
Målet er, at alle aktører – fx vandselskaber og kommuner – i fremtiden vil få den relevante information på rette tid og sted. På kort sigt fx i form af bedre nedbørsprognoser, og på lang sigt ved at give mulighed for bedre planlægning og styring. Denne viden skal danne grobund for, at der lettere kan opstilles klare mål og prioriteringer på området.
Nytænkning nødvendig
Professor på Institut for Vand og Miljøteknologi under DTU, Karsten Arnbjerg-Nielsen, er projektleder på projektet. Han ser store samfundsmæssige perspektiver i projektet.
- Der er behov for fundamentalt at gentænke den måde, vi har indrettet vores byer og vores vandafledning på. Det kræver massive investeringer, men vi mangler viden om, hvilke tiltag, der bedst og billigst løser udfordringerne, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Projektet starter i april 2016 og løber over fire år. Ud over Innovationsfonden bidrager DTU, DHI, Krüger, Rambøll, DMI samt de fire største vandselskaber HOFOR, Aarhus Vand, VandCenter Syd og BIOFOS til projektet.
For yderligere informationer om projektet, kontakt:
Projektleder, professor Karsten Arnbjerg-Nielsen, 22 85 56 66
For kommentarer fra vandselskaberne i de tre største byer, kontakt:
Koordinator for Innovation og Udvikling, Rikke Hansen, 21 84 68 53
