Spring til indhold

Verdenskongres og udstilling i Australien

04. okt. 2016

Den 9.-14. oktober deltager vi ved den internationale World Water Congress & Exhibition i Brisbane, Australien. Arrangementet samler vandbranchens fagfolk fra over 100 lande og gør det muligt at dele viden og udvikle nye innovative vandløsninger.

Dansk ekspertise på programmet

VandCenter Syd er stærkt repræsenteret med en række oplæg og workshops på konferencen – med så forskellige emner som grundvandsbeskyttelse, borgerinddragelse i klimatilpasning, bæredygtig udvikling og innovation i forsyningssamarbejde.

Derudover deltager vi på den danske stand på verdensudstillingen, hvor formålet er at øge eksporten af dansk vandteknologi.

Videndeling for de bedste løsninger

Danmark er blandt verdens førende inden for vand- og miljøløsninger, og hos VandCenter Syd deler vi gerne vores viden og erfaringer internationalt. Samtidig giver det internationale samarbejde os både inspiration og ny viden, som vi tager med hjem i kufferten og bruger til at forbedre vores løsninger for kunderne hjemme i Danmark.

Mere om verdenskongressen

World Water Congress & Exhibition afholdes hvert andet år. Danmark har vundet værtsskabet til kongressen i 2020, som bliver i København. Her får VandCenter Syds direktør Anders Bækgaard en vigtig rolle som congress president.

Læs mere om årets kongres her: http://www.iwa-network.org/event/world-water-congress-exhibition-2016/