Spring til indhold

Pyrolyse omdanner slam til eftertragtet ressource

25. sep. 2020

Stregtegning af viden

VandCenter Syd sætter i 2021 et anlæg i drift, der gør brug af innovativ pyrolyseteknologi. Løsningen er et bæredygtigt alternativ til slambehandling – og omdanner slam fra restprodukt til eftertragtet ressource.  

I 2018 blev der på danske renseanlæg produceret 106.000 tons slam, der er et restprodukt fra spildevandsrensning. Spildevandsslam er et restprodukt, når spildevand renses. Det består af bakterier dannet i renseanlægget, når madrester, afføring, plantedele, papir mv. nedbrydes.

Størstedelen af spildevandsslam køres i Danmark ud på landbrugsjord som ’biogødning’. Slammet indeholder dog også miljøfremmede stoffer som medicinrester, mikroplast og tungmetaller - og afgiver desuden drivhusgasser, når det anvendes som biogødning.

Et klima- og mere miljøvenligt alternativ til slambehandling – hvor de uønskede stoffer i slammet reduceres, og de vigtige næringsstoffer bevares – er derfor efterspurgt. Et sådant alternativ tilbyder virksomheden AquaGreen. I samarbejde med bl.a. DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har de udviklet en løsning, der ved hjælp af pyrolyseteknologi transformerer spildevandsslam til et bedre gødningsprodukt og mere eftertragtet ressource.

VandCenter Syd har tidligt understøttet dette udviklingsarbejde og har i et halvt år testet teknologien på Ejby Mølle renseanlæg. Forsøget har kastet lovende resultater af sig, og i 2021 sætter vi et fuldskala-anlæg i drift på Søndersø renseanlæg, hvor vi vil samle flere erfaringer med teknologien.

En damptørrer og en stor avanceret ovn

Den nyskabende løsning er baseret på en maskine, der består af en damptørrer og en stor ovn, hvor pyrolysen finder sted. Spildevandsslam køres ind i denne ’totrinsraket’, hvor slammet først damptørres og efterfølgende varmes op til 650 grader under iltfattige forhold. På denne måde får man ved hjælp af pyrolyse - eller termisk forgasning, som det også hedder - væsentligt reduceret uønskede stoffer i slammet, men bevaret næringsstoffer og mineraler, som fosfor. Især fosfor – som både planter, dyr og mennesker er afhængige af – er væsentligt at udnytte i slammet, da forskere spår, at verdens fosforlagre vil være opbrugt om 100 år. 

Processen er selvforsynende på energi, da der under pyrolysen afgives såkaldte pyrolysegasser, der bruges som energikilde til at drive damptørring. Løsningen er med andre ord energipositiv, og evt. overskud fra denne energiproduktion kan sendes ud i fjernvarmenettet.

Når slammet har været ’en tur i maskinen’ og er kørt processen igennem, kommer det ud af som biokoks, som ligner knust grillkul og er velegnet som gødning

Bæredygtig og klimavenlig løsning

En fordel ved at anvende pyrolyse er, at slammængden reduceres væsentligt. Slammet består af en stor mængde vand, der fordamper, når det damptørres. Det forventes, at slammet reduceres til blot en tiendedel, når det kommer ud som biokoks efter endt pyrolysering. Denne ’slankning’ af slammet giver en ressourcebesparelse, da det er færre mængder, der skal håndteres og transporteres ud på marker.

Generelt er der flere miljøgavnlige gevinster at hente ved at bruge pyrolyse til slambehandling. Det nuværende spildevandsslam afgiver klimabelastende drivhusgasser som metan og lattergas, når det i dag anvendes som biogødning – eller hvis slammet komposteres forinden. Emissioner som disse kan nedbringes helt ved at indføre pyrolyse.

- Teknologien har et enormt potentiale og kan ændre på, hvordan spildevandsselskaber fremadrettet håndterer slam. Metoden får sin ’ilddåb’ næste år, hvor det skal stå sin prøve i et ’rigtigt renseanlæg’, hvor det hidtil er afprøvet i et forsøgsmiljø. Kan vi som minimum fordampe vandet i slammet og reducere slammængden, vil det allerede være en succes siger Per Henrik Nielsen, senior projektchef og ansvarlig for pyrolyseprojektet hos VandCenter Syd.

VandCenter Syd opstiller pyrolyseanlægget i midten af 2021 på Søndersø renseanlæg.

 

Spildevandsslam omdannes ved hjælp af det innovative anlæg til næringsrig biokoks, der ligner knust grillkul og på engelsk hedder biochar.