Spring til indhold

Det koster vandet i 2025

12. dec. 2024

Stregtegning af mønter

Næste års priser for vand og afløb er netop blevet godkendt af Odense Byråd. Priserne træder i kraft 1. januar 2025.

I 2025 bliver den samlede pris for vand og afløb 63,46 kr. per kubikmeter. 
Heraf går 7,90 kr. til det rene vand fra hanen og 35,50 kr. til afløb (det vil sige afledning og rensning af spildevand). Den resterende del af prisen dækker grønne afgifter, moms og tilskud til grundvandsbeskyttelse.

Vandprisen stiger i 2025

Vandprisen stiger i 2025 i forhold til året før. Prisen på drikkevand stiger 1,25 kr. per m3 sammenlignet med 2024, mens prisen på afledning og rensning af spildevand stiger med 3,50 kr. per m3.

  • For en almindelig husstand på fire personer - der typisk har et årligt vandforbrug på 120 m3 - betyder de nye priser, at vandregningen stiger med ca. 700 kr. i 2025.
  • For en person, der bor alene og har et årligt vandforbrug på 40 m3, svarer det til en årlig prisstigning på ca. 238 kr.

Inflation og byudvikling øger prisen

Prisstigningen skyldes inflationen og de øgede priser, samfundet oplevede i 2023 og 2024 – og som vi som vandselskab først kan korrigere for i det kommende år.

Derudover er der fortsat gang i by- og erhvervsudvikling hos vores ejerkommuner, hvilket kræver, at vi sikrer forsyningssikkerhed og foretager investeringer i vand, spildevand samt klimatilpasning i Odense og på Nordfyn.

Sidst men ikke mindst arbejder vi også med grundvandsbeskyttelse, hvor vi medfinansierer skovrejsning i flere projekter og indgår aftaler med jordejere om at beskytte grundvandet mod forurening i særligt udvalgte områder.

Du kan se priserne på vand og afløb og finde alle detaljer i vores takstblad for 2025:


Prisen på vand og afledning af spildevand har været jævn de sidste ti år, men øges i 2025 bl.a. pga. inflation. Klik på billedet for at se det i høj opløsning. 

Sådan er prisen på vand og afløb sat sammen

Vand

7,90 kr. m3

Grundvandskrone

1, 00 kr. m3

Statsafgift på vand

6,37 kr. m3

Moms 25 %

3,82 kr.

I alt inkl. moms

19,09 kr.

 

Vandafledningsbidrag

35,50 kr. m3

Moms 25 %

8,87 kr.

I alt inkl. moms

44,37 kr.