Hvad kan vi hjælpe dig med?

Husk du altid kan gøre brug af vores robot Ariel, nede i højre hjørne, hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her.
Læs mere

Årsmøde 6.-7. juni

Vi er værter for Spildevandsteknisk Forenings store årsmøde den 6. og 7. juni. Her inviteres hele spildevandsbranchen til Ejby Mølle renseanlæg.

29. april 2024

Luftfoto af Ejby Mølle renseanlæg i Odense

Dagene byder på ekskursioner, netværksmøder og ikke mindst en stor udstilling, hvor mere end 130 virksomheder kommer for at vise, hvad de har at byde på. Årsmødet er en stor begivenhed i spildevandsbranchen, og vi forventer at modtage omkring 1.500 gæster fra hele landet. 

På årsmødet er der lejlighed til at netværke på kryds og tværs, udveksle erfaringer og blive inspireret af de nyeste teknologier på spildevandsområdet.

Udstilling med alt godt fra spildevandsbranchen

Fredag den 7. juni bliver der stemning af markedsplads, når den store årsmødeudstilling løber af stablen. Besøg udstillingsområdet, hvor du kan slentre rundt mellem et kæmpe udvalg af stande med alt godt inden for spildevandsteknologi.

Ekskursioner til VandCenter Syds attraktioner 

I anledning af årsmødet inviterer vi på to ture dagen før udstillingen, dvs. torsdag den 6. juni:

  • Tur 1: Kreative regnløsninger, hvor vi besøger en række løsninger til håndtering af regnvand. Bl.a. natur- og vådområdet Everenden, et separeringsprojekt og LAR-løsninger fra vejbede til parker i bydelen Bolbro.
  • Tur 2: Nye idéer på renseanlæg, hvor du bl.a. kan se og høre om teknologier til pyrolyse, membranfiltrering og reduktion af emissioner fra slam.

Se flyer om ekskursionerne (PDF).

Du tilmelder dig både årsmøde og ekskursioner via Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside.

 

Collage med logo fra VandCenter Syd