- Nyheder /
- Det koster vandet i 2026
Det koster vandet i 2026
Fra årsskiftet justerer vi priserne på vand og spildevand. Den samlede pris for vand og afløb i 2026 bliver 65,98 kr. pr. m3 inkl. moms og afgifter.
18. december 2025
Heraf går 9,13 kr. til det rene vand fra hanen og 36,28 kr. til afløb (det vil sige afledning og rensning af spildevand). Resten af prisen dækker grønne afgifter, moms og tilskud til grundvandsbeskyttelse.
Du kan se alle priser i takstbladet Priser 2026 (PDF).
De nye priser blev vedtaget af Odense Kommunes byråd den 17. december.
Priserne gælder fra 1. januar 2026.
Mindre prisstigning
Den samlede pris for vand og afløb stiger i 2026 med knap 3,4 % i forhold til året før.
- For en gennemsnitlig familiehusstand med et årsforbrug på 120 m3 svarer det til en årlig prisstigning på ca. 300 kr. i 2026.
- For en gennemsnitlig singlehusstand med et årsforbrug på 40 m3 svarer det til en årlig prisstigning på ca. 100 kr. i 2026.
Prisstigningen skyldes primært inflation og generelt øgede omkostninger til bl.a. el og materialer.
Hold vandregningen i skak
Vi har samlet en række gode tips til dig, der gerne vil spare på udgiften til vand. Brug fx vores gratis alarmservice til at opdage og stoppe utætheder i tide. Læs mere her: Vandforbrug og sparetips.