Hvad kan vi hjælpe dig med?

Husk du altid kan gøre brug af vores robot Ariel, nede i højre hjørne, hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her.
Læs mere

Fire vandboringer lukkes

Fra 15. marts 2024 stopper vi med at indvinde grundvand fra fire boringer ved Søparken i det sydlige Odense. Det kan medføre, at grundvandet i området stiger.

1. marts 2024

Mand i arbejdstøj skruer på rør ved vandboring

Hvorfor stoppe indvinding?

Vandkvaliteten i boringerne er ikke god nok til drikkevandsforsyning. Der er fundet pesticidrester over grænseværdien, og derfor stopper vi nu med at hente grundvand i området. Nedlukningen kan blive permanent.

Allerede i 2017 mindskede vi indvindingen fra de fire boringer med over 85 procent. Nu lukker vi ned for den sidste del, da der ikke er udsigt til at få tilfredsstillende vandkvalitet i boringerne.

Grundvandet kan stige

Nedlukningen kan betyde, at grundvandet i jorden kommer til at stå højere. Der kan blive vådere på lavtliggende områder ved åen, og lokalt kan der fortsat være risiko for fugt i kældre. Beboerne i området er blevet orienteret.

Påvirker ikke drikkevandet

Det drikkevand, vi leverer, bliver ikke påvirket af nedlukningen. Vores vandværker får vand fra en række forskellige boringer og har vand nok. Vandet testes efter strenge kvalitetskrav, før det kommer ud til din vandhane som drikkevand. Se mere på vandcenter.dk/vandkvalitet.