Hvad kan vi hjælpe dig med?

Husk du altid kan gøre brug af vores robot Ariel, nede i højre hjørne, hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her.
Læs mere

Grøn varme af spildevand

Varmepumpeanlæg udnytter overskudsvarme

13. december 2022

Luftfoto af Ejby Mølle renseanlæg i Odense

Op til 5.000 fynske husstande kan få dækket deres årlige varmeforbrug af overskudsvarme fra renset spildevand. Det er resultatet af et samarbejde, hvor Fjernvarme Fyn har anlagt et stort varmepumpeanlæg på VandCenter Syds største renseanlæg Ejby Mølle.

El driver processen, der får varmen fra det rensede spildevand til at lune i fynske radiatorer. Gevinsten for klimaet afhænger derfor af elforbruget, samt hvilke brændsler, Fjernvarme Fyn alternativt ville have brugt til at producere samme mængde varme. De første par år forventes det, at varmepumpeanlægget vil fortrænge 30.000 t CO2 årligt.

Sammen med Fjernvarme Fyn har vi i dag udsendt en pressemeddelelse om varmepumpeanlægget, hvor du kan læse mere.

Indenfor i Fjernvarme Fyns varmepumpeanlæg på Ejby MølleVarmepumpeanlægget på Ejby Mølle. Foto: Fjernvarme Fyn