Hvad kan vi hjælpe dig med?

Husk du altid kan gøre brug af vores robot Ariel, nede i højre hjørne, hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her.

Ingen PFAS i vores drikkevand

Vi holder godt øje med vores drikkevand og har ikke på noget tidspunkt gjort fund af PFAS i vandet på vores drikkevandsanlæg.

8. februar 2023

Vær opmærksom på at denne nyhed er mere end seks måneder gammel, og indholdet derfor kan være forældet.

Kolber fyldes med vand til drikkevandsanalyse.

PFAS-stoffer findes i mange produkter i vores hverdag, og de seneste år har der for alvor været opmærksomhed i bl.a. medierne på det sundhedsskadelige aspekt af stofferne. Også drikkevandet har i den forbindelse været under lup.

Hos VandCenter Syd har vi analyseret for PFAS i udvalgte boringer siden 2014, og vi har løbende øget antallet af analyser, så vi i dag tester for PFAS både i udvalgte boringer, på vores vandværker og som stikprøver hos forbrugere.

Fra 2022 tester vi desuden årligt for yderligere ti PFAS-stoffer ud over dem, der indgår i den obligatoriske analysepakke.