Hvad kan vi hjælpe dig med?

Husk du altid kan gøre brug af vores robot Ariel, nede i højre hjørne, hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her.

Lavt indhold af nitrat i vores drikkevand

Drikkevandet i Odense indeholder kun meget lave koncentrationer af nitrat.

16. februar 2026

Kvinde drikker af vandglas.

Du kan roligt drikke vand fra hanen som kunde i VandCenter Syd - også selvom der i øjeblikket er mange nyheder om nitrat i drikkevandet. Nitrat kan give forskellige helbredsproblemer, men i VandCenter Syds boringer finder vi heldigvis meget lave koncentrationer af nitrat.

Den nuværende grænseværdi for nitrat er på 50 mg/l, men i VandCenter Syd ligger vi meget langt under grænseværdien, og der er altså derfor ikke grund til at bekymre sig om stoffet.

På Fyn har vi et dybt lag af moræneler i undergrunden, hvilket beskytter grundvandet mod forurening af nitrat fra landbrugets gødning. I Nordjylland, hvor problemet med nitrat er stort, mangler den beskyttende moræneler, og derfor kommer nitraten fra gødningen hurtigt ned til grundvandet og forurener det.

Du kan læse mere om vores vandkvalitet på siden her.