- Nyheder /
- Overskridelse af grænseværdi var en analysefejl
Overskridelse af grænseværdi var en analysefejl
Den seneste vandanalyse fra Hovedværket, som viste en marginal overskridelse af grænseværdien for desphenyl-chloridazon viste sig at være en fejl på laboratoriet. Prøven er derfor reanalyseret og viser nu 0,08 mikrogram/liter. Der har derfor ikke været tale om en overskridelse.
12. maj 2021

Opdatering 15. juni 2021:
Resultatet af den rutinemæssig måling, som blev udtaget udtaget den 3. maj af vores vand fra Hovedværket viste sig at være fejlanalyseret på laboratoriet. En reanalyse af prøven viser et indhold af pesticidresten desphenyl-chloridazon på 0,08 mikrogram/l, og der har således ikke været en overskridelse.
Prøven er taget som led i vores løbende overvågning af vandkvaliteten.
Overvågning og justering
Vi overvåger løbende indholdet af en lang række stoffer i vandet på vores vandværker. Det gør vi ved at beregne et samlet resultat baseret på tal for de boringer, der bidrager i produktionen. Regnestykket gøres ud fra evt. indhold af stoffer i hver enkelt boring, samt hvor stor en andel af produktionen, den leverer. Vores beregninger kombineres med vandprøver på vandværkerne, som vi udtager minimum hver tredje måned. Desuden udtager vi prøver fra de enkelte boringer med forskelligt tidsinterval afhængig af den generelle vandkvalitet på værkerne og boringernes sårbarhed.
Baggrund
Problemerne med desphenyl-chloridazon blev kendt tilbage i efteråret 2017, da VandCenter Syd og flere andre vandværker opdagede stoffet i drikkevandet. Der er tale om nedbrydningsproduktet fra et ukrudtsmiddel og flere af vores boringer viste sig at have indhold af stoffet. Myndighederne vurderede dengang, at der ikke er sundhedsfare ved stoffet i de koncentrationer, VandCenter Syd fandt, og som er på niveau med det, vi har fundet nu.