Kort og godt om dit vand
VandCenter Syd forsyner hver dag indbyggere, institutioner og industri i og omkring Odense med rent drikkevand. Bagefter aftager vi det brugte vand, som vi renser på vores renseanlæg, inden vi igen leverer det tilbage til naturen.

Selvbetjening
Selvbetjening
Kundeportal: Tjek på dit vandforbrug
Med en fjernaflæst vandmåler fra VandCenter Syd kan du bruge vores gratis kundeportal. Her kan du følge dit vandforbrug og få automatisk besked på mail og/eller sms ved tegn på utætheder.
Spørgsmål og svar om dit kundeforhold
Du kan se dit kundenummer i øverste højre hjørne af din vandregning.
Du kan også finde kundenummeret på vores kundeportal.
Når du flytter, skal du melde flytning til Administrationsservice Fyn på www.asfyn.dk.
Så bliver dit vandforbrug gjort op, så du ikke skal betale for den nye ejer/lejers forbrug, og dine aftaler bliver flyttet til din nye adresse.
Velkommen som ny kunde hos VandCenter Syd.
- Er du ny kunde, fordi du lige er flyttet hertil? Meld flytning hos Administrationsservice Fyn: asfyn.dk.
- Er du ny kunde, fordi dit tidligere vandselskab/spildevandsselskab har fusioneret med VandCenter Syd? Vær opmærksom på, at evt. tidligere aftaler med Betalingsservice ikke flytter med. Du skal derfor aktivt tilmelde din vandregning fra VandCenter Syd til Betalingsservice, hvis du ønsker at betale på denne måde.
Spørgsmål og svar om vandmålere
De vandmålere, som VandCenter Syd bruger, er fjernaflæste. Det vil sige, at dit vandforbrug automatisk bliver registreret. Du behøver derfor ikke selv at indberette dit forbrug til os.
Hvad betyder symbolerne på min vandmåler?
Find brugervejledning til din vandmåler herunder. Vær obs på at vælge den målertype, der svarer til din.
VandCenter Syd ejer og vedligeholder vandmålerne hos vores kunder. Vi giver dig direkte besked, når det er tid til at tilse eller udskifte din vandmåler.
Målerne kører på batteri med mange års levetid. Vi vil typisk skulle udskifte måleren ca. hvert 12. år.
Du kan altid kræve at se ID ved besøg af vores montører, så du er sikker på deres identitet.
Hvis du opdager utætheder eller andre fejl på din vandmåler, skal du omgående kontakte vores kunderådgivning på 63 13 23 33.
Mistanke om fejl?
Hvis du har mistanke om, at din vandmåler ikke fungerer rigtigt, kan du kontakte os for at få måleren afprøvet.
Vær opmærksom på, at du selv skal for afprøvningen, hvis det konstateres, at måleren viser korrekt (dvs. inden for plus/minus 4%, som er de acceptable grænser for målerunøjagtighed).
Hvis måleren viser større unøjagtighed end plus/minus 4 %, dækker VandCenter Syd omkostningerne til afprøvningen.
Hvis en lukkehane ved din vandmåler ikke fungerer eller er utæt, skal du kontakte en VVS'er for at få den repareret.
Lukkehanerne ved din vandmåler bruges til at lukke for vandtilførslen til dit hus. Test dem jævnligt for at tjekke, om de virker, og forhindre at de gror fast.
Når vi skal skifte din vandmåler, er det et krav at lukkehanerne fungerer. På vores side om vandmålere kan du se en video af, hvordan du gør klar til målerskift.
Sådan tester du lukkehaner
- Først skal du åbne for en vandhane så tæt ved måleren som muligt.
Luk derefter den ene lukkehane før måleren, så viseren på måleren stopper.
Tjek at vandet ikke længere løber i den vandhane, du åbnede.
Luk op for lukkehanen igen. - Luk derefter den anden lukkehane efter måleren, så målerens viser stopper.
Tjek at vandet ikke længere løber i vandhanen.
Luk op for lukkehanen igen.
Nummeret på din vandmåler står trykt på selve måleren.
- Har du en vandmåler af mærket Axioma, står målernummeret over displayet. Målernummeret er de 8 cifre, der står efter bogstaverne SN (Serial Number).
- Har du en vandmåler af mærket Kamstrup, står målernummeret på højkant til højre for målerens display. Målernummeret er de 8 cifre, der står efter KAW).
Du kan også finde dit målernummer ved at logge ind på vores kundeportal, ved at logge ind hos Administrationsservice Fyn eller på side 2 af din vandregning.
Bemærk: Målernummer og installationsnummer er ikke det samme.
Spørgsmål og svar om vandinstallationer
Som husejer ejer og vedligeholder du de vand- og kloakinstallationer, der ligger på din grund. Det gælder både stikledninger i jorden og installationer i bygninger.
VandCenter Syd har ansvaret for at vedligeholde den offentlige del af vand- og kloaksystemet. Den offentlige del begynder som hovedregel ved grundgrænsen (skellet) til en ejendom. Derudover har VandCenter Syd ansvaret for selve vandmåleren, som vi ejer.
På tegningerne herunder kan du se ansvarsfordelingen.
Ansvar for vand- og kloakinstallationer:

Ansvar ved vandmåler:

Hvis du mangler tryk på vandet derhjemme, så tjek først:
- Om der er driftsforstyrrelser i dit område.
- Om ventilerne/lukkehanerne ved din vandmåler står helt åbne.
- Om dine vandhaner og armaturer (perlatorer) trænger til afkalkning.
Hvis vandtrykket fortsat er lavt, kan du få en VVS’er til at undersøge din installation med trykmanometer. Hvis undersøgelsen viser et unormalt stort trykfald i stikledningen til dit hus, kan VVS’eren anmode om at få udskiftet stikledningen.
- Udskiftning af stikledning på offentligt område betales af VandCenter Syd.
- Udskiftning af stikledning på privat grund (fra skel) betales af grundejeren.
Kontakt os for at få oplyst, hvilket vandtryk vi leverer til en bestemt adresse (minimum og maksimum): info@vandcenter.dk eller 63 13 23 33.
Bemærk: Hvis ejendommen har armatur eller maskiner, som kræver større vandtryk end dét, VandCenter Syd leverer, må ejer selv betale for en trykforøger.
Jeg mangler varmt vand
Hvis du har koldt vand i hanen, men mangler det varme vand, skal du kontakte Fjernvarme Fyn. Tjek driftsforstyrrelser på deres hjemmeside fjernvarmefyn.dk, eller ring 65 47 30 00.
Jeg har ingen vand (mangler både varmt og koldt vand)
Hvis du slet ikke har vand i hanen, kan det skyldes, at vi arbejder på ledningsnettet i dit område. Det kan både være planlagt vedligehold og akutte reparationer, fx ved brud på en vandledning.
Når vi lukker for vandet, giver vi besked på mail og/eller sms. Akutte situationer kan vi dog desværre ikke varsle på forhånd.
- Tilmeld dig sms-service her
- Se driftstatus for aktuelle forstyrrelser af vandforsyningen
- Spørgsmål? Ring til os på 63 13 23 33
Før du ringer til os, så tjek:
- Om dine naboer også mangler vand. Hvis ikke, tyder det på et problem i din egen vandinstallation.
- Om vandfilteret (perlatoren) på vandhanen er stoppet til.
Med en fjernaflæst vandmåler kan du bruge vores gratis alarmservice. Her får du besked på mail eller sms, hvis din vandmåler registrerer tegn på utætheder. Du har dog fortsat selv ansvaret for at holde øje med dit vandforbrug.
Test selv din installation
Med to lette metoder kan du selv undersøge, om der er tegn på utætheder i din vandinstallation:
Metode 1
- Luk for alle vandhaner.
- Sluk opvaskemaskine og vaskemaskine.
- Kig derefter på din vandmåler. Hvis måleren stadig "tæller" (tallene i displayet ændrer sig), er det tegn på en utæthed.
Metode 2
- Luk for vandtilførslen ved hovedhanen (der sidder ved din vandmåler).
- Prøv så at åbne en vandhane til varmt vand.
- Kommer der vedvarende varmt vand ud af hanen, er det tegn på en utæthed.
Test om toilettet løber/siver
Et utæt toilet kan koste dyrt på vandregningen, selv om det siver så lidt, at det ikke kan ses med det blotte øje. Heldigvis kan du med ”serviettesten” selv lave et hurtigt tjek for eventuelle utætheder. Se hvordan i filmen her (åbner i nyt vindue).
En VVS’er kan hjælpe dig med at reparere utætheder.
Utætte installationer kan blive en dyr fornøjelse:
- En langsomt dryppende vandhane, fx 7 dryp på 10 sekunder, kan koste 3-400 kr. på et år.
- Drypper vandhanen hurtigt, kan det blive op mod 2-3.000 kr. på et år.
- Hvis vandhanen løber med en konstant stråle, kan det koste helt op mod 30-40.000 kr. på et år.
Hold godt øje med dine installationer, så du kan få utætheder repareret i tide.
Vores gratis alarmservice kan give dig automatisk besked, hvis din vandmåler registrerer tegn på utætheder. Du har dog fortsat selv ansvaret for at holde øje med dit vandforbrug.
Et løbende toilet kan koste meget dyrt på vandregningen.
- Hvis toilettet løber en lille smule, så det ikke kan ses uden nærmere eftersyn, kan det 6-10.000 kr. på vandregningen.
- Hvis toilettet løber, så man kan se uro i vandoverfladen, kan det koste 30-40.000 kr. på årets vandregning.
- Hvis vandet for alvor løber i toilettet, kan det gå rigtig galt og komme til at koste dig helt op mod 170.000 kr. på et år.
Hold godt øje med dine installationer, så du kan få utætheder repareret i tide.
Test om toilettet løber/siver
Med ”serviettesten” kan du nemt lave et hurtigt tjek for, om dit toilet siver. Se hvordan i filmen her (åbner i nyt vindue).
Vores gratis alarmservice kan give dig automatisk besked, hvis din vandmåler registrerer tegn på utætheder. Du har dog fortsat selv ansvaret for at holde øje med dit vandforbrug.
I nogle tilfælde kan du få tilbagebetalt vandafledningsbidraget efter et brud, hvor store mængder vand er løbet ud. Det kræver dog, at bruddet er sket på en skjult installation, og at det spildte vand ikke er løbet ud i kloakken.
Du kan læse mere om betingelserne og ansøge her: Tilbagebetaling - VandCenter Syd.
Din vandmåler kan sende alarm, hvis den registrerer tegn på utæthed i din vandinstallation - enten brud eller lækage. Læs her, hvad de forskellige alarmer betyder, og hvordan du skal forholde dig: Alarm fra vandmåler.
Du kan søge om at få din bolig eller erhvervsejendom sluttet til den offentlige vandforsyning her: Vandinstallation.
Da kan søge om midlertidig vandtilslutning via en barndhane eller en byggevandskasse her: Midlertidig vandtilslutning.
Kontakt vores kunderådgivning på 63 13 23 33, hvis du har spørgsmål.
Hvis du har produktion eller husdyrhold, hvor du bruger vand, som ikke belaster kloaksystemet, kan du søge om delvis fritagelse for vandafledningsbidraget. VandCenter Syd kan fritage dig for vandafledningsbidraget, hvis du opfylder en række betingelser, og har et CVR-nummer.
Læs mere om vilkårene og ansøg her: Fritagelse for vandafledningsbidrag.
Kontakt vores kunderådgivning på 63 13 23 33, hvis du har spørgsmål.